xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Personer i øget risiko

Nogle personer er i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får covid-19.

Nogle personer er i øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb, hvis de får covid-19. De fleste vil få et mildt forløb, men nogle kan blive så syge, at de får behov for indlæggelse.

Nedenfor finder du information om og gode råd til personer i øget risiko.

Personer i øget risiko

1. Hvem er i øget risiko?

Om du er i øget risiko for at blive alvorligt syg af covid-19 afhænger bl.a. af den/de sygdom(me) og/ eller tilstand(e), du har. Der er også andre faktorer, som kan have betydning. F.eks. er det veldokumenteret, at alder har stor betydning for risikoen for alvorlig sygdom med covid-19.
Risikoen for at blive alvorligt syg af covid-19 bliver mindre, når du er vaccineret.

Du kan se i boksen nedenfor, hvem der er i øget risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de får covid-19.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du som person i øget risiko er ekstra opmærksom på at passe på dig selv, også selvom du er vaccineret mod covid-19. Vaccinerne beskytter godt, især mod alvorlig sygdom, men de er ikke 100% effektive.

Personer som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 
Personer i alderen 80 år eller ældre
Uanset om du er frisk og rask eller har kroniske sygdomme og tilstande, er du i øget risiko.
Personer i alderen 65-79 år
Mange friske og raske personer i aldersgruppen er ikke i øget risiko, men har du fx kroniske sygdomme eller mental og fysisk svækkelse m.v., så kan du være i øget risiko.
Personer under 65 år
Meget få er i øget risiko, men personer i aldersgruppen med visse kroniske sygdomme, svært kontrollerbare kroniske sygdomme, overvægt med BMI på 35 eller over, og/eller nedsat immunforsvar menes at være i øget risiko.
Personer under 65 år
Meget få er i øget risiko, men personer i aldersgruppen med visse kroniske sygdomme, svært kontrollerbare kroniske sygdomme, overvægt med BMI på 35 eller over, og/eller nedsat immunforsvar menes at være i øget risiko. For flertallet af de yngre personer i denne gruppe, er der tale om en mindre øget risiko, fordi de på grund af ung alder, har en lavere risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Det betyder altså, at yngre personer med en sygdom eller tilstand ikke skal sammenligne sig med ældre, som har samme eller andre sygdomme. De skal i stedet sammenligne sig med raske jævnaldrende. 
Visse børn og unge med kronisk sygdom
Sygdomme og tilstande, der medfører øget risiko hos voksne, kan ikke overføres direkte til børn. De børn og unge, som kan have en øget risiko, er typisk de børn, hvor der også inden covid-19-epidemien, var særlige forholdsregler, fx særlige forhold i forbindelse med skolegang/dagtilbud. Disse børn følges typisk i specialambulatorier, og får derigennem individuel vurdering og rådgivning. Selv alvorligt syge børn vil typisk have et mildt forløb, hvis de bliver syge med covid-19. 
Beboere i plejebolig
Beboere i plejeboliger er i øget risiko, da de ofte er ældre og har kroniske sygdomme, dårlig funktionsevne og skrøbeligt helbred.
Gravide
Gravide er i øget risiko ud fra et hensyn til både den gravide og det ufødte barn. 

For en uddybende beskrivelse af hvem der er i øget risiko, herunder beskrivelser af hvilke sygdomme og tilstande som vurderes at medføre en øget risiko, se

Personer med øget risiko ved covid-19 - Fagligt grundlag

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du er i øget risiko, kan du tale med din læge.

2. Gode råd til personer i øget risiko

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du er ekstra opmærksom på at passe på dig selv, også selvom du er vaccineret mod covid-19. Vaccinerne beskytter godt,  især mod alvorlig sygdom, men de er ikke 100 % effektive.

Hvis du allerede før covid-19 epidemien tog særlige forholdsregler i din hverdag for at undgå at blive smittet med andre sygdomme, fx pga. nedsat immunforsvar, anbefales du fortsat at gøre dette.

Gode råd til dig i øget risiko:

  • Tag imod tilbud om vaccination
  • Følg Sundhedsstyrelsens generelle råd til forebyggelse af smitte og bed andre om at tage hensyn
  • Du kan overveje at bruge mundbind eller ansigtsvisir, hvis det gør dig mere tryg
  • Hvis du får symptomer på covid-19 og føler dig syg, bør du få taget en test hurtigst muligt, da du kan være i målgruppen for tidlig behandling mod covid-19. Hvis din test er positiv, bør du derfor kontakte din egen læge for at høre om dine muligheder for behandling.

Kontakt din egen læge eller den læge, som behandler dig, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til din samlede situation.

Læs:

Gode råd til dig, der er i øget risiko

3. Gode råd til pårørende til personer i øget risiko

Som pårørende til en person i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb er det naturligt, at man kan blive bekymret for at tage smitte med hjem. Du kan gøre flere ting for at beskytte din pårørende, som er i øget risiko.

Hvis du bor sammen med en person i øget risiko anbefales du, at være ekstra opmærksom på at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse. Hjælp også din pårørende og andre, som du bor sammen med, med at huske og følge rådene – også børn.

Læs mere om Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse

Hvis man får symptomer på covid-19 anbefaler Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt ikke test, hvis man ikke selv er i øget risiko, og hvis det ikke har betydning for en eventuel videre behandling. Hvis du er bekymret for, om du har covid-19, eller gerne vil vide det, fordi du bor sammen med en person i øget risiko, kan du overveje at tage en selvtest. Det er også stadig muligt at booke tid til PCR-test i det offentlige testsystem.

4. Vaccination mod covid-19

Personer i øget risiko, som er vaccineret, er generelt godt beskyttede mod alvorlig covid-19 sygdom. 

Nogle personer med svært nedsat immunforsvar kan have utilstrækkelig effekt af deres tidligere vaccinationer mod covid-19, og er derfor blevet tilbudt et 4. vaccinationsstik. Det drejer sig først og fremmest om personer med visse typer blod- og knoglemarvsygdomme, personer der er organtransplanterede, personer i dialyse og personer der har fået behandling med særligt immunsupprimerende lægemidler eller har været i aktiv kemoterapi. 

Ved høj alder og nogle kroniske sygdomme vil der hos en større andel være både en mindre effekt af den primære vaccination og en hurtigere aftagende effekt af vaccinen.

Få mere information om vaccination her

5. Særlige tiltag på arbejdspladsen

Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens smitteforebyggende råd kan overholdes.

Du behøver derfor ikke som udgangspunkt at blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemmefra - heller ikke selvom du til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det gælder også for gravide. Din arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdsmiljøet på din arbejdsplads generelt er sikkert. Du kan derfor tale med din arbejdsgiver om, hvorvidt der skal foretages nogle ændringer ift. dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitte forebygges mest muligt, og du kan føle dig tryg, når du går på arbejde.

Hvis du arbejder i sundheds-, social- eller plejesektoren, er det vigtigt, at du bruger værnemidler, til de arbejdsopgaver, hvor det anbefales.

Hvis du er i særligt øget risiko, og for eksempel arbejder på en arbejdsplads med høj risiko for smitte eller har en kombination af risikofaktorer som visse kroniske sygdomme, svær overvægt og graviditet, er det måske nødvendigt at tage særlige forholdsregler. Du kan ved behov kontakte din behandlende læge på sygehus eller egen læge for en konkret vurdering af din risiko på arbejdspladsen.

Hvis du er i tvivl om forhold på arbejdspladserne og dine rettigheder mv., kan du opsøge rådgivning i fagpolitiske organisationer.

Opdateret 16 MAJ 2022