xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Flere lokale tilbud om vaccination tæt på dig - nu også ved kultur­arrangementer

Det går rigtig godt med tilslutningen til vaccination mod COVID-19. Men der er fortsat områder i landet, og nogle grupper i befolkningen, hvor der er færre, der har taget imod tilbuddet om vaccination.

14 SEP 2021

Derfor fortsætter Sundhedsstyrelsen i samarbejde med regioner, kommuner og udvalgte aktører, arbejdet med at gøre det så nemt som muligt at blive vaccineret mod COVID-19.

I sidste uge kunne Sundhedsstyrelsen annoncere et samarbejde med Salling Group, der sammen med regionerne planlagde vaccinationstilbud i udvalgte Bilka og Føtex. I løbet af weekenden blev i alt 386 personer vaccineret i forbindelse med et pop-up tilbud i de udvalgte supermarkeder.

”Det er utrolig positivt, at vi har fået 386 personer vaccineret gennem det her pop-up tilbud i udvalgte supermarkeder. Det er endnu en flot indsats fra vores samarbejdspartnere i kommuner, regioner og detailhandel, som har været med til at øge tilslutningen til vaccination mod COVID-19. Samtidig viser resultaterne, at der fortsat er borgere, som gerne vil vaccineres, når de får et lokalt tilbud. Det er vigtigt at påpege, at det her jo blot er et ud af de mange initiativer, der sat i gang for at øge tilslutningen,” siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Der er fortsat en del unge 20-34 årige, der endnu ikke er vaccineret, og Sundhedsstyrelsen fortsætter indsatsen for at øge vaccinationstilslutningen også i denne aldersgruppe. Derfor kommer der nu pop-up vaccinationstilbud ved større kulturarrangementer, hvor vi ved, at mange unge er samlet. I weekenden var der pop-up vaccinationstilbud i Fælledparken i forbindelse med the Minds of 99-koncerten. I denne uge bliver der igen tilbudt pop-up vaccination, denne gang i forbindelse med SPOT Festivalen i Aarhus. Her kan man blive vaccineret uden tidsbestilling i Musikhuset den 17. september i tidsrummet 15-20. 

”At kulturlivet igen er åbent og at så mange mennesker kan samles om kultur og fællesskab er et tegn på, at mange allerede er vaccineret, men det er vigtigt for den fortsatte kontrol med epidemien, for den enkeltes helbred og for de mere sårbare gruppers helbred, at vi får de sidste med. Derfor tæller hvert et stik i vaccinationsindsatsen,” siger Niels Sandø.

Sundhedsstyrelsen er i dialog med andre arrangører af kulturbegivenheder de kommende uger for at undersøge mulighederne for pop-up vaccinationstilbud. Dette er blot et af mange tiltag i den brede vifte af initiativer, som Sundhedsstyrelsen har igangsat for at øge vaccinationstilslutningen. 

Regioner og kommuner fortsætter med at tilbyde pop-up vaccinationer ved uddannelsessteder, i boligområder og på større arbejdspladser. Du kan finde de enkelte pop-up tilbud sammen med de faste vaccinationssteder på Sundhedsstyrelsens nye danmarkskort over vaccinationstilbud:

Her kan du blive vaccineret


Antal vaccinationer ved weekendens pop-up tilbud i Bilka og Føtex

Vaccinerede personer pr. vaccinationssted.

 

Region Midt

  • Bilka, Viborg: 24
  • Bilka, Herning: 26
  • Bilka, Holstebro: 29
  • Bilka, Horsens: 24
  • Bilka, Randers: 29
  • Bilka, Tilst: 30
  • Føtex, City Vest, Aarhus: 15

 

Region Syddanmark

  • Bilka, Odense: 64
  • Bilka, Vejle: 20
  • Bilka, Esbjerg: 13
  • Bilka, Kolding: 15

 

Region Sjælland

  • Bilka, Næstved: 20
  • Bilka, Slagelse: 7

 

Region Hovedstaden

  • Bilka, Ishøj: 24
  • Bilka, Hundige: 18
  • Bilka, Hillerød: 6

 

Region Nordjylland

  • Bilka, Skalborg: 22