xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Bedre måltider til ældre
Rammer om måltidet

Ældrecaféer forebygger ensomhed i Ishøj

Ugentlige ældrecaféer i forskellige lokalområder danner rammen for fælles måltider og samvær i Ishøj Kommune. Fællesskabet omkring caféerne har medvirket til større appetit og mindre ensomhed blandt de ældre borgere.

Opdateret 26 MAJ 2021

Caféer er samlingspunkt i lokalområdet 

I Ishøj Kommune har fire ugentlige ældrecaféer skabt glæde og samvær blandt kommunens ældre borgere.

Det er frivillige kræfter, der i kampen mod ensomhed blandt borgerne har taget initiativ til caféerne. Caféerne danner rammen om et fælles måltid og afholdes lokalt i boligområder, hvor der bor mange ældre og enlige borgere, som ofte sidder alene og spiser. 

Ældrecaféerne er blevet et populært, lokalt samlingspunkt, som har skabt nye venskaber blandt borgere i det samme nærområde. I gennemsnit deltager mellem 20 og 40 borgere pr. gang. Caféerne er drevet af 4-7 frivillige og holder åbent to-tre timer på et fast tidspunkt hver uge. Nogle caféer holder åbent til frokost andre til aftensmad. Tidspunktet afhænger af, hvad der passer i lokalområdet.

Aktiv deltagelse skaber ligeværdige fællesskaber

De frivillige erfarede tidligt, at det skabte et inkluderende og ligeværdigt fællesskab, hvis caféerne ikke blot var et sted, hvor de ældre kom og blev opvartet. Derfor er borddækning, servering af maden og afrydning en fælles opgave, som alle deltagere, i det omfang de kan, bidrager til. Tanken er, at borgerne ikke er gæster i caféerne, men derimod aktive deltagere. 

De frivilliges opgave består derfor alene i at facilitere ældrecaféerne ved bl.a. at sikre, at alle føler sig velkomne og bliver taget godt imod – dette gælder særligt for nye deltagere.

Hjemmeplejen hjælper borgere med behov for støtte

De frivillige medarbejdere samarbejder blandt andet med hjemmeplejen og kommunens forebyggende medarbejdere om arbejdet. Hjemmeplejen og de forebyggende medarbejdere har en vigtig indsigt i, hvilke ældre borgere der kan have gavn af caféerne og det sociale samvær. Derfor hjælper de med at rekruttere borgere til caféerne og udbrede kendskabet til ældrecaféerne blandt målgruppen for caféerne. Hvis en borger har brug for støtte til transport eller hjælp til pleje under et cafébesøg, kan borgeren anvende hjemmeplejens klippekortsordning.

Klippekortsordningen giver ældre borgere, der modtager personlig pleje, mulighed 30 minutters ekstra hjælp til en valgfri aktivitet om ugen. Hvis en borger har brug for hjælp under selve aktiviteten, kan de samle deres klip fra flere uger. Alternativt kan hjemmeplejen, hvis der er flere borgere med behov for hjælp, koordinere, så der er én hjælper med til at hjælpe flere borgere, og borgerne kan dermed nøjes med at bruge et eller to klip.

 

”Da caféerne startede for at hjælpe de småtspisende, sagde en ny frivillig til mig en dag: ”Jeg synes, du sagde, det var de småtspisende, der kom her. Dem har vi ikke set nogen af her. De spiser det hele”.’ Jeg tror den store appetit skyldes fællesskabet.”
- Else Marie Eg, Frivillig hos Ældrecaféerne

Oplevede effekt

Det er frivilligkoordinatorens oplevelse, at borgerne sætter stor pris på caféerne og de frivilliges arbejde. Caféerne har styrket de ældre borgeres sociale liv, fordi beboerne har fået et ugentligt fællesskab og en anledning til at tale med beboerne i deres nærområde. Når beboerne bliver aktiveret i caféerne ved fx selv at skulle hente deres mad og dække bord, skaber det en oplevelse af at være del af et ligeværdigt fællesskab. Ifølge frivilligkoordinatorerne, sætter borgerne stor pris på caféerne og på de frivilliges arbejde. Caféerne har styrket de ældre borgeres sociale liv, fordi beboerne har fået et ugentligt fællesskab og en anledning til at tale med beboerne i deres nærområde.

Værdighedsmilliarden muliggjorde ældrecaféerne

Frivilligkoordinatoren fra Ældre Sagen fik i 2014 idéen til at starte ældrecaféer i kommunen. Vedkommende ansøgte derfor sammen med kommunens frivilligkoordinator om midler fra Værdighedsmilliarden.  Kommunen modtog 100.000 kr., som blev anvendt til leje af lokaler og transport af borgerne til og fra ældrecaféerne. Kommunen erfarede dog hurtigt, at transporten udgjorde en stor post i det samlede budget og blev mindre nødvendig i takt med at nye caféer åbnede forskellige steder i byen. Derfor besluttede kommunen at anvende den allerede eksisterende klippekortsordning. 

Ishøj Kommune låner de lokale boligforeningers lokaler i tre ældreboligområder, mens den fjerde ældrecafé afholdes i et menighedsråds lokale, hvor kommunen betaler et lille beløb for at leje lokalet.

De frivillige møder ind 1-1,5 time før, caféen åbner for at gøre klar. I nogle af ældrecaféerne er det frivillige kokke, der køber ind og laver maden. Andre steder afholdes ældrecaféerne i eksisterende lokaler, hvor der i forvejen er ansat køkkenpersonale, der laver mad. Borgerne betaler 30-50 kr. pr. måltid, hvilket dækker udgifterne til maden. 

Løbende udvikling af ældrecaféerne

I opstarten afholdt de frivillige og repræsentanter fra hjemmeplejen et par møder á en times varighed for at styrke samarbejdet og udvikle caféerne sammen. Samtidig var der efter hvert caféarrangement en evaluering af dagen. På møderne blev forskellige udfordringer drøftet. Social- og sundhedshjælperen fra hjemmeplejen oplevede blandt andet situationer, hvor deres tavshedspligt blev udfordret. Det gjaldt fx, hvis en borger, der normalt deltog i caféen, var syg, og de andre deltagere bekymrende spurgte ind til fraværet. At få drøftet emnet og understreget reglerne om personfølsomme oplysninger og tavshedspligt styrkede hjemmeplejens tryghed i arbejdet.

Ishøj Kommune fulgte tre trin, da de iværksatte ældrecaféerne

nummer et

Fælles planlægningsmøder 

Det var en frivilligkoordinator fra Ældre Sagen, der sammen med en frivilligkoordinator fra Ishøj Kommune søsatte caféerne efter at have modtaget midler fra Værdighedsmilliarden. Frivilligkoordinatoren fra kommunen trak på erfaringer fra andre frivilligindsatser om, at hjemmeplejen spiller en central rolle i opsporing af ældre til tilbuddene. Derfor inddrog frivillighedskoordinatoren kommunens hjemmepleje i udviklingen af ældrecaféerne. Det skete ved at invitere hjemmeplejen til to fælles møder. Det har betydet, at det er blevet en naturlig del af hjemmeplejens praksis at henvise borgere til caféerne.
nummer to

Aftaler med lokale boligforeninger

De to frivilligkoordinatorer fra henholdsvis Ældre Sagen og Ishøj Kommune kontaktede kommunens lokale boligforeninger for at låne klublokaler eller lignende aktivitetslokaler i lokalområde, hvor der kunne laves mad.
nummer tre

Rekruttering af frivillige

Frivilligkoordinatoren fra Ældre Sagen kontaktede boligområdernes beboerklub for at finde frivillige til indsatsen. Beboerklubben var en oplagt mulighed, da den til daglig afviklede sociale aktiviteter lokalt. For at mindske sårbarheden i forhold til afbud og udskiftninger, er der rekrutteret 6-7 frivillige pr. boligområde. De frivillige i de forskellige boligområder er dog ikke nødvendigvis fra det pågældende område. De kan også bo andre steder.

Gode råd fra Ishøj Kommune

gode råd

  • Det er en fordel at være opmærksom på køkkenfaciliteter i lokalerne. I gamle festlokaler kan inventaret være utilstrækkeligt, hvis de frivillige selv skal lave maden.
  • Afhold gerne caféerne ugentligt for at sikre kontinuitet. Når beboerne mødes ugentligt, opbygges et stærkere fællesskab. 
  • Ishøj Kommune anbefaler, at der maks. deltager 50 personer til en ældrecafé. Erfaringen er, at færre deltagere end 50 gør det nemmere at opbygge et fællesskab blandt beboerne. Samtidig kan de frivillige nemmere nå at tale med alle deltagerne.
  • Afhold jævnligt møder med alle samarbejdspartnere (fx frivillige, bestyrelses-/foreningsmedlemmer fra den lokale boligforening, hjemmehjælpere og kommunale parter) så potentielle udfordringer kan blive italesat.