Hepatitis
Hepatitis er en infektion af leveren, der skyldes smitte med hepatitis A, B og C virus og forårsager leverbetændelse.
Hepatitis A forekommer primært hos danske rejsende i udlandet, mens hepatitis B og C oftest forekommer hos særlige risikogrupper, såsom intravenøse stofbrugere eller personer, som er indvandret fra områder med høj forekomst af hepatitis virus.
Hepatitis A
Om hepatitis A
Hepatitis A skyldes infektion af leveren med hepatitis A virus, og kan give leverbetændelse. De fleste smittes i forbindelse med udlandsrejse, men der er også set udbrud af hepatitis A i Danmark på grund af importerede forurenede fødevarer. Forekomsten af registrerede tilfælde af hepatitis A har siden 2005 været lav med gennemsnitligt under 50 tilfælde om året.
Smitte
Forekomsten af hepatitis A er tæt relateret til hygiejniske og sanitære forhold, og smitte sker nemt ved tæt social eller seksuel kontakt til personer med akut hepatitis A. Virus kan også blive overført via forurenet vand eller mad.
Smitte med hepatitis A infektion i Danmark ses efterhånden primært hos danske rejsende i udlandet og børn af indvandrere på familiebesøg i hjemlandet. Disse kan så være kilde til smitte i Danmark, og der er set flere udbrud i bl.a. daginstitutioner. Stofmisbrugere udgør også en særlig risikogruppe, og med jævne mellemrum ses udbrud relateret til importerede fødevarer. I 2012-2013 var der fx et stort udbrud, som skyldtes importerede frosne bær, der var forurenede med virus.
Symptomer
Hos børn under 5 år forløber infektionen ofte uden symptomer, mens voksne ofte kan have almene symptomer som feber, kvalme, mavesmerter og diarré. Desuden kan man have gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot) samt mørk urin og lys afføring. Komplikationer som akut leversvigt er sjældne, men risikoen øges med stigende alder.
Efter overstået infektion er man beskyttet mod hepatitis A resten af livet. Der forekommer ikke en kronisk tilstand, hvor bæreren kan smitte videre.
Forebyggelse og vaccination
Ved udlandsrejse til områder, hvor hepatitis A er normalt forekommende, gælder de almindelige forholdsregler, fx grundig håndhygiejne, at man skal vaske frisk frugt og undgå mad, der ikke er varmebehandlet.
I Danmark anbefaler Fødevarestyrelsen, at man koger frosne bær, så man undgår at blive smittet med fx hepatitis A virus. Varmebehandling af skaldyr vil ligeledes forebygge smitte med hepatitis A.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en vejledning om forebyggelse af hepatitis A, hvor oplysninger om håndtering af forebyggelsestiltag mod smitte på rejse, i hjem og institutioner er samlet et sted. Målgruppen for vejledningen er hospitaler, praksissektoren, Styrelsen for Patientsikkerhed, den kommunale sundhedstjeneste, administratorer samt ansatte og arbejdsgivere i fag med risiko for smitte.
Hepatitis A kan forebygges med vaccination, som giver langvarig beskyttelse (op mod 40 år efter to vaccinationer), eller man kan opnå kortvarig beskyttelse (ca. 3 måneder) ved indsprøjtning med antistoffer (humant gammaglobulin) mod hepatitis A. Sundhedsstyrelsens vejledning gennemgår dosering og beskyttelsesgrad af vaccinationer samt særlige forhold, som gælder for gravide.
Behandling
Der findes ingen specifik behandling af hepatitis A virusinfektion, og derfor er det kun symptomerne, som behandles.
Hepatitis B
Om hepatitis B
Hepatitis B skyldes infektion med hepatitis B virus (HBV), som forårsager leverbetændelse. Man skelner mellem den akutte infektion og den kroniske bærertilstand af HBV. I Danmark anmeldes årligt færre end 20 akutte HBV-tilfælde og ca. 200 personer anmeldes med kronisk hepatitis B. Det anslås, at omkring 15.000 mennesker i Danmark er kroniske HBV-bærere.
Smitte
De største grupper med kronisk HBV-infektion er intravenøse stofbrugere, og mennesker, der er indvandret fra områder med høj forekomst af hepatitis B og smittet, før de kom til Danmark. HBV smitter via blod, ved seksuel kontakt og fra mor til barn under fødslen. Smitten overføres fra personer med kronisk HBV-infektion. Smitten kan også overføres i forbindelse med langvarig tæt kontakt mellem personer i samme husstand, fx med overførsel af smitte via sår og rifter. Smitte med hepatitis B i dagsinstitutioner i Danmark er set i enkelte tilfælde.
Symptomer
Fra man bliver smittet til man får symptomer kan der gå mellem 1-6 måneder. Hos de fleste voksne forløber den akutte infektion uden symptomer, men ca. 30 procent udvikler symptomer på leverbetændelse, så som feber, træthed, kvalme, smerter i maven, gulsot med mørkfarvet urin og lys afføring. Sygdomsforløbet kan vare op til 6 måneder. De fleste, som har symptomer bliver efterfølgende raske, og er herefter livslangt beskyttet mod HBV.
Hos en andel af de smittede udvikles en kronisk HBV infektion. Alderen er en afgørende faktor for, om der udvikles en kronisk bærertilstand af HBV. Hos børn, som smittes inden de fylder 1 år, vil 80-90 procent få en kronisk HBV infektion, mens risikoen for kronisk infektion bliver mindre jo ældre man bliver. Hos børn der er fyldt 5 år og voksne vil 5-10 procent få kronisk HBV infektion.
Personer med kronisk HBV infektion kan smitte andre, og har risiko for senere i livet at udvikle kronisk leversygdom.
Forebyggelse og vaccination
I Danmark er hepatitis B ikke en del af børnevaccinationsprogrammet, men Sundhedsstyrelsen anbefaler hepatitis B vaccination af særlige risikogrupper. Disse risikogrupper får tilbudt gratis vaccination. Ved et normalt vaccinationsprogram for hepatitis B gives de to første vaccinationer med ca. 30 dages mellemrum efterfulgt af en vaccination minimum fem måneder efter anden vaccine. Efter den tredje vaccination er man 90 – 95 procent beskyttet mod hepatitis B resten af livet.
Risikogrupperne er beskrevet i Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis samt i bekendtgørelsen om gratis hepatitisvaccination til særligt udsatte grupper.
I vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, er der desuden en præcisering af, hvilke stofbrugere der er omfattet af målgruppen.
Vejledning om HIV, hepatitis B og C virus (2013)
Bekendtgørelse om gratis hepatitisvaccination til særligt udsatte grupper (2006)
I Danmark undersøges alle blodprodukter til transfusion desuden for hepatitis B. Desuden undersøges alle gravide for at forebygge overførsel af smitte fra mor til barn.
Vaccination mod hepatitis B anbefales ved visse udlandsrejser. Du kan læse mere om vaccination mod hepatitis B i forbindelse med udlandsrejser på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Behandling
Akut HBV infektion behandles symptomatisk, hvorimod kronisk hepatitis B kan behandles med midler, der hæmmer hepatitis B virus. Formålet med behandlingen er at bringe infektionen over i et inaktivt stadie, og dermed mindske risikoen for udvikling af leverskader på sigt. For de fleste er behandlingen langvarig.
Personer med kronisk hepatitis B infektion følges på specialafdeling, hvor behovet for behandling løbende kan vurderes.
Hepatitis C
Om hepatitis C
Hepatitis C skyldes infektion med hepatitis C virus (HCV). HCV forårsager leverbetændelse, der sjældent viser sig som akut sygdom. I Danmark registreres 150 til 250 nye tilfælde med kronisk hepatitis C om året. Det skønnes, at ca. 17.000 mennesker i Danmark har HCV-infektion, og kun halvdelen er kendt i sundhedsvæsenet.
Smitte
Hepatitis C smitter primært gennem blod. I Danmark er det intravenøse stofbrugere, der har den højeste forekomst af hepatitis C på grund af deling af værktøj som f.eks. sprøjter og kanyler.
Hepatitis C kan også overføres seksuelt, og smitte fra mor til barn kan ske ved fødslen, men sker kun i få procent af fødsler, hvor kvinden har HCV-infektion.
Symptomer
Akut hepatitis C infektion giver oftest ikke symptomer, men i nogle tilfælde kan man få symptomer på leverbetændelse, såsom feber, træthed, kvalme, smerter i maven, gulsot med mørkfarvet urin og lys afføring. Akut leversvigt ses meget sjældent. Der kan gå op til 6 måneder før man får symptomer.
Kronisk hepatitis opstår hos 6 ud af 10 som bliver smittet med hepatitis C. og ca. halvdelen vil efter 20 til 30 år få senfølger i form af leverskade og skrumpelever. Nogle få procent udvikler leverkræft, hvis sygdommen ikke behandles.
Forebyggelse og vaccination
Smitte med HVC blandt stofbrugere kan forebygges ved anvendelse af sterilt injektionsudstyr, og ved at værktøj, der anvendes til stofbrug, ikke deles af flere personer. Seksuel overførsel af HCV undgås ved brug af kondom. I Danmark screenes alle blodprodukter for HCV, hvorved smitte ved blodtransfusion forebygges.
Mere information om forebyggelse af hepatitis C kan ses i Sundhedsstyrelsen vejledning om HIV, hepatitis B og C virus, samt i den nationale handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere.
Behandling
Der findes nu effektive lægemidler til behandling af kronisk hepatitis C infektion (antivirale midler), som kan helbrede 90-100%. Formålet med behandling er at mindske risikoen for leverskader og leverkræft.
Yderligere information
I 2023 har Sundhedsstyrelsen udgivet en national strategi for hepatitis C. Du finder strategien her:
National Strategi for Hepatitis C (2023)
Se også:
Vejledning om HIV, hepatitis B og C virus (2013)