Større fleksibilitet i speciallægeuddannelsen i 2021
Tilrettelæggelsen af speciallægeuddannelsen bliver gjort mere fleksibel i en et-årig forsøgsperiode. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens nye plan, den såkaldte dimensioneringsplan. I alt bliver der oprettet mellem 1034,5 og 1047,5 hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i 2021.
Egentlig skulle der have ligget en fem-årig dimensioneringsplan klar i foråret. Men den plan blev forsinket på grund af situationen med COVID-19. Derfor har Sundhedsstyrelsen valgt at ændre på den normale proces, og har i stedet udarbejdet en separat plan for 2021. Planen har taget udgangspunkt i dimensioneringsplanen for 2020, og rammen for hoveduddannelsesforløb er derfor den samme i 2021 som i 2020.
”Det er jo en helt unik situation, vi har været igennem dette forår. Det har der heldigvis været stor forståelse for, og det vigtigste nu er at sikre, at dimensioneringen af hoveduddannelsesforløb er klar i rette tid til 2021. Til efteråret går vi så i gang med planen for en kommende fem-årig periode fra 2022 til 2026, hvor vi har bedre tid til arbejdet sammen med relevante aktører bl.a. Videreuddannelsesregionerne, Lægeforeningen og Sundhedsdatastyrelsen,” siger Dan Brun Petersen, konstitueret centerchef, Sundhedsstyrelsen.
Forsøgsordning i 2021
Den største ændring i den nye dimensioneringsplan for 2021 i forhold til 2020 er, at det som et forsøg bliver muligt at konvertere ubesatte forløb i et speciale til andre forløb i et andet speciale i 2021. Det har været et ønske fra regionerne, der har ansvaret for at udmønte speciallægeuddannelsen. I efteråret vil Sundhedsstyrelsen samle op på erfaringerne fra forsøgsperioden. Erfaringerne vil indgå i udarbejdelsen af den kommende fem-årige plan.
”Vi er glade for, at vi nu kan prøve nogle af de ønsker af, som der har været til den fremtidige dimensioneringsplan. Behovet for speciallæger ændrer sig jo over tid, og derfor vil vi holde tæt kontakt til videreuddannelsesregionerne for at samle op på, om den nye ordning giver mere fleksibilitet i planlægningen,” siger Dan Brun Petersen, Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen har indhentet rådgivning fra Prognose- og Dimensioneringsudvalget og andre relevante aktører. Det er den såkaldte Lægeprognose 2018-2040, der danner grundlaget for dimensioneringsplanen sammen med høringssvar om behovet for speciallæger i fremtiden. De er kommet fra en række samarbejdspartnere, som for eksempel de videnskabelige selskaber, Danske Regioner, Lægeforeningen, De Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse, Kommunernes Landsforening, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber og Lægemiddelindustrien
Antallet af uddannelsesforløb i de tre videreuddannelsesregioner fremgår af planen:
Dimensioneringsplan 2021: Speciallægeuddannelsen
Den lægelige videreuddannelse
Den lægelige videreuddannelse er bygget op i flere trin.
Efter universitetet opnår lægen sin autorisation og skal herefter gennemføre den kliniske basisuddannelse (KBU), der tager 1 år, fordelt på to forløb af seks måneder. Når KBU er gennemført, kan lægen opnå ret til selvstændigt virke.
Herefter følger en introduktionsstilling i et speciale, som ligeledes tager 1 år (1/2 år for almen medicin).
Efter introduktionsforløbet kan lægen søge et hoveduddannelsesforløb i specialet. Det tager 4-5 år afhængigt af specialet. Efter afsluttet speciallægeuddannelse kan lægen søge om speciallægeanerkendelse.
Sådan er den lægelige videreuddannelse bygget op:
- KBU = Den kliniske basisuddannelse
- Introforløb = Introduktionsforløb i specialet
- Hoveduddannelsesforløb = Hoveduddannelsesforløb i specialet
Dimensioneringsplan
Dimensioneringen fastsættes som et konkret antal årligt. I fastsættelsen indgår en vurdering af behovet for speciallæger, uddannelseskapacitet og fordelingen af uddannelsespladser i de forskellige specialer i hele landet.
Antallet af introduktionsforløb fastsættes efter antallet af hoveduddannelsesforløb. Regionerne kan så selv fastsætte det konkrete antal forløb.