Gå-hjem møde om pleje af ældre LGBT+ borgere
Sundhedsstyrelsen og LGBT+ Danmark inviterer til gå-hjem møde, hvor ansatte i ældreplejen kan høre mere om ældre LGBT+ borgere og den nye ordning med besøgsvenner.
På gå-hjem mødet vil Sundhedsstyrelsen fortælle om den nye temaside, som introducerer ældreplejen til ældre LGBT+ borgere. LGBT+ Danmark vil fortælle om deres nye samarbejde med Københavns Kommune om projektet Besøgsvennerne, hvor frivillige fra LGBT+ miljøet bliver besøgsven til en ensom ældre LGBT+ borger. Der vil desuden også være tid til at drøfte og vende området sammen på mødet.
Mødet berører emner som:
- De ældre LBGT+ personers udfordringer og bekymringer
- LGBT+ personers møde med ældreplejen
- Den nye LGBT+ besøgsvensordning
Målgruppe
Møderne er for ledere, konsulenter og medarbejdere i den kommunale eller private ældrepleje.
Tilmelding
Tilmeld dig her: aeldreogdemens.nemtilmeld.dk/36/