xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Ældre med anden etnisk baggrund - viden og inspiration til indsats

PJECER OG BREVE 01 OKT 2013

Antallet af ældre med anden etnisk baggrund stiger kraftigt i de kommende år. De udgør på mange måder en overset og særlig sårbar gruppe. Publikationen videregiver både konkret viden og inspiration til en styrket indsats i kommuner og frivillige organisationer.

Ældre med anden etnisk baggrund - viden og inspiration til indsats

Om udgivelsen

Ligesom antallet af ældre generelt stiger, så øges antallet af ældre med anden etnisk baggrund også. I dag er der 28.000 borgere på 60 år og derover i Danmark, som kommer fra et ikke-vestligt land. I 2030 forventes der at være 82.000.

Meget tyder på, at ældre med anden etnisk baggrund er særligt sårbare på en række områder.

Fx er deres sundhedstilstand ofte dårligere end hos jævnaldrende etniske danskere, og de oplever oftere at føle sig ensomme og isolerede. Også deres økonomiske situation er ofte ringere. Mange taler desuden kun lidt eller intet dansk, og en stor del har begrænset kendskab og kontakt til det danske samfund.

Konkrete erfaringer fra kommuner og organisationer

En række kommuner og frivillige organisationer har i de senere år gjort sig erfaringer med målrettede indsatser, som bl.a. har været med til at forbedre sundhedstilstand, bryde ensomhed, øge danskkundskaber og påvirke livskvaliteten positivt hos denne gruppe.

Publikationen videregiver eksempler på sådanne indsatser og erfaringer.
Desuden er der bidrag fra en række fagpersoner med særlig indsigt i minoritetsetniske ældres situation.

Hensigten er både at videregive inspiration og skabe opmærksomhed om en mindre, men voksende, gruppe ældre, der er særlig sårbar – og som ofte overses i den generelle debat om ældre.

Henvender sig især til praktikere og ledere

Publikationen henvender sig især til praktikere, fx social- og sundheds-personale, forebyggende medarbejdere og frivillige - og til kommunale ledere, beslutningstagere og politikere, som har det overordnede ansvar for den samlede indsats for ældre i kommunerne.

Også de kommunale ældre- og integrationsråd kan hente inspiration i publikationen, bl.a. til overvejelser om, hvordan de lokalt kan være med til at øge opmærksomheden om ældre etniske minoriteter.

Projektrapport og pjece fra Aarhus Kommune

I publikationen henvises i artiklen fra Aarhus Kommune til en projektrapport og pjece, som er udgivet i forbindelse med projekt "Krop og religion". De kan downloades her:

Pjecen:

Det gode møde. Inspiration til medarbejdere, der løser opgaver hos ældre flygtninge og indvandrere indenfor pleje og praktisk hjælp

Projektrapporten:

"Når Karen besøger Fatima". Betydning af religion og kultur i mødet mellem medarbejdere i ældreplejen og ældre borgere med anden etnisk baggrund end dansk