xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Reglerne om maksimale ventetider blev overtrådt 2 gange i juni

Regionerne har skrevet til Sundhedsstyrelsen, at de ikke har overholdt reglerne om maksimale ventetider for patienter med kræft- og hjertesygdom. Det skete for 2 patienter med kræft i juni 2019.

07 AUG 2019

Reglerne om de maksimale ventetider er ikke overholdt:

  • 2 gange i Region Hovedstaden

Reglerne om de maksimale ventetider blev ikke overholdt i to tilfælde af Region Hovedstaden, da begge patienter ventede 1 dag længere, end reglerne tillader. Den ene overskridelse skyldes en menneskelig fejl, mens den anden skyldes akut personalemangel. Regionen Hovedstaden har oplyst, at patienterne enten er blevet eller vil blive informeret om, at deres patientrettigheder ikke er blevet overholdt.

Ekstra indberetning for april og maj 2019

Region Nordjylland har i juli 2019 indberettet fire ekstra overtrædelse for april 2019 og en ekstra indberetning for maj 2019. De fire indberetninger for april 2019 vedrører patienter med brystkræft, og indberetningen for maj 2019 vedrører en patient med lungekræft.

Patienterne i april 2019 ventede mellem 1 og 2 dage længere, end reglerne tillader, mens patienten i maj 2019 ventede 28 dage længere end reglerne tillader. Overskridelserne skyldes menneskelige fejl, og afdelingerne har gennemgået forløbene med henblik på, at reglerne om de maksimale ventetider fremadrettet overholdes.

Om de maksimale ventetider

Sundhedsministeriet indførte fra den 1. marts 2012 skærpede krav til regionernes indberetning om deres overholdelse af bekendtgørelsen om maksimale ventetider. De indebærer, at regionerne hver måned skal oplyse Sundhedsstyrelsen om, om de har overholdt reglerne om de maksimale ventetider hos de konkrete patienter, der er blevet henvist til at blive udredt og behandlet for kræft samt visse hjertesygdomme.

Oversigt over de maksimale ventetider på Sundhedsstyrelsens hjemmeside