Personer i øget risiko
Nogle personer er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får COVID-19.
Vi ved, at nogle personer er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19. De fleste har et mildt forløb, men nogle kan blive så syge, at de får behov for indlæggelse.
Personer i øget risiko
1. Hvem er i øget risiko?
Det er altid en individuel vurdering, om du er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, og hele din situation skal inddrages i vurderingen.
Generelt kan man dog sige, at personer med høj alder, som også har flere og svære kroniske sygdomme, har en højere risiko end personer med kun én kronisk sygdom af mild grad. Risikoen for at blive alvorligt syg er generelt lille for personer under 50 år, også selvom man har en kronisk eller alvorlig sygdom.
Der kan også være sociale omstændigheder, for eksempel ens boligsituation, som medfører, at man samlet set er i højere risiko.
| Personer som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 |
| Personer i alderen 80 år eller ældre Uanset om du er frisk og rask eller har kroniske sygdomme og tilstande, er du i øget risiko. |
| Personer i alderen 65-79 år Mange friske og raske personer i aldersgruppen er ikke i øget risiko, men har du fx kroniske sygdomme eller mental og fysisk svækkelse m.v., så kan du være i øget risiko. |
| Personer under 65 år Meget få er i øget risiko, men personer i aldersgruppen med visse kroniske sygdomme, svært kontrollerbare kroniske sygdomme, overvægt med BMI på 35 eller over, og/eller nedsat immunforsvar menes at være i øget risiko. |
| Personer under 65 år Meget få er i øget risiko, men personer i aldersgruppen med visse kroniske sygdomme, svært kontrollerbare kroniske sygdomme, overvægt med BMI på 35 eller over, og/eller nedsat immunforsvar menes at være i øget risiko. For flertallet af de yngre personer i denne gruppe, er der tale om en mindre øget risiko, fordi de på grund af ung alder, har en lavere risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Det betyder altså, at yngre personer med en sygdom eller tilstand ikke skal sammenligne sig med ældre, som har samme eller andre sygdomme. De skal i stedet sammenligne sig med raske jævnaldrende. |
| Visse børn og unge med kronisk sygdom Sygdomme og tilstande, der medfører øget risiko hos voksne, kan ikke overføres direkte til børn. De børn og unge, som kan have en øget risiko, er typisk de børn, hvor der også inden COVID-19-epidemien, var særlige forholdsregler, fx særlige forhold i forbindelse med skolegang/dagtilbud. Disse børn følges typisk i specialambulatorier, og får derigennem individuel vurdering og rådgivning. Selv alvorligt syge børn vil typisk have et mildt forløb, hvis de bliver syge med COVID-19. |
| Beboere i plejebolig Beboere i plejeboliger er i øget risiko, da de ofte er ældre og har kroniske sygdomme, dårlig funktionsevne og skrøbeligt helbred. |
| Gravide Gravide betragtes som værende i øget risiko ud fra et hensyn til både den gravide og det ufødte barn. |
For en uddybende beskrivelse af hvem der er i øget risiko, herunder beskrivelser af hvilke sygdomme og tilstande som vurderes at medføre en øget risiko, se
Personer med øget risiko ved COVID-19 - Fagligt grundlag
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i øget risiko, kan du tale med din læge.
2. Gode råd til personer i øget risiko
Generelt kan man som person i øget risiko i vidt omfang fortsat gøre de samme ting, som man gjorde før COVID-19 epidemien, fx tage på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og passe børnebørn.
Tog man allerede før COVID-19 epidemien særlige forholdsregler i sin hverdag for at undgå at blive smittet med infektionssygdomme, fx ved særlige tilstande med nedsat immunforsvar, bør man fortsat overholde disse.
Gode råd til dig i øget risiko:
- Følg i særlig grad Sundhedsstyrelsens seks generelle råd og bed andre om at tage hensyn.
- Brug mundbind. I enkelte tilfælde er der krav om mundbind, men det er også et godt råd at anvende mundbind i andre situationer, hvor det ikke er muligt at holde 2 meters afstand til andre.
- Overvej, om der skal laves ændringer på din arbejdsplads.
Jo ældre du er – og jo flere og alvorlige kroniske sygdomme du har – desto mere opmærksom skal du være på at følge anbefalingerne. Men du skal naturligvis også tage hensyn til din livskvalitet, når du indfører begrænsninger i dit liv.
Kontakt din egen læge eller den læge, som behandler dig, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til din samlede situation.
Hvis du er færdigvaccineret, behøver du som udgangspunkt ikke at følge særlige forholdsregler som person i øget risiko, og kan opføre dig som andre færdigvaccinerede – se afsnittet Anbefalinger til dig, der er vaccineret
Læs
3. Gode råd til pårørende til personer i øget risiko
Som pårørende til en person i øget risiko er det naturligt, at man kan blive bekymret.
Gode råd til dig, som bor sammen med en person i øget risiko:
- Vær særligt opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse. Hjælp også din pårørende og andre som du bor sammen med, med at huske rådene – også børn.
- Hold ekstra godt øje med symptomer, der kunne være COVID-19. Gå straks i selvisolation, hvis du får symptomer. Det gælder også milde symptomer. Hvis du er smittet med ny coronavirus eller nær kontakt til en smittet og bor sammen med en person som er i øget risiko, kan du måske få bevilliget et isolationsophold uden for hjemmet. Kontakt din kommune for at høre mere.
Som udgangspunkt bør du altid så vidt muligt holde 2 meters afstand, når du er på besøg hos personer i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, som ikke er færdigvaccinerede, og som du ikke bor sammen med eller på anden måde har vanlig tæt kontakt med. Hvis dette ikke er muligt, fx fordi der er behov for pleje og omsorg, kan du overveje at tage et mundbind på for at beskytte personen. Husk at du bør anvende et fabriksfremstillet type I CE-mærket mundbind. Du bør også tage hensyn til personen i øget risikos egne ønsker i forhold til, om andre skal bære mundbind.
Hvis du som pårørende er blevet vaccineret mod COVID-19, er det fortsat vigtigt, at du overholder de generelle råd om smitteforebyggelse, hvis personen i øget risiko ikke selv er færdigvaccineret. Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100 procent effektive, og der er derfor en lille risiko for, at man kan blive smittet og syg med COVID-19, selvom man er fuldt vaccineret.
Læs
4. Hvis du er færdigvaccineret
Vaccination giver en ekstra beskyttelse og nedsætter risikoen for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19. Du behøver derfor ikke at følge særlige forholdsregler som person i øget risiko.
Den ekstra beskyttelse ved vaccinationen giver mulighed for, at:
- Du kan opføre dig som andre vaccinerede, og du behøver ikke tage særlige forholdsregler fx bruge mundbind i private sammenhænge.
- Du kan deltage i aktiviteter med flere personer, fx gå til fritidsaktiviteter.
- Du kan benytte offentlig transport og handle uden at begrænse det til tidspunkter uden for myldretiden.
- Du som udgangspunkt godt kan gå på arbejde, som du plejer, og du behøver ikke at blive omplaceret. Du bør dog fortsat ikke varetage opgaver, hvor du deltager i pleje, omsorg eller behandling af personer med mistænkt eller bekræftet COVID-19 fx i en akutmodtagelse eller på et COVID-19 afsnit.
- Pårørende til personer i øget risiko skal heller ikke omplaceres, hvis personen i øget risiko, eller den pårørende, er færdigvaccineret.