xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

Spørgsmål og svar om ny corona­virus og COVID-19

Få svar på dine spørgsmål om coronavirus. Vi samler løbende svar på de spørgsmål vi modtager i den myndighedsfælles hotline, så her kan du altid holde dig opdateret om alle forholdsregler på sundhedsområdet i forbindelse med coronavirus/COVID-19.

Opdateret 31. juli kl. 15.39

Om ny coronavirus og COVID-19

1. Hvad er ny coronavirus og COVID-19?

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.

Tilfælde med alvorlige infektioner i luftvejene så man ved SARS-CoV (severe acute respiratory syndrome), der gav anledning til et stort udbrud af sygdom i 2003, og MERS-CoV (middle east respiratory syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø.

Udbruddet med den ny coronavirus startede i Kina i december 2019, men bredte sig hurtigt til omkringliggende lande og herefter til resten af verden, herunder også Danmark. Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) pandemi, det vil sige en epidemi på flere kontinenter.

WHO har givet den sygdom, man får af ny coronavirus, navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).

Antallet af nye tilfælde globalt opdateres løbende og kan ses på Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrols (ECDCs) særlige sider om udbruddet. Antallet af nye tilfælde i Danmark kan ses på Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Instituts hjemmesider.

Vi følger situationen meget tæt og justerer løbende vores indsats og anbefalinger til den aktuelle situation.

2. Hvor alvorlig er COVID-19?

For langt de fleste mennesker er der kun en lille risiko for alvorlig sygdom ved COVID-19, og især børn og unge påvirkes oftest mindre og har et mildt sygdomsforløb. 

Opgørelser viser, at ca. 80 % får milde symptomer, ca. 15 % bliver alvorligt syge og må indlægges, mens ca. 5 % får behov for indlæggelse på intensivafdeling. Dødeligheden blandt påviste tilfælde (Case Fatality Rate) er i Danmark ca. 5 %. Den reelle dødelighed er dog formentlig langt mindre, hvis man medregner alle smittede (Case Infection Rate), altså også dem, som ikke bliver testet, fordi de har ingen eller milde symptomer.

Langt hovedparten af de alvorlige tilfælde er set hos ældre, især ældre over 80 år, og personer med kronisk sygdom og svækkelse. Det er dog vigtigt at huske på, at langt de fleste bliver raske igen, også personer med sygdomme eller tilstande, der menes at medføre en øget risiko for et alvorligt forløb.

3. Hvordan smitter ny coronavirus og kan jeg være rask smittebærer?

Vores aktuelle viden tyder på, at ny coronavirus ikke er luftbåren, men smitter gennem dråbe- og kontaktsmitte:

  • Dråbesmitte: Smitte fra person til person via små dråber fra luftvejene, der spredes fx via host og nys. Da dråber fra luftvejene falder til jorden indenfor 1-2 meter, mindskes risikoen for dråbesmitte effektivt ved at holde afstand.
  • Kontaktsmitte: Smitte via overflader med virus på, som man rører ved, og derefter rører sig i næse, øjne eller mund. Risikoen for kontaktsmitte mindskes ved god håndhygiejne, kontaktfri løsninger samt rengøring af kontaktpunkter, som fx dørhåndtag. 

Se vores film om hvordan ny coronavirus smitter.

Inkubationstiden, dvs. tidsrummet fra man bliver smittet og til man får symptomer, er mellem 1 og 14 dage. Smittede personer kan udskille virus i døgnene op til udvikling af symptomer (også kaldet præsymptomatisk smitte), eller uden at udvikle symptomer (asymptomatisk smitte). Den største udskillelse af virus synes dog at være i de første dage med symptomer, og den største smitterisiko antages at være fra personer med symptomer som hoster, nyser m.v.

Da personer uden luftvejssymptomer kun lejlighedsvis hoster eller nyser, er kontaktsmitte formentlig den væsentligste kilde fra smittede personer uden symptomer. Ved almindelig samtale er smitterisikoen fra smittede personer uden symptomer ubetydelig, men risikoen for dråbesmitte øges ved sang, højlydt samtale, råb, ukontrollerede nys og host m.v.

4. Kan jeg blive smittet med ny coronavirus mere end én gang, og kan man se, om jeg tidligere har været smittet?

Vores aktuelle viden tyder på, at der opbygges immunitet imod ny coronavirus hos de fleste, men i hvor høj grad og hvor længe den holder, ved man ikke endnu. Vi ved, at de fleste andre typer af virus, som giver øvre luftvejsinfektioner, fx influenza og andre typer af coronavirus, medfører immunitet i en periode, men det er meget forskelligt hvor længe.

Man har udviklet tests, som kan påvise antistoffer mod ny coronavirus i blodet hos personer med overstået COVID-19. Men da vi ikke ved, i hvor høj grad antistofferne beskytter, kan testen ikke sige noget om, hvorvidt man kan smittes igen. Det er også vigtigt at vide, at testens pålidelighed afhænger af flere faktorer, bl.a. hvor lang tid der er gået fra, man er blevet syg, til prøven bliver taget. 
Testen kan enten tages ved en almindelig blodprøve eller ved et lille prik i fingeren.

Man kan ikke aktuelt blive testet for antistoffer i det danske sundhedsvæsen ud over til brug for myndighedernes overvågning og i særlige situationer efter en konkret lægefaglig vurdering. 
Man kan dog selv købe antistoftests, men kvaliteten af disse tests varierer betydeligt. 

Samlet set anbefales det ikke, at man lader sin adfærd påvirke af resultatet af en antistoftest, dvs. at man uanset resultatet bør overholde vores generelle råd om forebyggelse af smittespredning.

5. Kan ny coronavirus smitte via overflader og fødevarer?

Overlevelsestiden for ny coronavirus på overflader afhænger af mange forhold, herunder mængden af virus, typen af overflade, temperatur, luftfugtighed m.v. For praktiske formål regnes med en overlevelsestid på 48 timer.  

Det er dog vigtig at huske på, at man ikke kan smittes alene ved at røre ved genstande med virus på. Smitte kræver nemlig, at virus kommer i kontakt med slimhinder i mund, næse eller øjne, og man kan ikke smittes gennem huden. Du skal derfor ikke være bange for at røre ved ting, hvis du sørger for god håndhygiejne og er opmærksom på dine hænder. Vi anbefaler, at du sørger for at vaske hænder hyppigt og grundigt, herunder når du kommer hjem udefra, og at du undlader at røre ved dit ansigt, når du ikke har rene hænder. Se også under Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.

Berøring af kontanter kan sidestilles med berøring af andre kontaktpunkter i det offentlige rum, fx dørhåndtag, elevatorknapper etc., som er forbundet med en risiko for forurening af hænderne. Man bør generelt undgå kontaktpunkter, og fx overveje at benytte kontaktløs betaling, hvor det er muligt. Det vigtigste er dog, at du sørger for god håndhygiejne.

Vedr. smitte via fødevarer, se Fødevarestyrelsens spørgsmål og svar om ny coronavirus og fødevarer.

6. Undersøgelse, behandling og vaccine

Ny coronavirus kan påvises i en særlig prøve af sekret fra de nedre luftveje, hvis personen har tegn på lungebetændelse, eller ved en prøve fra svælget, som tages med en speciel vatpind, hvis personen har symptomer fra de øvre luftveje eller ikke har symptomer. Ny coronavirus kan typisk påvises i luftvejene 1-2 dage, inden man udvikler symptomer, nogle gange tidligere.

Ved korrekt udført test hos personer med tydelige symptomer fra de øvre luftveje inden for 5-7 dage efter, at symptomerne er opstået, vurderes det, at 5-10 % af testene vil være falsk negative, dvs. at testen er negativ, selv om personen faktisk er smittet. Følsomheden af testen er mere usikker hos personen  med milde symptomer. Under 1 % vil være falsk positive, dvs. at testen er positiv, selv om personen ikke er smittet.

På nuværende tidspunkt kan vi kun behandle symptomerne på COVID-19 og ikke selve sygdommen. Vi har heller ikke en tilgængelig vaccine mod ny coronavirus.

Lægemiddelmyndigheder verden over støtter forskere og virksomheder i hurtigt at udvikle medicin og vaccine mod ny coronavirus. Lægemiddelstyrelsen er forberedt på at kunne godkende ny behandling eller en eventuel vaccine så hurtigt som muligt uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Lægemiddelstyrelsen følger området tæt og opdaterer løbende lister over studier og forskning i henholdsvis medicin til behandling af COVID-19 og vacciner mod ny coronavirus, der pågår på verdensplan.

Læs mere om udvikling af medicin mod COVID-19 på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Om udbruddet i Danmark

1. Hvad er status for udbruddet i Danmark?

Det første tilfælde af COVID-19 i Danmark blev påvist d. 27. februar 2020. Umiddelbart derefter steg antallet af smittede, men som følge af nedlukningen faldt antallet markant og epidemikurven bøjede af. 
På baggrund af udviklingen udmeldte Regeringen d. 6. april 2020, at der kunne påbegyndes en gradvis og kontrolleret genåbning af udvalgte sektorer i Danmark. Du kan læse mere om genåbningens forskellige faser på myndighedernes fælles hjemmeside.

Genåbningen har indtil nu ikke forårsaget væsentlig stigning i niveauet af smitteudbredelse i samfundet. Overordnet set er epidemien stilnet af. De iværksatte tiltag har været effektive og bevirket, at vi ikke fik en epidemi, der ikke kunne håndteres af sygehusvæsenet. 

Sundhedsstyrelsen udgiver løbende statusrapporter over epidemien. Den nyeste er: COVID-19 i Danmark - Status på 15. epidemiuge.

Du kan følge antallet af smittede i Danmark på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, som opdateres dagligt.

Statens Serum Institut udgiver desuden løbende status for overvågningen, bl.a. for smittespredningen i Danmark, og udgiver rapporter med fokus på særlige emner.

2. Hvordan overvåges smitteudviklingen i Danmarks befolkning?

Under den kontrollerede genåbning af samfundet er det nødvendigt med en tidlig og tidstro overvågning af COVID-19 epidemien, så vi sikrer det bedste grundlag for at vurdere epidemiens udvikling. 

Statens Serum Institut overvåger epidemien og udvider løbende deres overvågning. Overvågningen omfatter sygdomsovervågning, virusovervågning samt overvågning af sygefraværsdata og kontaktmønstre. COVID-19 overvågningsdata anvendes som datagrundlag for matematiske modeller, der anvendes til udregning af prognoser og til at følge epidemiens udvikling.

3. Hvad er Sundhedsstyrelsens mål, strategi og aktiviteter?

At der lige nu er stilstand i epidemien, giver os en enestående mulighed for at få lagt en mere langsigtet og bæredygtig strategi for håndteringen af COVID-19, som er effektiv, uden at det går ud over trivsel og den mentale sundhedstilstand i befolkningen. Der er dog stadig noget, vi ikke ved om sygdommen, og om hvilke tiltag, der er de rette. Derfor vil beslutninger stadig blive justeret på baggrund af ny viden og erfaring.

Forebyggelse af smittespredning ved isolation af personer med symptomer, opsporing af personer med nære kontakter samt god hygiejne og fysisk afstand er fortsat vigtigt. Vi skal støtte hinanden i at overholde de generelle råd, som alle skal lære at omsætte til deres egen situation og hverdag.

Det er ikke muligt helt at udrydde ny coronavirus, men vi kan forsøge at holde den nede og sikre, at personer, der er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, ikke smittes. Det gør vi både effektiv forebyggelse, og ved at bryde smittekæder ved kontaktopsporing af dem, der har været i nær kontakt med en person smittet med ny coronavirus.

Der vil derudover fortsat være behov, for, at sundhedsvæsenet har ekstra kapacitet, som kan udnyttes, hvis antallet af indlæggelseskrævende patienter med COVID-19 stiger igen. Den ekstra kapacitet skal fastholdes sideløbende med, at sundhedsvæsenet øger den generelle aktivitet.

Du kan læse mere om status og vores strategi i udgivelsen: COVID-19 i Danmark – Status på 15. epidemiuge.

4. Hvad er sundhedsmyndighedernes prognose for epidemien?

Niveauet af smittespredning i samfundet er stadig meget lavt. Der er endnu ikke tegn på mærkbare ændringer i omfanget af samfundssmitte på trods af den begyndende åbning af samfundet i april og starten af maj. Statens Serum Institut vurderer, at vi har gode muligheder for at holde epidemien i skak ved hjælp af de nuværende tiltag omkring håndhygiejne, fysisk afstand, hurtig opsporing og isolation af syge samt smitteopsporing, således at vi undgår en ukontrolleret smittespredning.

Når man genåbner dele af samfundet, vil der være en større risiko for smittespredning, og der kan også komme en stigning i smitten. Det betyder, at vi fortsat skal undgå smittespredning, og undgå at ikke alt for mange mennesker bliver syge på samme tid. Derfor vil der fortsat være et stor fokus på at fastholde de generelle råd om selvisolation ved sygdom, god hygiejne og rengøring, samt at holde fysisk afstand i det offentlige rum. 

Sundhedsstyrelsens fem generelle råd til forebyggelse af smittespredning

1. Hvordan forebygger vi bedst smittespredning?

De vigtigste elementer i forebyggelse af smittespredning er i prioriteret rækkefølge:

  1. Isolation af personer med symptomer samt opsporing af nære kontakter.
  2. Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter.
  3. Kontaktreduktion med fokus på afstand, hyppighed, varighed og barrierer.

Du kan læse om, hvordan smitten spredes under afsnittet Hvordan smitter ny coronavirus og kan jeg være rask smittebærer?

Når vi ved, hvordan ny coronavirus smitter, ved vi også, hvordan vi bedst beskytter os selv og hinanden mod smitte - se vores film: Hvordan smitter ny coronavirus? 

Den bedste måde, som du kan bidrage til at forebygge smittespredningen, er ved at følge vores fem generelle råd og indtænke dem ind i alt hvad du foretager dig, både i hjemmet, i offentligheden, i skolen og på arbejdspladsen. 
Voksne bør hjælpe børn, så de også i bedst muligt omfang overholder rådene.

Du kan læse mere om vores fem generelle råd nedenfor samt i vores anbefalinger COVID-19: Forebyggelse af smittespredning.

2. Første råd: Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

Korrekt udført håndhygiejne er den mest effektive måde at forebygge kontaktsmitte på. 

Håndvask og hånddesinfektion/håndsprit er ligeværdige, dog anbefales håndvask altid ved synligt snavs på hænder, ved fugtige hænder, efter toiletbesøg, efter bleskift og før håndtering af madvarer. Håndsprit virker nemlig kun ordentligt, når hænderne er tørre og ikke er synligt snavsede. 

Hvis du hverken har adgang til vand og sæbe eller håndsprit, kan vådservietter alternativt anvendes, fx i forbindelse med transport. Ved brug af vådservietter, skal disse være med alkohol 70-85 % tilsat glycerol, og skal sikre at huden kan holdes fugtig af midlet i mindst 30 sekunder. 
Det er vigtigt at pleje hænderne med fx fugtighedscreme for at huden holdes intakt, modvirke tørre hænder og udvikling af eksem.

Sådan vasker du hænder, det hele tager ca. 60 sekunder:

  • Fjern fingerringe, armbånd og ure.
  • Skyld hænder og håndled (gerne i lunkent, ikke for varmt vand) inden sæben kommes på – sæbe direkte på de tørre hænder kan irritere huden.
  • Fordel sæben grundigt på hænder og håndled.
  • Vask grundigt i minimum 15 sekunder, og husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled.
  • Skyl hænderne grundigt så de er fri for sæberester
  • Dup hænderne helt tørre i et håndklæde/papirhåndklæde. Vi anbefaler generelt, at du bruger dit eget håndklæde, alternativt engangsservietter/papirhåndklæde.
  • Brug håndcreme for at modvirke tørre hænder. 

 Se en video om, hvordan du vasker hænderne korrekt

Husk at hjælpe dine børn med god håndhygiejne - særligt korrekt håndvask og pleje af hænder. Det er vigtigt, at forældre og voksne er særligt opmærksomme på, hvordan det enkelte barn reagerer på den hyppige håndvask. Ca. 15-20% af alle børn har ekstra sart hud, og for nogen kan håndeksem udvikle sig til en kronisk lidelse. Børn bør bruge håndcreme efter hver håndvask eller så ofte som det er muligt. Det anbefales at bruge en uparfumeret, fed fugtighedscreme (40-70%).

Se en video om hvordan børn vasker hænder korrekt.

Sådan bruger du håndsprit:

  • Sørg for, at dine hænder er tørre og ikke synligt snavsede.
  • Placér håndsprit i den ene håndflade i en mængde, som kan holde huden fugtig i ca. 30 sekunder.
  • Fordel håndspritten grundigt rundt på hænderne - husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled.
  • Fortsæt indgnidning af håndsprit indtil hænderne er tørre.

Håndsprit skal være ethanolbaseret alkohol 70-85 % v/v tilsat glycerol 1-3 %. Tilsat glycerol er pleje til hænderne, så de ikke udtørres. Vi fraråder, at du laver din egen håndsprit. Det kan være usundt at indånde, kan irritere hud og øjne, er farligt ved indtagelse (fx børn i hjemmet) og kan være brandfarligt. Der henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside om håndsprit og produkter.  

Børn kan anvende hånddisinfektion, men det skal opbevares utilgængeligt for børn og kun bruges med assistance/hjælp fra en voksen.

God håndhygiejne er særligt vigtig i følgende situationer:

  • efter toiletbesøg
  • før madlavning
  • før du spiser
  • efter du har pudset næse
  • hvis du har skiftet ble på dine børn
  • når du kommer hjem udefra, fx efter arbejde, indkøb etc.

Det anbefales, at du holder hænderne væk fra ansigtet, hvis du ikke har rene hænder, så smitte ikke kommer ind i øjne, næse eller mund. Du kan læse om, hvordan smitten spredes under Hvordan smitter ny coronavirus og kan jeg være rask smittebærer?

 

3. Andet råd: Host eller nys i dit ærme

God hosteetikette forebygger både dråbesmitte i rummet, og at virus kommer på hænderne og derefter kan overføres til overflader og kontaktpunkter, der berøres ofte og af mange forskellige mennesker, som derved kan blive smittet. 

Derfor er anbefalingerne:

  • Host  i papirlommetørklæde, og vask eller afsprit hænder bagefter. Eller host i ærmet.
  • Ved host i hænder, så vask eller afsprit hænder bagefter.  
 

4. Tredje råd: Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt

Ved at undgå tæt og fysisk kontakt, kan man undgå både dråbesmitte, fx ved knus og kontaktsmitte samt ved håndtryk, fra smittede personer, både med symptomer uden symptomer. Derfor anbefaler vi, at man begrænser fysisk kontakt til andre, fx håndtryk, knus og kram, og holder afstand, også selvom man ikke har symptomer.

5. Fjerde råd: Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen

Risikoen for kontaktsmitte øges betydeligt ved berøring af kontaktpunkter og overflader, der berøres af mange, fx håndtag, gelændre, kontakter, trykknapper, tastaturer, armlæn, bordkanter, legetøj, redskaber, vandhaner, toiletter mv. 

Hyppig og grundig rengøring af kontaktpunkter er derfor særlig vigtig. Almindelig rengøring, dvs. med almindelige metoder og rengøringsmidler er i de fleste tilfælde tilstrækkelig, men kan suppleres med efterfølgende desinfektion ud fra et forsigtighedsprincip. Brug altid desinfektionsmidler beregnet til desinfektion af overflader. Håndsprit bør ikke anvendes, da det ofte indeholder glycerol, som fedter overfladen, og husholdningssprit med høj spritprocent fordamper for hurtigt til at være effektivt.

Smitterisikoen via tekstiler/tøj betragtes generelt som begrænset, og man bør følge anvisningerne på tøjet. I husstande med påvist COVID-19 bør håndklæder, sengetøj og undertøj vaskes ved minimum 60 grader. 

Du kan læse mere i COVID-19: Forebyggelse af smittespredning.

 

6. Femte råd: Hold afstand og bed andre tage hensyn

Dråber med viruspartikler falder til jorden indenfor 1-2 meter, når de spredes ved fx host og nys, og dråbesmitte kan derfor forebygges effektivt ved at holde afstand. 
Ved almindelig samtale er der lav risiko for smitte fra smittede personer uden symptomer. Visse situationer indebærer dog en højere risiko for smitte. I særlige situationer anbefales det dog, at man holder 2 meters afstand. Der er ikke sikker dokumentation for et bestemt afstandskrav i det offentlige rum, og blandt internationale myndigheder varierer de aktuelle anbefalinger. 

På baggrund af en samlet vurdering af bl.a. den aktuelle dokumentation, internationale anbefalinger og erfaringer anbefales følgende:

  • Hold mindst 1 meters afstand mellem personer i det offentlige rum.
  • Hold dog mindst 2 meters afstand i situationer, hvor der kan være øget risiko for dråbesmitte, eller hvor der er særlige hensyn, fx:
    • Hvis man er i tvivl om luftvejssymptomer hos sig selv eller en anden, fx hvis man på vej hjem fra arbejde føler sig sløj, hvis man synes den anden ser forkølet ud osv.
    • Ved besøg på plejecentre, sygehuse, hos personer i øget risiko m.v.
    • Ved aktiviteter med kraftig udånding, hvor dråber dannes og slynges længere væk fra personen end ved normal tale, fx som sang, råb, foredrag, skuespil, fysisk anstrengelse m.v.
    • Ved aktiviteter i bevægelse fx rutsjebane.
    • Ved ophold i lukkede rum med begrænset bevægelsesrum, dårlig udluftning m.v. fx kælderlokaler, skakter m.v.

Du kan læse mere i COVID-19: Forebyggelse af smittespredning.

 

7. Baggrunden for Sundhedsstyrelsens generelle råd

Sundhedsstyrelsen har løbende opdateret anbefalinger om forebyggelse af smittespredning i takt med, at der er fremkommet ny viden om COVID-19, og at internationale anbefalinger er blevet opdateret. Samtidig søger vi løbende at tilpasse vores anbefalinger til den faglige rådgivning og risikovurdering, vi modtager, og på baggrund af hjemlige og udenlandske erfaringer med hvilke tiltag, der fungerer bedst og har størst effekt. 

I vores overvejelser indgår vurderinger af hvilke tiltag, der har størst smitteforebyggende effekt, samt om der er et rimeligt forhold (proportionalitet) i mellem forventet effekt, mulige skadevirkninger og ressourceforbrug, herunder om alternative tiltag kan være mere hensigtsmæssige. Samtidig vægter vi også om anbefalinger og krav er bæredygtige, dvs. om tiltag kan opretholdes over længere tid og uden uhensigtsmæssige omkostninger og skadevirkninger.

Du kan læse mere i COVID-19: Forebyggelse af smittespredning.

 

 

4. Om at være syg med COVID-19 og om at blive testet

1. Hvordan er det typiske sygdomsforløb med COVID-19?

Man udvikler symptomer mellem 1 og 14 dage fra, at man har været udsat for smitte, og de fleste får symptomer efter 5-6 dage.

De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion med feber, tør hoste og træthed. Andre tidlige men mindre hyppige symptomer kan bl.a. være hovedpine, muskelsmerter, ondt i halsen, kvalme, tab af smags- og lugtesans m.v.  

Sådanne milde symptomer på COVID-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenza, som skyldes noget andet end COVID-19. De fleste med mild sygdom oplever bedring i løbet af 3-7 dage og får ikke brug for lægehjælp. Symptomerne kan variere fra person til person, og symptomerne, fx om man har feber eller ej, kan ikke bruges til at udelukke, at man har COVID-19. Stoppet næse eller løbenæse uden andre symptomer er ikke typisk for COVID-19.

Nogle personer udvikler gradvist og over dage symptomer på lungebetændelse med forværring af hoste, stigende feber og begyndende åndenød, som kræver indlæggelse. Langt de fleste bliver udskrevet efter få dages indlæggelse, mens få får behov for yderligere intensiv behandling og måske også respiratorbehandling.

De fleste børn med COVID-19 får kun milde eller ingen symptomer, som oftest går over af sig selv.

2. Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg har symptomer på COVID-19, og skal jeg testes?

Hvis du får symptomer og er i tvivl om, hvorvidt det er COVID-19, skal du forholde dig som om, at du er smittet med ny coronavirus og gøre følgende:

  1. Gå i selvisolation
  2. Vær særligt opmærksom på hygiejne
  3. Vær særligt opmærksom på rengøring
  4. Ring til din læge mhp. vurdering og evt. henvisning til test, også ved milde symptomer.

Læs vores pjece Til dig, der har symptomer på COVID-19.

Anvend mundbind, hvis du er nødsaget til at bryde din selvisolation kortvarigt, fx i forbindelse med at du skal testes. Du kan læse mere om, hvordan du anvender mundbind i vores pjece Brug af mundbind.

Hvis du har symptomer, men er i tvivl, om du er ”rigtig” syg, anbefaler vi, at du betragter dig selv som syg

Har du lette symptomer og vælger ikke at blive testet, anbefaler vi, at du forholder dig som om, at du har COVID-19 og følger anbefalingerne nedenfor. 

3. Hvordan skal jeg forholde mig, mens jeg venter på svar på min test?

Hvis du er henvist til test, fordi du har symptomer, eller fordi du er en nær kontakt, skal du forholde dig som om, at du er smittet, indtil der er svar på testen. 

Se mere om, hvordan du skal forholde dig, når du er smittet under afsnittet Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg er testet positiv for ny coronavirus?

 

4 .Hvordan skal jeg forholde mig, når jeg er testet positiv for ny coronavirus?

Uanset om du er blevet henvist til test, fordi du har symptomer, eller om du er symptomfri og er blevet henvist til test af anden grund, fx som led i kontaktopsporing, så skal du gøre følgende: 

  1. Gå i selvisolation.
  2. Vær særligt opmærksom på hygiejne.
  3. Vær særligt opmærksom på rengøring.

Du er smittefri og kan ophæve selvisolationen 48 timer efter, at du er fri for symptomer (hvis du har haft symptomer). Tab af smags- og lugtesans kan dog vare i længere tid, uden at man regnes for at være smitsom. Du kan derfor godt ophæve selvisolationen, hvis det er dine eneste tilbageværende symptomer.

Hvis du ikke har haft symptomer, skal du gå i selvisolation indtil 7 dage efter, at du fik taget testen.

Læs vores informationsmateriale Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus. Hér kan du finde svar på, hvad du kan gøre, når du er syg, hvornår du skal kontakte læge, og hvad du skal gøre, hvis du ikke kan efterleve anbefalingerne om selvisolation i eget hjem m.v.

Anvend mundbind, hvis du er nødsaget til at bryde din selvisolation, fx hvis du skal på hospitalet. Du kan læse mere om, hvordan du anvender mundbind i vores pjece Brug af mundbind.

 

5. Hvem skal vide, at jeg er smittet?

Når du er testet positiv for ny coronavirus, er det vigtigt, at alle de personer, som du kan risikere at have smittet, bliver informeret, så de kan blive testet. Det kaldes kontaktopsporing og har til formål at mindske smittespredningen i samfundet. 

Alle, som testes positiv for ny coronavirus, vil blive telefonisk kontaktet af en medarbejder fra Coronaopsporing, som er en enhed under Styrelsen for Patientsikkerhed. Medarbejderen kan rådgive ifm. kontaktopsporing af nære kontakter og kan også hjælpe med at ringe nære kontakter op. Hvis du ikke bliver ringet op, kan du selv kontakte Coronaopsporing på tlf. 32 32 05 11.

I tilfælde af smitte med ny coronavirus på skoler, i dagtilbud m.v., anbefales det, at ledelsen orienteres, så forældre til øvrige børn, der kan have været udsat for smitte, kan informeres og børnene testes. 

Du kan læse mere om hvem, som defineres som dine nære kontakter m.v., i vores informationsmateriale Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus.

 

6. Kan jeg blive testet, selvom jeg ikke har symptomer, eller ikke er en nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus?

Personer, som har symptomer, eller er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus, skal have en henvisning til test via egen læge eller Coronaopsporing.

Andre, som ønsker at blive testet, kan bestille tid til test via coronaprover.dk. Følg vejledningen på hjemmesiden, hvor du også kan finde information om, hvordan du skal forholde dig i forbindelse med bestilling af test, prøvetagning og prøvesvar. Du kan også blive indkaldt til test som led i myndighedernes overvågning.

Du kan læse mere om Sundheds- og Ældreministeriets teststrategi på myndighedernes fælles hjemmeside. 

 

Om kontaktopsporing og nære kontakter

1. Hvordan får jeg at vide, hvis jeg har været i kontakt med en person, som er testet positiv for coronavirus?

Hvis du er nær kontakt til en person, som er testet positiv for ny coronavirus, vil du typisk få besked om det, enten via personen, som er smittet, eller ved et opkald fra en medarbejder fra Coronaopsporing, som er en enhed under Styrelsen for Patientsikkerhed.

Du kan have været tæt på nogen, som du ikke kender eller har kontaktoplysninger på, og som du derfor ikke kan informere om, at du er positiv for ny coronavirus. Det kan f.eks. være én, du har siddet tæt på i bussen eller stået tæt på til et arrangement. Appen smitte|stop er et digitalt værktøj, som nemt og anonymt kan hjælpe dig med at varsle personer, du har været tæt på, hvis de også har appen.

Du kan læse mere om appen på smittestop.dk og downloade den i App Store eller Google Play Butik.

Hvis man har fulgt Sundhedsstyrelsens råd om fysisk afstand, hosteetikette og hygiejne, vil det være meget få personer, der kan kategoriseres som en nær kontakt. Nære kontakter vil typisk være dem, man bor sammen med eller på anden måde har tæt kontakt med i dagligdagen.

Du kan læse om, hvem som defineres som dine nære kontakter m.v., i vores pjece informationsmateriale Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus.

Hvis du bor eller arbejder på plejecenter, bosted eller anden institution, og er testet positiv for ny coronavirus, henvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af smitte med COVID-19 på plejecentre, bosteder og andre institutioner.

Hvis du arbejder på en skole eller i daginstitution, og er testet positiv for COVID-19, henvises til Sundhedsstyrelsens Information om forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i skoler, dagtilbud og andre tilbud til børn og unge.

 

2. Hvordan skal jeg forholde mig som nær kontakt til en person smittet med ny coronavirus?

Hvis du får besked om, at du er nær kontakt til en person, som er testet positiv for ny coronavirus, skal du straks gå i selvisolation og sørge for at blive testet. Læs om hvordan du skal forholde dig i vores informationsmateriale Til dig, der er en nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus.

Anvend mundbind, hvis du er nødsaget til at bryde din selvisolation kortvarigt, fx i forbindelse med, at du skal testes. Du kan læse mere om, hvordan du anvender mundbind i vores pjece Brug af mundbind.

 

3. Hvorfor skal nære kontakter testes, selvom de ikke har symptomer?

Selv om personer med symptomer formentlig er mere smitsomme end personer uden symptomer, kan personer uden symptomer godt smitte andre. Dette gælder både i perioden, inden symptomerne opstår, og hvis man slet ikke udvikler symptomer. De fleste, der er smittet med ny coronavirus, udvikler symptomer mellem 1 og 14 dage efter, at de har været udsat for smitte. Særligt i dagene op til, at man får symptomer, er der en øget risiko for, at man kan smitte, uden at man er klar over, at man er smittet.

Kontaktopsporing har til formål at forebygge, at du smitter andre, hvis du er smittet uden at have symptomer. Det gør du ved selvisolation, og ved at blive testet. På denne måde brydes smittekæderne effektivt.

4. Særligt om børn

Børn skal som udgangspunkt følge de samme anbefalinger som voksne. Børn, som er nære kontakter, bør således også isoleres i hjemmet og blive testet.

Vær opmærksom på, at børn har behov for omsorg og kontakt som kram og trøst, og at dette er vigtigere end at holde afstand. Hvis der ikke er andre, der kan tage sig af barnet, skal du derfor tage dig af barnet, som du ellers ville, men du skal være særlig opmærksom på hygiejne og rengøring. Det gælder både, hvis det er dig, og hvis det er barnet, som er testet positiv.

Barnet kan møde i dagtilbud/skole, hvis den første test er negativ, og barnet fortsat ikke har symptomer. Hvis barnet testes positiv, så undlad at sende barnet i skole/dagtilbud og læs informationsmaterialet Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus.

Man kan vælge at undlade at teste børn under 12 år, som er nære kontakter og ikke har symptomer, da det kan opleves ubehageligt for dem. I stedet kan man vælge at holde barnet hjemme i 7 dage efter, at den sidste nære kontakt fandt sted. Hvis barnet ikke har fået symptomer i de 7 dage, kan barnet igen møde i dagtilbud/skole.

 

Personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19

1. Hvordan har Sundhedsstyrelsen vurderet, hvem der er i øget risiko?

Visse sygdomme og tilstande medfører øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, hvor patienten får behov for indlæggelse og evt. behandling på intensiv afdeling. 

Baseret på tilgængelige viden om COVID-19, både fra Danmark og fra udlandet og på vurderinger fra lægernes specialeselskaber, har Sundhedsstyrelsen opdateret vurderingen af, hvilke sygdomme og tilstande, som medfører øget risiko.

For nogle sygdomme og tilstande er det veldokumenteret, at der er en betydeligt øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19. For andre er det veldokumenteret, at der er en øget risiko ved andre typer infektioner, mens der ikke findes så meget dokumentation specifikt for COVID-19. For disse sygdomme og tilstande antages det, at de også kan medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19.

Endelig er der tilstande, hvor der ikke er dokumentation for en øget risiko ved COVID-19, men hvor det alene ud fra et forsigtighedsprincip antages, at der kan være øget risiko. Det drejer sig om gravide, hvor forsigtighedsprincippet tages ud fra et hensyn til det ufødte barn. 

Du kan læse mere om grundlaget for vurderingen i Sundhedsstyrelsens udgivelse Personer med øget risiko ved COVID-19 – Fagligt grundlag.

 

2. Hvem er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19?

Generelt er det vigtigt at huske, at det altid er en individuel vurdering, om man er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19, og at hele ens situation skal inddrages i vurderingen. Personer med høj alder, som også har flere og svære kroniske sygdomme, har fx højere risiko end personer med kun én kronisk sygdom af mild grad. Der kan også være sociale omstændigheder, fx ens boligsituation, som medfører, at man samlet set er i højere risiko.

Hvis du er i tvivl, kan du tale med egen læge eller den læge, som behandler dine eventuelle sygdomme om, hvordan din risiko vurderes at være ud fra din samlede individuelle situation.

Du kan se, hvilke sygdomme og tilstande, som menes at medføre øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19 i vores Anbefalinger til personer i øget risiko

Nogle personer kender allerede deres sygdom eller tilstand i et omfang, så de selv kan vurdere, om de på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige grundlag er i øget risiko. Andre kan få behov for at drøfte med deres egen læge eller behandlende læge på sygehus, om de er i øget risiko. Lægen hjælper i så fald med en konkret og individuel vurdering af den enkelte person og dennes samlede situation i forhold til om den enkelte er i øget risiko. 

 

3. Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg er i øget risiko?

Ny coronavirus er en ny virus, med COVID-19 er ikke grundlæggende anderledes end mange andre smitsomme sygdomme, som giver luftvejsinfektioner. Hvis du er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, bør du derfor tage udgangspunkt i de normale forholdsregler for infektioner, som du plejer at følge, eventuelt efter råd fra din læge. Det betyder, at dét, som du kunne før COVID-19 epidemien, fx tage på arbejde eller passe børnebørn, kan du også i vidt omfang gøre nu, hvis du følger de særlige forholdsregler, som er beskrevet i Anbefalinger til personer i øget risiko.

Hvis du før COVID-19 epidemien fulgte særlige forholdsregler efter råd fra din læge, fx ved særlige tilstande med nedsat immunforsvar eller ved sygdomme som fx cystisk fibrose, skal du fortsat følge lægens råd. Der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en individuel vurdering fra deres læge, skal tage mere vidtrækkende forholdsregler. 

Personer i øget risiko kan som udgangspunkt godt deltage i sociale sammenhænge, også på arbejdspladser, hvis alle følger Sundhedsstyrelsens generelle råd,

Læs om, hvilke forholdsregler, vi anbefaler, at du og andre tager i Anbefalinger til personer i øget risiko

Personer i øget risiko kan i situationer, hvor ansigt-til-ansigt kontakt inden for to meter ikke kan undgås, eventuelt ud fra et forsigtighedsprincip, overveje at benytte en fysisk barriere for dråbespredning, fx mundbind eller ansigtsvisir. Du kan læse mere i Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko og se, hvordan du anvender mundbind i vores pjece Brug af mundbind.

 

4. Jeg er i øget risiko - kan jeg tage på arbejde?

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer i øget risiko som udgangspunkt ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, heller ikke selv om de dagligt har kontakt til mange mennesker. Langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge og gå på arbejde, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand, som beskrevet ovenfor.

Arbejdsgiver har et generelt ansvar for, at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at medarbejdere er informeret om mulige smittekilder, fx kontaktpunkter, og at det på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed. 

Personer i øget risiko, eventuelt fastslået af egen læge eller af behandlende læge på sygehus efter en konkret individuel vurdering, kan have behov for særlige foranstaltninger på deres arbejdsplads.

Personer i øget risiko, der er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, skal ikke varetage opgaver eller funktioner i deres arbejde, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om COVID-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med COVID-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen til anden opgave eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en hindring for, at medarbejderen omplaceres.

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren samt gravide medarbejdere i dagtilbud  0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings-, pleje- eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 omplaceres til andet ikke-borgernært arbejde. Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke- borgernært arbejde, fx telefonkonsultationer og lignende, og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens notat Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko.

 

5. Jeg er i øget risiko - hvor bange skal jeg være, og hvor meget skal jeg begrænse mine aktiviteter?

De fleste personer med COVID-19 vil få milde luftvejssymptomer, som går over af sig selv. Dette gælder også personer med sygdomme eller tilstande, som vi vurderer medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.

Generelt er det vigtigt at huske, at det altid er en individuel vurdering, om man er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Personer med høj alder, som også har flere og svære kroniske sygdomme, har fx højere risiko end personer med kun én kronisk sygdom af mild grad. Der kan også være sociale omstændigheder, fx ens boligsituation, som medfører, at man samlet set er i højere risiko.

Langt de fleste personer i øget risiko kan fortsat udføre de samme aktiviteter som før, hvis de overholder vores anbefalinger som beskrevet ovenfor, så smitterisikoen mindskes mest muligt. 

Helt generelt er det vigtigt at balancere tiltagene og begrænsningerne i ens liv for at reducere smitterisikoen med hensynet til livskvalitet. For eksempel ønsker personer i øget risiko, som er i sidste del af deres liv, ofte at få det bedste ud af den sidste tid med deres pårørende, og hér kan hensynet til livskvaliteten veje tungere end hensynet til at reducere smitterisiko. 

 

6. Jeg er pårørende til en person, som er i øget risiko - hvordan skal jeg forholde mig?

Som pårørende til en person i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb er det naturligt, at man kan blive bekymret. Husk på, at risikoen for, at man smitter andre, hvis man ikke har symptomer, er meget lille, og at den i så fald ofte sker ved kontaktsmitte, fx via dørhåndtag eller andre fælles kontaktpunkter.

Generelt anbefaler vi, at du er ekstra påpasselig med at overholde vores generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning. Læs hvordan i vores Anbefalinger til personer i øget risiko.

 

7. Særligt for gravide og nyfødte

På nuværende tidspunkt er det ikke påvist, at der er særlig risiko for gravide og nyfødte i forbindelse med ny coronavirus. Det tyder dog på, at nogle gravide, der indlægges med COVID-19 i 3. trimester, forløses ved kejsersnit før tid, og at barnet derved fødes før termin med de dertilhørende risici. Sundhedsstyrelsen følger området nøje sammen med relevante faglige eksperter. 

Gravide betragtes som en risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip, og vi anbefaler derfor, at gravide tager de samme forholdsregler, som beskrevet under afsnittet Personer i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. 

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren samt i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fra graviditetsuge 28 omplaceres til andet ikke-borgernært arbejde. Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke-borgernært arbejde, fx telefonkonsultationer og lignende, og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes. 

Du kan læse mere i Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko.

Graviditetsforløb og fødsel håndteres som vanligt efter aftale med fødestedet og jordemor og eventuelle lokale retningslinjer for fx videokonsultationer. Du bør dog underrette jordemor, læge og/eller fødested, hvis du udvikler symptomer på COVID-19, og hvis du testes positiv for ny coronavirus. Besøg efter at barnet er født kan foregå som vanligt, så længe ingen har symptomer på COVID-19.

Gravide, der er testet positive for ny coronavirus, anbefales at føde på sygehus. Mødre smittet med ny coronavirus kan amme og have samvær med det nyfødte barn, men amning bør dog foregå med smitteforebyggende tiltag i form af kirurgisk maske til mor samt afvaskning af brystet, og god håndhygiejne før amning (sæbe og vand).

Er du i tvivl, så kontakt din jordemor, egen læge eller dit fødested.

 

For personale i sundheds-, ældre- og socialsektoren 

1. Hvordan skal COVID-19 håndteres i sundheds-, ældre- og socialsektoren?

Du kan læse om håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet.

Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet en række notater, vejledninger, pjecer m.v. til personale i sundheds-, ældre- og socialsektoren.

Vedrørende besøg på institutioner kan du orientere dig på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

Statens Seruminstitut har udarbejdet detaljerede infektionshygiejniske retningslinjer for udvalgte dele af sundheds- og plejesektoren samt en opsamling af ofte stillede spørgsmål vedr. forebyggelse af COVID-19.

Ved spørgsmål om hhv. håndtering af smittede eller mistænkt smittede, hvad du/I skal gøre, hvis personale eller borgere får symptomer, om værnemidler ved håndtering af en patient med COVID-19, rådgivning af praktiserende læger om information af COVID-19 positive i forhold til opsporing af nære kontakter m.v. kan du/I kontakte Styrelsen for Patientsikkerheds hotline. Bemærk at hotlinen kun er for personale på sundheds-, ældre- og socialområdet, som ringer i professionelt øjemed.

Hvis du har spørgsmål til, hvordan sundhedsmyndighedernes anbefalinger om ny coronavirus håndteres på socialområdet, kan du læse mere på Socialstyrelsens hjemmeside eller kontakte deres hotline.

2. Jeg har symptomer, som kunne være COVID-19 - hvordan skal jeg forholde mig?

Du har som medarbejder i sundheds-, ældre- og socialsektoren en særlig skærpet forpligtelse til at være opmærksom på symptomer og gå hjem, hvis du udvikler symptomer, som giver mistanke om COVID-19. Arbejdsgiver har ligeledes en særlig forpligtelse til at hjemsende medarbejdere, som viser tegn på COVID-19.

Du kan møde på arbejde igen 48 timer efter, at dine symptomer er forsvundet.

Medarbejdere i sundhedes- og ældresektor eller i indsatser for særlig sårbare grupper på socialområdet og som har lette luftvejssymptomer forenelige med COIVID-19, kan selvvisiteres direkte til test i en regional COVID-19 klinik efter aftale med personaleleder eller dennes overordnede. Hvis testen er negativ, kan medarbejderen vende tilbage til arbejde. Hvis testen er positiv, skal medarbejderen forholde sig, som når man er syg, herunder isolere sig hjemme indtil 48 timer efter, at symptomerne er væk. Dette beskrives nærmere i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet.

Du kan finde mere information om test af personale på regionernes hjemmesider:

Det anbefales ikke at anvende tests efter symptomophør som grundlag for en raskmelding, da en test kan være positiv i en længere periode efter symptomophør uden, at personen er smitsom. 

3. Jeg er en person i øget risiko - hvordan skal jeg forholde mig?

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de daglig har kontakt med mange mennesker. Du kan læse mere under afsnittet Personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19.

Personer i øget risiko, der er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, skal ikke varetage opgaver eller funktioner i deres arbejde, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om COVID-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med COVID-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen til anden opgave eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en hindring for, at medarbejderen omplaceres.

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektoren samt gravide medarbejdere  i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, fx ved behandlings-, pleje- eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 omplaceres til andet ikke-borgernært arbejde. Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke- borger-nært arbejde, fx telefonkonsultationer og lignende, og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes. 

Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens notat Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko.

For personale i øvrige sektorer

1. Generelt om Sundhedsstyrelsens rådgivning af øvrige sektorer

Som led i den gradvise og kontrollerede genåbning af det danske samfund sker der en genåbning af dagtilbud, skoler, liberale erhverv, detailhandel, restauranter, caféer m.v. i forskellige faser. Du kan læse mere om genåbningen og de forskellige faser på myndighedernes fælles hjemmeside.

En gradvis åbning af samfundet forudsætter, at der er skærpet opmærksomhed på og krav om smitteforebyggende tiltag lokalt.

Sundhedsstyrelsen kan ikke give udtømmende og detaljerede anvisninger for alle sektioner, sektorer og erhverv, men gennem en række eksempler, har vi forsøgt at gøre de generelle anbefalinger for forebyggelse af smittespredning handlingsanvisende. Anbefalingerne bør tilpasses situation og risiko, herunder også særlige forhold, hvor der bør følges et forsigtighedsprincip. 

Du kan læse mere i COVID-19: Forebyggelse af smittespredning.

For gældende retningslinjer for hhv. uddannelse og dagtilbud, liberale serviceerhverv, øvrige brancher m.v. henvises til relevante sektormyndigheder. 

2. Er der særlige forholdsregler, jeg skal tage på arbejdspladsen og ift. mine medarbejdere?

Vi anbefaler, at du overholder Sundhedsstyrelsens generelle råd om forebyggelse af smittespredning, herunder håndhygiejne, rengøring og begrænsning af fysisk kontakt og indtænker dem i alt, hvad du foretager dig – også på arbejdspladsen. Du kan læse mere i COVID-19: Forebyggelse af smittespredning.

Hvis du har symptomer på sygdom, så bliv hjemme og følg rådene under afsnittet Om at være syg med COVID-19 og om at blive testet.

Det er arbejdsgivers ansvar at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkert. Dette indebærer blandt andet at sikre nem adgang til håndhygiejne, at indrette arbejdspladsen i forhold til at begrænse smitterisikoen, fx mulighed for at holde afstand ved møder, eller overveje barrierer i de situationer, hvor tæt kontakt ikke kan undgås, fx ved kundebetjening.

Du kan læse mere i afsnittet Generelt om Sundhedsstyrelsens rådgivning af øvrige sektorer samt i COVID-19: Forebyggelse af smittespredning

Personer i øget risiko, eventuelt fastslået af egen læge eller af behandlende læge på sygehus efter en konkret individuel vurdering, kan have behov for særlige foranstaltninger på deres arbejdsplads. Du kan læse mere i Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko.

Du kan i øvrigt se Sundhedsstyrelsens materiale til personale i øvrige sektorer.

 

Øvrige spørgsmål

1. Rejser og turister

For information om hvordan du skal forholde dig ved rejser ind og ud af Danmark – se Udenrigsministeriets hjemmeside samt myndighedernes fælles hjemmeside.

Du kan finde vores informationsmateriale til turister i Danmark på vores hjemmeside www.sst.dk/covid-turist

Anvend mundbind, hvis du er på vej hjem i selvisolation fra fx lufthavnen efter en rejse til et land eller region, hvortil Udenrigsministeriet grundet COVID-19 fraråder ikke-nødvendige rejser.
Se, hvordan du anvender mundbind i vores pjece Brug af mundbind.

 

 

2. Gode råd om mental sundhed

For mange personer kan det være en udfordring, at mange af de vante rammer i samfundet er ændret under COVID-19 epidemien. Det kan påvirke ens livskvalitet og trivsel.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række gode råd til, hvad man kan gøre for at fastholde og styrke egen trivsel og mentale sundhed:

  • Prøv at få sovet og hold en normal døgnrytme.

    Jo mindre søvn du får, jo mere tilbøjelig er du til at bekymre dig og være ængstelig.

  • Spis sundt og varieret.
    Så får du bedre energi og overskud til hverdagens udfordringer.

  • Hold dig fysisk aktiv.
    Fysisk aktivitet kan være mange ting, fx havearbejde eller gymnastik på stuegulvet. Prioritér at komme ud og røre dig og få frisk luft dagligt, dagslys løfter humøret.

  • Hold dig mentalt aktiv.
    Hold din hjerne i gang ved at lave forskellige slags aktiviteter. Læs, spil et spil, skriv dagbog, hør musik eller lav noget kreativt.

  • Skab struktur i hverdagen.
    Lav en plan eller et skema over aktiviteter for dagen eller ugen og indfør rutiner. Hvis du arbejder hjemme, så forsøg at arbejde i samme tidsrum, som du normalt gør.

  • Husk på, at du gør en forskel.
    Hold fast i at du bidrager aktivt til at passe på udsatte borgere og sørger for, at Danmark hurtigere kan få epidemien på retur, ved at holde afstand og blive hjemme. Vær opmærksom på, hvordan du kan støtte og hjælpe andre i din hverdag.

  • Hold kontakt med omverden – gør noget sammen på afstand.
    Ring til familie og venner, tal sammen over video og brug sociale medier.

  • Acceptér at krisen kan være en belastning for dine nære relationer.
    Den uvante situation kan lægge pres på forholdet til dem, du nu er ekstra meget sammen med. Bær over med dig selv og andre, hvis I nogle gange taber tålmodigheden.

  • Slap af og tag en pause fra bekymringer indimellem.

    Begræns det tidsrum du ser eller læser nyheder i. Udvælg få pålidelige kilder at få nyheder fra.

  • Bebrejd ikke dig selv eller andre for at blive smittet med COVID-19.
    Husk at sygdom skyldes virus, ikke personer.

  • Pas på dig selv.
    Prøv at undgå dårlige vaner som uregelmæssig søvn, for meget alkohol eller rygning. Prioritér at gøre gode ting for dig selv. Når du passer på dig selv, kan du bedre passe på andre.

Læs mere om mental sundhed i Sundhedsstyrelsens pjece.

Hvis du har brug at tale med nogen, kan du ringe til Psykiatrifondens rådgivningslinje. Henvendelserne til Psykiatrifonden kommer dels fra mennesker, der oplever generelle bekymringer og angst for smitte og smittespredning, dels fra de, der oplever, at isolation og et begrænset socialt liv påvirker deres psykiske sundhed. Nogle henvendelser kommer desuden fra mennesker, der i forvejen har en psykisk sygdom eller sårbarhed, og som oplever at behandling, hjemmebesøg og lignende nu er forandret med den konsekvens, at deres symptomer i nogle tilfælde bliver værre. Se også Gode råd til dig, som er psykisk sårbare eller som er pårørende til en psykisk sårbar nedenfor.

COVID-19-epidemien vil hos mange vække en naturlig bekymring for, at man selv eller andre kan blive smittet og måske blive alvorligt syge. Men for nogle kan bekymringen tage overhånd, og blive til angst, som fylder så meget, at det påvirker hverdagen. Dette kaldes helbredsangst. Læs mere om helbredsangst.

Særligt vedrørende børn
Børn kan også have mange spørgsmål om ny coronavirus, især med den brede mediedækning og børnenes pludselige ændrede dagligdag. Får børnene ikke sat tingene i perspektiv, og talt om eventuel frygt, kan de ende med at gå rundt med mange bekymringer.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Børns Vilkår lavet to film til forældre og børn, som dels kan hjælpe børn med at få svar på de mange spørgsmål, og dels klæde forældrene på til at tale med børnene om det. Den ene film er rettet til skolebørn i alderen 6-15 år og besvarer spørgsmål om ny coronavirus. Den anden film er rettet til voksne og giver gode råd til, hvordan man som voksen taler med børn om ny coronavirus, herunder:

  • Lyt til barnets bekymring
  • Tal med barnet om fakta
  • Tal med barnet om nyheder
  • Spørg om barnet fik svar

Se filmene til børn og forældre.

Organisationen Børn, Unge og Sorg har desuden oprettet en corona-hotline for børn, unge og forældre, der kan have brug for at tale med en psykolog. Der kan være særlig god grund til at tale med en psykolog, hvis et barn eller en ung i forvejen er sårbar, fx med angst, eller hvis familien i forvejen er belastet, fx af alvorlig sygdom og derfor mere bekymret i den nuværende situation. 
Læs mere på Børn, Unge og Sorg's hjemmeside.

 

 

3. Gode råd til dig, som er psykisk sårbar, eller er pårørende til en psykisk sårbar

De mange tiltag i samfundet for at mindske smitte med ny coronavirus har stor indflydelse på alles hverdag. For mennesker, som er psykisk sårbare og i forvejen kæmper med følelser som traumer, tristhed og bekymringer, er tiden særligt svær, og nogle kan opleve en forværring af deres symptomer. 

Forholdsreglerne, der skal forebygge smitte, kan også indebære, at man ikke kan få besøg af pårørende. Og den hjælp og støtte man plejer at få, kan være sat på pause eller ændret til kontakt via telefon eller internet. Det kan være en svær situation, hvis man er psykisk sårbar eller pårørende til en person med psykisk sårbarhed.  

Hvis du har brug for psykiatrisk hjælp, anbefaler vi, at du ikke holder dig tilbage fra at kontakte den psykiatriske akutmodtagelse.
Husk også, at du kan ringe til din egen læge for at få hjælp og rådgivning – også hvis du er i tvivl. Din læge kender dig og kan vurdere, om der er behov for nærmere undersøgelse. 

I dette informationsmateriale kan du læse mere om gode råd til dig, som er psykisk sårbar, dig som er pårørende til en psykisk sårbar, og dig som arbejder med psykisk sårbare.

I denne pjece kan du finde gode råd til familier med børn og unge med psykisk sårbarhed under COVID-19 epidemien.

Hvis du er i krise, har tanker om selvmord og behov for akut psykiatrisk hjælp, skal du ringe til psykiatrisk akutmodtagelse i din egen region. Kontaktoplysningerne kan findes via denne hjemmeside

Hvis du har brug for at tale med nogen om selvmordstanker, kan du kontakte Livsliniens rådgivning på:

  • Tlf: 70 20 12 01 alle årets dage fra kl. 11-04.
  • Netrådgivning. Du kan forventeligt få svar indenfor 1-3 dage.
  • Chatrådgivning, mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17.

De selvmordsforebyggende centre i hver region har også mulighed for at tilbyde individuelle psykologsamtaler, hvis du ikke i forvejen er kendt med en psykiatrisk lidelse eller ikke har et aktuelt behandlingsforløb i psykiatrien. Du kan blive henvist via din egen læge. I nogle regioner kan du henvende dig uden henvisning. Følg linket for at finde det nærmeste selvmordsforebyggende center..

 

4. Skal jeg bruge mundbind i det offentlige rum?

Generelt kan du godt opholde dig i det offentlige rum uden at bruge mundbind.

Der kan dog være nogle særlige situationer, hvor du kan bruge mundbind kortvarigt for at beskytte andre:

  • Hvis du er smittet eller har symptomer på COVID-19 og skal bryde din selvisolation for at transportere dig til og fra sygehuset
  • Hvis du er på vej hjem fra fx lufthavnen efter en rejse i et land eller region, hvortil Udenrigsministeriet grundet COVID-19 fraråder ikke-nødvendige rejser og skal i selvisolation. Se rejsevejledninger på Udenrigsministeriets hjemmeside
  • Hvis du er nær kontakt til en, som er smittet, og skal bryde selvisolation for at transportere dig til og fra test
  • Hvis du er pårørende og ikke kan holde afstand til en person i øget risiko, fx ved behov for pleje og omsorg
  • Hvis du skal med kollektiv transport, og det ikke er muligt at holde afstand
  • I erhvervsmæssig sammenhæng hvor hyppig eller langvarig ansigt-til-ansigt kontakt er uundgåelig
  • Ved store forsamlinger som f.eks. optog, hvor hyppig eller langvarig ansigt-til-ansigt kontakt ikke kan undgås, eller ikke kan forebygges med andre tiltag som afstand mv.

Personer i øget risiko kan i situationer, hvor ansigt-til-ansigt kontakt inden for to meter ikke kan undgås, ud fra et forsigtighedsprincip, overveje at benytte en fysisk barriere for dråbespredning, fx mundbind eller ansigtsvisir.

Du kan læse mere i Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko

Det er vigtigt, at du anvender mundbind korrekt, da det ellers kan gøre mere skade end gavn. Det skyldes, at mundbind bremser viruspartikler, men de uønskede partikler lægger sig i mundbindet og kan blive ført videre med hænderne, hvis man rører meget ved mundbindet og undlader at vaske eller spritte hænder.

Se hvordan du anvender mundbind i vores pjece Brug af mundbind samt på vores plakat for, hvordan mundbind anvendes korrekt.

Det er vigtigt, at du fortsat overholder de generelle råd om fysisk afstand og hygiejne, også når du bruger mundbind.

Særlige forhold du skal være opmærksom på ved brug af mundbind:

  • Mundbind kan bruges til børn når de er store nok til at det ikke sidder for løst på barnets ansigt, og at de selv kan tage det af og på. Det er sædvanligvis fra børnene er kommet et par år op i skolealderen.
  • Mundbind skal ikke bruges af småbørn, eller af børn og voksne med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller som har fysiske eller mentale svækkelser som gør at de ikke selv kan fjerne mundbindet.
  • Mundbind skal fjernes hvis bæreren får svære gener og ubehag, som f.eks. vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser m.v.
  • Mundbind kan fjernes hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin osv.
  • Mundbind kan fjernes hvis Politiet skal foretage identifikation, ved samtale med personer der mundaflæser osv.

5. Skal jeg tage særlige forholdsregler i forbindelse med sex?

Sex er et naturligt menneskeligt behov, som kan være sundt for det mentale helbred i svære tider.
Du kan godt dyrke sex under COVID-19 epidemien, så længe du husker at passe på dig selv og andre. Ny coronavirus smitter via dråber og sekreter fra luftvejene, som overføres ved tæt kontakt, fx kys. Det tyder ikke på, at ny coronavirus smitter via sæd eller blod, men virussen er påvist i afføring.
Du kan beskytte dig selv og andre ved at overholde følgende råd: 

  • Dyrk så vidt muligt kun sex med din faste partner eller så få partnere som muligt. 
  • Dyrk kun sex, hvis begge parter er raske. 
  • Hold god hygiejne, og husk at vaske hænder (og evt. sex-legetøj) med vand og sæbe før og efter sex og masturbation.
  • Undgå at kysse og kramme nogen uden for din nære omgangskreds.
  • Overhold vores generelle råd.

6. Hvordan ved jeg, om mine symptomer skyldes pollenallergi/høfeber eller COVID-19?

Både COVID-19 og pollenallergi kan give milde forkølelsessymptomer, og hvis du har høfeber, kan det være svært at vurdere om symptomerne skyldes allergi eller begyndende eller mild COVID-19.

Derfor anbefales det i første omgang, at du bliver hjemme, hvis du får milde symptomer som snue, let hoste eller ondt i halsen. Vær omhyggelig med din høfeberbehandling og tag din medicin som vanligt. Hvis symptomerne ikke forværres, medicinen hjælper og dine symptomer svarer til, hvad du normalt oplever i forhold til din allergi, så skyldes dine symptomer højst sandsynligt allergi, og du behøver ikke at blive hjemme. Hvis der tilkommer nye symptomer, som du ikke normalt oplever i forhold til din allergi, eller du får feber, skal du blive hjemme 48 timer efter, at du er blevet rask. Du kan også kontakte din læge, hvis du ønsker at blive testet for COVID-19.

Det er dog vigtigt at huske, at man også kan blive ramt at høfeber og COVID-19 samtidigt. Du bør derfor holde dig hjemme, hvis du er i tvivl, og evt. rådføre dig med din læge. 

 

7. Om børn og legeaftaler

Sundhedsstyrelsen udarbejdede den 20. marts retningslinjer for leg mellem børn. Her blev der beskrevet nogle retningslinjer som ud fra et generelt forsigtighedsprincip var vidtgående. Nu er der kommet væsentlig mere kontrol over COVID-19 epidemien, og det vurderes derfor, at der ikke længere er behov for disse vidtgående anbefalinger. Selvom der er kommet mere kontrol over epidemien, er det stadig vigtigt, at alle efterlever Sundhedsstyrelsens generelle råd om forebyggelse af smittespredning.

Når børn leger sammen, vil det være vanskeligt at overholde afstands-anbefalingen på 1 meter, derfor er det en god ide at have fokus på de forhold der kan kontrolleres. Derfor vil nogle gode råd til børns leg være, at:

  • Børn med symptomer på sygdom skal ikke lege med andre børn.
  • Sørg for at barnet vasker hænder eller bruger hånddesinfektion ofte.
  • Børn skal helst lege udenfor og med så få nye børn som muligt. 

Derudover skal man være opmærksom på myndighedernes krav om størrelse på forsamlinger, samt generelt være opmærksom på ikke at opsøge steder hvor mennesker står tæt.

 

8. Gode råd om private fejringer og arrangementer

Sundhedsstyrelsen har udgivet informationsmateriale med gode råd og eksempler til, hvordan man kan tænke forebyggelse af smittespredning ind i planlægning af private fejeringer og arrangementer. Se de gode råd.

 

9. Gode råd ved større offentlige forsamlinger, fx demonstrationer

Sundhedsstyrelsen har udgivet informationsmateriale med gode råd til arrangører af arrangementer, som indebærer større offentlige forsamlinger, fx demonstrationer. Se de gode råd.

11. Kan ny coronavirus smitte via dyr?

Se Fødevarestyrelsens hjemmeside om spørgsmål og svar i relation til COVID-19 og dyr.

 

Opdateret 24 JUL 2020

Tilmeld dig og få nyheder om COVID-19 i din indbakke