xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Historisk overblik over kræftpakkeforløb

Hvordan var det nu det var? Her er et historisk overblik over udviklingen af kræftbehandlingen siden 2007 og hvilke initiativer, der er blevet sat i gang.

Politisk aftale

Kræftpakkeforløbene blev indført af Regeringen og Danske Regioner i efteråret 2007, hvor der blev indgået en politisk aftale om, at der inden udgangen af 2008 skulle indføres kræftpakkeforløb for alle kræftformer, og at regionerne havde ansvaret for implementeringen af kræftpakkeforløbene.

Du kan læse om det politiske beslutningsgrundlag for kræftpakkerne i Aftale om gennemførelse af målsætningen om akut behandling og klar besked til kræftpatienter og Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb.

Forløbstider og monitorering

Ved indføringen af kræftpakkeforløbene blev det beskrevet, at der løbende skulle følges op kræftpakkeforløbenes forløbstider via en national monitorering på baggrund af regionernes indberetninger til Landspatientregisteret.

I foråret 2009 udgav Sundhedsstyrelsen et notat om forløbstid i pakkeforløb, hvor det blev fastlagt, hvor mange dage der som udgangspunkt skulle afsættes til eksempelvis behandling af vævsprøver, billeddiagnostik og MDT-konferencer. Vurderingerne af antal dage til de forskellige indsatser blev foretaget i samarbejde med relevante faglige selskaber.

I oktober 2012 blev det obligatorisk at registrere specifikke målepunkter i kræftforløbene for at kunne følge de anbefalede forløbstider angivet i kræftpakkerne.

Siden slutningen af 2012 er der derfor hvert kvartal blevet offentliggjort data for regionernes overholdelse af forløbstiderne med henblik på at kunne følge op på kræftpakkeforløbene.
Sundhedsstyrelsen foretager en tolkning og vurdering af disse data, som offentliggøres i kvartalsvise rapporter som skriftlige kommentarer på de monitorerede forløbstider på kræftområdet.  

Forløbskoordinatorfunktion

Med indførelsen af kræftpakkeforløbene blev der sat øget fokus på forløbskoordination på sygehusene, og det blev således beskrevet, at det er nødvendigt med en forløbskoordinatorfunktion. 

Forløbskoordinationsfunktionen skal sikre, at der er sammenhængende indsatser uden unødig ventetid gennem hele patientforløbet fra henvisning til udredning og behandling til opfølgning. Forløbskoordinatorfunktionen skal samtidig sikre effektiv udnyttelse af den tilstedeværende kapacitet.

Rehabilitering og palliation

I 2008 blev der udarbejdet et generelt notat der beskriver, hvordan psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation bør inddrages i kræftpakkeforløbene:  Generelle indsatser vedrørende psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation i relation til sundhedsfaglige elementer i pakkeforløb for kræft.

Med baggrund i dette arbejde konkretiserede Sundhedsstyrelsen nogle anbefalinger for rehabilitering specifikt i forhold til pakkeforløb på kræftområdet, som blev offentliggjort i 2009: rehabilitering for patienter i pakkeforløb.

Siden blev Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft udarbejdet i 2012. Forløbsprogrammet tog udgangspunkt i den generiske model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom samt Anbefalinger for den palliative indsats fra 2011. Begge publikationer er opdateret i forbindelse med Kræftplan IV. 

Opfølgningsprogrammer

Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet besluttede i 2011, at kvaliteten af opfølgningsforløb for kræftpatienter skulle udvikles og optimeres. I 2013 blev der nedsat arbejdsgrupper med det formål at beskrive og strukturere opfølgningen af patienter med kræft. For hvert pakkeforløb blev der således udarbejdet et tilhørende opfølgningsprogram. 

I opfølgningsprogrammerne er de tidligere kontrolforløb efter endt kræftbehandling nytænkt. Begrebet opfølgning dækker over en bred vifte af mulige indsatser, herunder opsporing af recidiv og resttumor, behovsvurdering, rehabilitering og palliation, håndtering af senfølger, støtte til egenomsorg mv.

Opfølgningsprogrammerne blev udgivet og implementeret i løbet af 2015-2016. I forbindelse med den seneste revision af kræftpakkeforløbene – et initiativ under Kræftplan IV (2016) - blev det besluttet, at opfølgningsprogrammerne skulle indarbejdes i kræftpakkeforløbene i takt med, at de blev revideret. 
 

Komorbiditet

Nogle patienter har andre sygdomme sideløbende med deres kræftsygdom (komorbiditet). Det er vigtigt, at der i planlægningen af et patientforløb tages højde for dette – også i et kræftpakkeforløb. 

I 2009 udarbejdede Sundhedsstyrelsen et notat, der beskriver, hvordan komorbiditet skal håndteres i forbindelse med kræftpakkeforløb. Notatet blev opdateret i 2011: Håndtering af komorbiditet i forbindelse med revision af pakkeforløb for kræft 2011.

Der er ligeledes udarbejdet et skema til vurdering af komorbiditet.

Kronologisk overblik over initiativer i relation til kræftpakkeforløb 

Dato

Handling

2000

Kræftplan I: Kræftplan I: Fokus på afdækning af epidemiologien af kræftsygdomme i Danmark, sammenlignet med de øvrige nordiske lande, samt forøgelse af kapacitet 

2005

Kræftplan II: Fokus på sammenhæng og organisering af patientforløb - fokus på at pakkeforløb er relevante

2007

Udarbejdelse og indførsel af pakkeforløb af regeringen og Danske Regioner

2010

Kræftplan III: Beslutning om revision af pakkeforløb

2011

Beslutning om indførelse af opfølgningsprogrammer

2015

Udgivelse af opfølgningsprogrammer

2016

Kræftplan IV: Beslutning om servicetjek af pakkeforløb 

Opdateret 17 NOV 2022