xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Børn og unge med ADHD skal behandles ud fra et helhedsorienteret perspektiv

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en opdateret national klinisk retningslinje om udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i alderen 6-18 år.

07 DEC 2018

Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en opdateret national klinisk retningslinje om udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i alderen 6-18 år.

Børn og unge med ADHD har typisk vanskeligt ved at fastholde opmærksomheden, er ofte hyperaktive og handler impulsivt. Lidelsen påvirker både udvikling og trivsel i de unge år og kan have konsekvenser ind i voksenlivet. Formålet med behandlingen af ADHD er både at øge den almene tilstand og trivsel samt at sikre at barnet eller den unge, på trods af en ADHD diagnose, har samme muligheder for en positiv udvikling som sine jævnaldrende. 

Symptomerne på ADHD er ikke nødvendigvis lige synlige i alle sammenhænge. Barnet eller den unge kan agere forskelligt, afhængigt af, hvilken sammenhæng han eller hun befinder sig i, for eksempel om det er hjemme eller i skolen. 

”Derfor er det vigtigt, at man behandler ADHD ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Selvfølgelig skal man have fokus på at få dæmpet symptomerne hos den enkelte, men samtidig er det vigtigt at hjælpe barnet eller den unge til at tackle forskellige situationer i hverdagen. Her kan ikke-medicinsk behandling give nogle rigtig gode værktøjer”, siger Henriette Edemann Callesen, der er projektleder i Sundhedsstyrelsen.

Valg af behandling foretages på baggrund af en klinisk vurdering af barnet eller den unges funktionsniveau, herunder hvor svært belastet den enkelte er af sine symptomer. 

Er der tale om en mildere grad af ADHD er anbefalingen at prøve ikke-medicinsk behandling i form af psykologiske, pædagogiske eller sociale tiltag. Det kan for eksempel være forældretræning og træning af sociale færdigheder. Sidstnævnte kan blandt andet være tilbud om at barnet blive trænet i at kommunikere og løse konflikter. 

Hvornår skal man overveje medicinsk behandling?

Det afhænger af, hvor svært belastet barnet/den unge er af sin ADHD. Hvis barnet har en væsentlig funktionsnedsættelse, er anbefalingen at afprøve medicin. Er der til gengæld ikke tale om væsentlig funktionsnedsættelse, er det ikke sikkert, at medicinsk behandling vil være det mest optimale. Her skal man derfor tage stilling til, om barnet eller den unge kan have andre symptomer, der taler for at bruge medicin.

Opdateringen af retningslinjen har forbedret det videnskabelige grundlag for de enkelte anbefalinger og afspejler nu den nyeste viden inden for området. Hertil er der bl.a. inkluderet studier fra en nylig udgivet engelsk retningslinje vedrørende ADHD (NICE juni 2018), hvormed det videnskabelige grundlag er samstemt med internationale retningslinjer på området.

Retningslinjen indeholder desuden en opdatering af evidensen for udvalgte medicinske præparater.

Se retningslinjen: NKR: ADHD hos børn og unge