xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Beroligende lægemidler til angst- og urosymptomer: Udskældt eller rationelt?

Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) inviterer til Stormøde 2023 om rationel behandling af nyopståede angst- og urosymptomer hos voksne og søvnproblemer hos børn og unge. Der er åbent for tilmeldinger.

08 MAR 2023

Stormødet tager blandt andet fat i, hvordan man bedst behandler med kortvarig brug af beroligende lægemidler.  

”På Stormødet skal vi sammen blive klogere på den rationelle kortvarige behandling, farmakologisk eller non-farmakologisk, af voksne med nyopstået angst- og urosymptomer. Som deltager kan du glæde dig til en dag fyldt med faglige oplæg, paneldebat og mulighed for at fordybe sig i udvalgte emner i mindre grupper,” siger Solveig Forberg.

Beroligende lægemidler kan ved korrekt brug gøre en altafgørende forskel for den enkelte patient. Brug af beroligende lægemidler er, sammen med andre vanedannende lægemidler, blevet underlagt strammere krav igennem de seneste år. Der er blandt andet stort fokus på, at man hurtigt skal stoppe med behandlingen igen, og det er til både glæde og frustration, for henholdsvis læge og bruger. 

”Voksne med nyopstået angst- og urosymptomer er en meget bred og uhomogen gruppe, og potentielt forkert forbrug eller manglende ordination af beroligende lægemidler kan have stor betydning for varigheden af symptomer og deraf den daglige funktion. Derfor glæder vi os til at diskutere emnet på stormødet, hvor vi også skal tale om, hvordan almen praksis kan tage hånd om børn og unge med søvnproblemer,” siger chefkonsulent Solveig Forberg.

Stormødet handler nemlig også om håndtering af søvnproblemer hos børn og unge. Det skyldes, at dårlig og manglende søvn hos børn kan være indgribende på hverdagen for hele familien, men hvad er den gode løsning på det? 

Nye Nationale Kliniske Anbefalinger for både behandling af kortvarig angst og uro hos voksne samt brug af melatonin til børn og unge med søvnproblemer er udgangspunkt for Stormødet 2023. 

Tilmeld dig stormødet

Find information om IRF’s Stormøde, link til program og tilmelding her: IRF Stormøde - Sundhedsstyrelsen

 

IRF’s Stormøde er åbent for alle. Det henvender sig dog særligt til sundhedsfaglige, patientforeninger, faglige organisationer og myndigheder. Formålet med Stormødet er denne gang at vende, hvilke udfordringer der er, og hvordan almen praksis kan støttes i mødet med voksne med nyopståede angst- og urosymptomer og børn og unge med søvnproblemer. 

 

Dagen bliver en blanding af oplæg fra en række eksperter, paneldebat og mulighed for fordybelse i mindre selvvalgte sessioner. 

 

Læger i almen praksis kan søge om individuel godkendelse af kurset hos Fonden for Almen Praksis, Efteruddannelsessekretariatet.

 

Stormødet 2023 finder sted onsdag den 7. juni 2023 kl. 08.30-17.00 på Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V. 

Modtag nyheder fra Sundhedsstyrelsen

Vi har udskiftet det system, som vi udsender nyheder og pressemeddelelser med.

 

Vores pressemeddelelser og nyheder er nu opdelt i otte temaer, og du har selv mulighed for at tilpasse nyhedsstrømmen fra os, så du kun modtager nyheder, der handler om de emner, du er mest interesseret i.

 

Se overblikket og tilmeld dig vores nyhedstemaer

 

Hvis du i forvejen modtager nyheder fra Sundhedsstyrelsen, kan du ændre dit abonnement ved at gå ind på en af de e-mails, du har fra Sundhedsstyrelsen og klikke på 'Opdater tilmeldinger' eller 'Afmeld'.

 

Denne nyheds temaer:

 

Nyt fra IRF om lægemidler