Etniske minoriteter - sygdom og brug af sundhedsvæsnet - Et registerstudie

Undersøgelsen viser, at etniske minoriteter fra ikke-vestlige lande har hyppigere kontakt til almen praksis og til sygehuset sammenlignet med etniske danskere, og at der er store forskelle mellem de forskellige grupper af etniske minoriteter samt kvinder og mænd. Undersøgelsen er foretaget for Sundhedsstyrelsen af professor, dr.med Torben Jørgensen og forskningsassistent Nana Folmann fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Amt

Forskel på etniske grupper

Der er tydelige forskelle mellem de etniske grupper, idet vietnamesere, og til dels også marokkanere og somaliere, skiller sig ud ved at have færre livsstilssygdomme end fx tyrkere, eksjugoslavere og pakistanere. Den største forskel mellem danskere og etniske minoriteter ses i relation til type 2 diabetes, hvor de etniske minoriteter generelt har langt flere sygehuskontakter end danskere.

For sygdommene KOL og hjerte-kar-sygdom gælder, at pakistanere samt mænd fra Tyrkiet, Eksjugoslavien og Irak har færre kontakter til sygehusene. Til gengæld kommer de, der har kontakt, oftere på sygehuset end danskere. - Det kunne tyde på, at vi læger giver dem for dårlig besked – og dermed for dårlig behandling – og at de derfor hurtigt bliver syge igen, siger Torben Jørgensen i en kommentar til tallene. 

Det er overraskende, at der er flere sygehuskontakter blandt etniske kvinder med hensyn til type 2 diabetes sammenlignet med mænd, og at etniske minoritetsmænd har flere sygehuskontakter i forhold til osteoporose. Det er det omvendte billede end blandt etniske danskere.

I relation til sygehus- og sygesikringsomkostninger har etniske minoritetskvinder et overvejende større forbrug end danske kvinder. Etniske minoritetsmænd har ligeledes et større forbrug af sygesikringsomkostninger end danske mænd.

Etniske minoriteter rammes hyppigere af livsstilssygdomme, som kan ramme i en ung alder (type 2 diabetes, muskelskeletsygdom, astma), mens livsstilssygdomme, som typisk rammer i sen alder, er overrepræsenteret blandt danskere (hjerte-kar-sygdom, osteoporose, forebyggelig kræftsygdom).

Undersøgelsen viser også, at etniske minoriteter har et lavere medicinforbrug end danskere, også på sygdomsområder som type 2 diabetes, astma og til dels psykisk sygdom, hvor etniske minoriteter har markant flere sygehuskontakter end danskere. Dette kan tyde på utilstrækkelig behandling eller lavere compliance blandt etniske minoriteter.

For at undersøge betydningen af sociale forhold er der gennemført analyser af hjerte-kar-sygdom og type 2 diabetes. Resultaterne viser, at sociale forskelle mellem etniske minoriteter og danskere kan forklare en del af forskellen i sygehuskontakter, men at samspillet mellem etnicitet, sociale forhold og sygdom er komplekst og bør undersøges nærmere.

Undersøgelsen er gennemført af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Københavns Amt og omfatter 2.418.656 personer bosiddende i Hovedstadsregionen og Region Midtjylland. Til brug for analyserne – der er de første af deres art i verden - er gennemført udtræk fra en række forskellige registre, fx Landspatientregisteret, DRG og Sygesikringsregisteret.

Udgave: version 1,0; versionsdato 5. april 2006

Sprog: Dansk

Yderligere emneord:

• Etniske minoriteter
• social ulighed i sundhed
• Sundhedsvæsnet
• Folkesygdomme
• Sygesikringsydelser

Udgiver: Sundhedsstyrelsen

By og år: København 2006

Sidetal: 68 s.