xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

IRF fejrer 20 års jubilæum

Sundhedsstyrelsens Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) har eksisteret i 20 år. Det fejrer vi den 1. oktober 2019 med oplæg og debat om fremtidens rationel farmakoterapi.

16 AUG 2019

Hvordan sikrer vi i fællesskab, at patienter får tilbudt den mest rationelle og bedst tilpassede behandling med lægemidler, uanset hvor de bor, og hvem de er? Det er ét af de spørgsmål, vi sætter fokus på den 1. oktober.

Vi ser samtidig tilbage på, hvilke udfordringer IRF skulle bidrage til at løse i 1999. Og vi diskuterer, hvordan vi sammen kan løse de aktuelle udfordringer fx ulighed i sundhed, prioritering og informationsjunglen om medicin.

”Vi skal løse fremtidens udfordringer inden for rationel farmakoterapi i fællesskab. Derfor har vi inviteret et bredt udsnit af aktører på lægemiddelområdet for at diskutere visioner og muligheder inden for rationel farmakoterapi”, siger Marlene Øhrberg Krag, centerchef i Sundhedsstyrelsen. 

Jubilæumsarrangementet er for samarbejdspartnere, interessenter på lægemiddelområdet og andre med interesse for rationel farmakoterapi. Det slutter af med en reception, hvor der er plads til historier og korte taler.

Tid: 1. oktober 2019, klokken 15.00-18.00

Sted: Kantinen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S (Lægemiddelstyrelsen) 

Læs mere og tilmeld dig