xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

COVID-19 vacciner i Danmark

COVID-19 vaccinerne er med til give os en mere normal hverdag

""

Når vacciner bliver godkendt i Danmark, samarbejder eksperter fra Lægemiddelstyrelsen i Danmark med kolleger fra de øvrige EU-lande i regi af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Hvis EMA’s eksperter vurderer, at der er tilstrækkelig med dokumentation for vaccinens effekt og sikkerhed fra store forsøg med tusindvis af frivillige forsøgspersoner, godkendes den pågældende vaccine til borgerne i hele EU. EMA godkender vacciner ud fra, at de gavnlige effekter ved vaccinen er større end eventuelle bivirkninger.

Læs om de forskellige vacciner:

Pfizer-BioNTech og Moderna

Johnson & Johnson

Astra Zeneca 

Kan jeg selv vælge hvilken vaccinetype, jeg ønsker at blive vaccineret med?

Når du inviteres til vaccination, vil du på forhånd være tildelt et vaccinationsforløb med en bestemt vaccinetype. Det er muligt at blive vaccineret med en anden type vaccine, end den du er inviteret til vaccinationsforløb med.

Du skal blot møde op til den tid, som du har booket, eller møde op på et drop-in vaccinationscenter. Her vil vaccinatøren på selve vaccinationsstedet tildele dig den type vaccine, som du ønsker. Du skal ikke ringe til de regionale hotlines for at lave om på vaccinationsforløbet inden vaccinationen.

Hvis det på et tidspunkt bliver aktuelt med revaccination, altså et 3. stik, så vil du skulle vaccineres med samme type vaccine, som du har fået ved 1. og 2. stik.

De to vacciner mod COVID-19, der indgår i det generelle vaccinationsprogram – vaccinen fra Moderna (Spikevax®) og vaccinen fra Pfizer-BioNTech (Comirnaty®) - anses som ligeværdige. Vaccinerne bygger på samme teknologi, og de er begge både sikre og yderst effektive. Du kan læse mere om vaccinerne på denne side.

 
 
  
 
Opdateret 16 SEP 2021