Gå til hovedindhold

Kræftpakkeforløb

Et kræftpakkeforløb er et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning. Formålet med kræftpakkeforløbene er at øge og sikre kvaliteten af patientforløbet, at patienterne får hurtig vished om diagnosen og undgår unødvendig ventetid.

Mulige faser i et kræftpakkeforløb

Et pakkeforløb rummer typisk følgende elementer – læs mere om dem her

Henvisning

Hvis en læge har mistanke om, at en borger kan have en kræftsygdom, bliver de henvist til et kræftpakkeforløb. De fleste, der henvises til kræftpakkeforløb har ikke kræft

Undersøgelser

På afdelingen gennemgår borgeren en række undersøgelser, der skal afklare, om der er kræft eller ej. Det kan være en god idé, at borgeren tager en pårørende med til undersøgelserne. 

Ikke kræft

Hvis undersøgelserne viser, at borgeren ikke har kræft, afsluttes pakkeforløbet. 

Hvis borgeren efterfølgende har spørgsmål eller behov for opfølgning på deres situation, kan de tale med egen læge. 

Egen læge kan hjælpe borgeren med at vurdere, om de har behov for anden udredning, behandling eller andre tilbud. 

Kræft påvist

Hvis undersøgelserne viser, at borgeren har kræft, fortsætter de i pakkeforløbet og vil få tilbudt en behandling. 

Behandling

Behandlingen er tilpasset borgeren ud fra en samlet vurdering af deres behov og sygdom. 

Under behandlingen kan borgeren få behov for lindring, genoptræning eller anden støtte. Det er derfor vigtigt, at borgeren fortæller personalet, hvordan de har det, så hjælpen gives bedst muligt.  

Opfølgning

Senest tre måneder efter afsluttet behandling har borgeren en samtale med personalet om deres behov, og de får en personlig opfølgningsplan

Borgeren skal have information om, hvem der har ansvaret for deres behandling, og hvor de skal henvende sig, hvis de har spørgsmål, nye symptomer, bivirkninger eller senfølger til behandlingen. 

Hvordan ønsker du at blive inddraget?

Det er op til borgeren, om de vil benytte sig af tilbud om undersøgelser, behandling og opfølgning. 

Borgeren skal informere afdelingen, hvordan de vil inddrages, og hvis de har brug for hjælp til at træffe beslutninger. Eller om der er brug for mere tid til at snakke deres situation igennem med de pårørende. 

Borgeren skal også informere om sit helbred, sin livsstil, og hvad der er vigtigt for dem. Det bedste resultat opnås, når beslutningerne træffes i samarbejde mellem borgeren og sundhedspersonalet. 

Om pakkeforløb for kræft

Kræftpakkeforløbene er standardiserede beskrivelser af patienternes forløb fra mistanke om kræftsygdom til udredning, behandling og opfølgning, herunder rehabilitering, palliation (lindring ved livstruende sygdom) samt indsatser til senfølger.

For at undgå unødig ventetid er der anbefalede forløbstider for udvalgte elementer i standardforløbet.

Kræftpakkeforløbene er udarbejdet for en række udvalgte kræftsygdomme og skal sikre, at alle patienter modtager udredning, behandling og opfølgning af ensartet høj kvalitet uanset, hvor i landet de bor. Der findes 24 pakkeforløb, der dækker ca. 38 kræftsygdomme.

De kræftpakkeforløb, som er blevet revideret i forbindelse med Kræftplan IV, indeholder beskrivelser af opfølgning efter kræftsygdommen. Til de resterende pakkeforløb hører der separate opfølgningsprogrammer, som ligeledes beskriver rammerne for individuel opfølgning, når behandlingen af kræftsygdommen er afsluttet.

Der er materiale om kræftpakkeforløbene til fagfolk, det vil sige sundhedsprofessionelle og administratorer i både sygehus, kommune, almen praksis, speciallægepraksis, samt materiale til patienter og pårørende.

Det sundhedsfaglige indhold i pakkeforløbene og opfølgningsprogrammerne, herunder de kliniske beskrivelser, er i vid udstrækning baseret på de Danske Multidisciplinære Cancer Gruppers retningslinjer. Der er tale om kliniske retningslinjer på kræftområdet, som understøtter evidensbaseret klinisk beslutningstagning og bidrager til høj og ensartet kvalitet i kræftbehandlingen på tværs af landet).

De enkelte patientforløb skal dog altid tage udgangspunkt i det enkelte menneskes sygdomsstadie og præferencer. Inddragelse af patienten, herunder fælles beslutningstagning, bør derfor være et centralt element i forløbet.

I kræftpakkebeskrivelserne lægges der vægt på, at der løbende foretages behovsvurdering i samarbejde med patienten, og at der ved behov for en rehabiliterings-, palliations- og/eller genoptræningsindsats henvises til en afklarende samtale i kommunen eller igangsættes øvrige relevante indsatser.

Kræftpakkerne og opfølgningsprogrammerne beskriver også rammerne for, hvordan der skal tages stilling til håndtering af senfølger og opsporing af tilbagefald.

Begreber, forløbstider og monitorering

Læs om indhold, begreber, ansvarsfordeling og organisering, som er grundlæggende og går på tværs af pakkeforløbene og opfølgningsprogrammerne:

Pakkeforløb og opfølgningsprogrammer: Begreber, forløbstider og monitering af kræftpakkeforløb og opfølgningsprogrammer