Spørgsmål og svar om ny coronavirus og COVID-19
Få svar på dine spørgsmål om coronavirus. Vi samler løbende svar på de spørgsmål vi modtager i den myndighedsfælles hotline, så her kan du altid holde dig opdateret om alle forholdsregler på sundhedsområdet i forbindelse med coronavirus/COVID-19.
Opdateret 1. april kl. 18.44
Om ny coronavirus og COVID-19
1. Hvad er ny coronavirus og COVID-19?
Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene.
Tilfælde med alvorlige infektioner i luftvejene så man ved SARS-CoV (severe acute respiratory syndrome), der gav anledning til et stort udbrud af sygdom i 2003, og MERS-CoV (middle east respiratory syndrome), der siden 2012 har givet anledning til alvorlige lungeinfektioner på Den Arabiske Halvø.
Udbruddet med den ny coronavirus startede i Kina i december 2019, men bredte sig hurtigt til omkringliggende lande og herefter til resten af verden, herunder også Danmark. Den 11. marts 2020 erklærede Verdenssundhedsorganisationen (WHO) pandemi, det vil sige en epidemi på flere kontinenter.
Antallet af nye tilfælde opdateres løbende og kan ses på Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og - kontrols (ECDC) særlige sider om udbruddet.
WHO har givet den ny coronavirus sygdom navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).
2. Hvad ved vi om ny coronavirus og COVID-19?
Vi kender til mange andre typer af coronavirus, som i en normal vintersæson i Danmark er en hyppig årsag til forkølelse.
Den ny coronavirus er en type af coronavirus, som vi ikke har set før. Det betyder dels, at der er mange ting, som vi ikke ved om den, men også at alle er modtagelige for smitte, fordi vores immunsystem aldrig har ”mødt” virussen før. Det betyder, at mange kan blive smittet og syge og derfor håndterer vi ny coronavirus anderledes end fx almindelige sæson-influenzaepidemier.
Vores viden har vi mange steder fra, bl.a. fra rapporter om udbruddet i Kina, fra internationale myndigheder og fra at følge, hvordan situationen udvikler sig i andre lande. Selv om man ikke kan sammenligne én til én med andre lande, kan vi alligevel trække på international viden og erfaring og forsøge at overføre det til danske forhold.
Vi følger situationen meget tæt og får hele tiden nyheder og opdateringer fra andre lande, og vi justerer hele tiden vores risikovurderinger og indsatser til den aktuelle situation.
3. Hvad er symptomerne på COVID-19, og hvor alvorlig er sygdommen?
Man udvikler symptomer mellem 2 og 14 dage fra, at man har været udsat for smitte, og de fleste får symptomer efter 5-7 dage.
De typiske symptomer ved begyndende og mild sygdom ligner almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion med ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, tør hoste og feber. Nogle kan også opleve at få hovedpine, kvalme, diarré og muligvis andre symptomer.
Sådanne milde symptomer på COVID-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenza, som skyldes noget andet end ny coronavirus. De fleste med mild sygdom får ikke brug for lægehjælp og bliver raske i løbet af 4-6 dage. Symptomerne kan variere fra person til person, og symptomerne, fx om man har feber eller ej, kan ikke bruges til at udelukke, at man har COVID-19.
Nogle personer udvikler mere svær sygdom efter 4 til 7 dage med forværring af hoste, stigende feber og begyndende åndenød, og nogle udvikler lungebetændelse, som kan blive så svær, at man skal indlægges.
Det er meget forskelligt, hvor længe man er syg. Hos personer med mild sygdom vil symptomerne forsvinde i løbet af 4-6 dage, mens man kan være syg i mange uger, hvis man udvikler svær sygdom.
Den viden vi har viser, at langt de fleste, der smittes med den ny coronavirus kun får milde symptomer, mens en mindre del bliver så syge, at de skal indlægges på sygehus.
Ved udbruddet i Kina sås, at 80% fik milde symptomer, ca. 15% blev meget syge og måtte indlægges, mens 5% blev så alvorligt syge, at indlæggelse på intensivafdeling blev nødvendigt. Ud fra den viden man har på nuværende tidspunkt estimerer Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at mellem 0,3 og 1 % af de smittede vil dø af COVID-19.
Langt hovedparten af de alvorlige tilfælde er set hos ældre, især ældre over 80 år, og personer med kronisk sygdom og svækkelse. Du kan læse mere om, hvem der er i særlig risiko for alvorlig sygdom, og hvad vi anbefaler, hvis du er i særlig risiko, under "Særlige risikogrupper".
4. Hvordan smitter ny coronavirus?
Virus smitter fra person til person via små dråber. Dråber spreder sig i luften ved hoste eller nys i en afstand på 1-2 meter, hvorefter de hurtigt falder til jorden. Virus bliver således ikke hængende i luften efter host og nys i mere end få sekunder, og smitten er derfor ikke luftbåren. Virus kan ikke smitte gennem huden og smitter kun gennem slimhinder, typisk i næse, mund og øjne. Virus kan ikke smitte via sved.
Typisk bliver man smittet ved, at man er tæt på en person, som udskiller små dråber ved knus, hoste eller nys, hvorefter dråberne lander på ens slimhinder i næse, øjne eller mund, eller ved at man rører ved overflader (herunder huden) med virus på, og derefter rører sig selv i næse, øjne eller mund.
Man ved endnu ikke med sikkerhed, om smittede kan smitte andre, før de får symptomer. Den viden vi har viser, at det er personer med symptomer, som er årsag til i hvert fald langt størstedelen af de nye tilfælde.
Der er intet, der tyder på, at ny coronavirus kan overføres via myg og myggestik.
5. Kan jeg være rask smittebærer?
Der går mellem 2 og 14 dage, fra man bliver smittet, til man selv udvikler symptomer, og i den periode (inkubationstiden) ved man endnu ikke med sikkerhed, om man kan smitte andre. Hvis det er tilfældet, vil det kun være de sidste 1-2 dage før udvikling af symptomer.
Hvis man bliver syg, så vil smitsomheden afhænge af, hvor meget virus man udskiller, og hvor kraftige symptomer man har, altså hvor syg man er: Jo mere virus i luftvejene, jo mere hoste og nys, jo større risiko for, at man spreder virus via små dråber fra luftvejene.
Den viden vi har indtil nu viser, at det er personer med symptomer, som er årsag til størstedelen af nye tilfælde.
Nogle kan også blive testet positive, selv om de ikke har symptomer. Formentlig kan raske personer med virus i luftvejene videreføre smitten, men i begrænset omfang. Hvis man ikke har symptomer, hoster og nyser man nemlig ikke i samme omfang som syge personer. Man vil derfor ikke udskille lige så meget virus, og det vil kræve tæt kontakt, hvis man skal smitte andre. Det er også en af grundene til, at vi anbefaler, at du begrænser fysisk kontakt til andre mennesker, fx håndtryk, knus og kys, og holder afstand, også selv om du ikke har symptomer.
6. Kan man smittes med ny coronavirus mere end én gang, og kan man se, om jeg tidligere har haft COVID-19?
Der er fortsat meget, vi ikke ved om ny coronavirus, herunder hvor længe man har immunitet, efter at man har været smittet. Vi ved, at de fleste andre typer af virus, som giver øvre luftvejsinfektioner, fx influenza og andre typer af coronavirus, medfører immunitet i en periode, men det er meget forskelligt hvor længe.
Baseret på den aktuelle viden om ny coronavirus, samt hvordan epidemien udvikler sig, tyder det ikke på, at det er et større problem, at personer smittes igen.
Der findes ikke aktuelt en anvendelig test, som kan påvise tidligere infektion med ny coronavirus og immunitet. Der foregår dog en masse forskning på området.
7. Kan virus smitte via fødevarer?
8. Kan virus smitte via overflader, og skal jeg være bange for at røre ved ting, fx. penge?
Det vides ikke præcist, hvor længe virus kan overleve på overflader, men det anslås, at det er fra få timer til nogle dage. Det afhænger meget af forholdene, f.eks. overfladen, temperatur, luftfugtighed m.v.
Det er vigtig at huske på, at man ikke kan smittes alene ved at røre ved genstande med virus på. Smitte kræver nemlig, at virus kommer i kontakt med slimhinder i mund, næse eller øjne. Du skal derfor ikke være bange for at røre ved ting, hvis du sørger for god håndhygiejne og er opmærksom på dine hænder. Vi anbefaler, at du sørger for at vaske hænder hyppigt og grundigt, herunder når du kommer hjem udefra, og at du undlader at røre ved dit ansigt, når du ikke har rene hænder.
Der findes ingen studier af, om ny coronavirus kan smitte via fx pengesedler og mønter. Berøring af kontanter kan sidestilles med berøring af andre kontaktpunkter i det offentlige rum, fx dørhåndtag, elevatorknapper etc., som er forbundet med en risiko for forurening af hænderne. Man bør derfor generelt undgå kontaktpunkter, og fx overveje at benytte kontaktløs betaling, hvor det er muligt. Det vigtigste er dog, at du sørger for at vaske hænder ofte. Når du ikke har mulighed for dette, kan du anvende håndsprit eller vådservietter.
Frysning dræber ikke ny coronavirus. Det ser ud til, at den ny coronavirus kan sprede sig under mange forskellige forhold under både varmt, koldt og fugtigt vejr.
9. Undersøgelse, behandling og vaccine
Ny coronavirus kan påvises i en særlig prøve af sekret fra de nedre luftveje eller ved en prøve fra svælget, som tages med en speciel vatpind fra mundens slimhinde. Behov for undersøgelse vurderes af læger, og testen gennemføres kun hos den patientgruppe, som er beskrevet under "Om tests for COVID-19".
På nuværende tidspunkt kan vi kun behandle symptomerne af COVID-19 og ikke selve sygdommen.
Lægemiddelmyndigheder verden over støtter forskere og virksomheder i hurtigt at udvikle medicin og vaccine mod COVID-19 og forbereder sig på at kunne godkende en eventuel vaccine så hurtigt som muligt uden at gå på kompromis med sikkerheden. Der er endnu ingen tilgængelig vaccine til beskyttelse mod COVID-19.
Månedsbladet Rationel Farmakoterapi opsummerer den foreløbige tilgængelige viden til læger her: Information til læger om status på mulig forebyggelse og behandling af COVID-19.
Lægemiddelstyrelsen følger området tæt og opdaterer løbende lister over studier og forskning i henholdsvis medicin til behandling af COVID-19 og vacciner mod COVID-19, der pågår på verdensplan.
Læs mere om udvikling af medicin mod COVID-19 på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside
10. Om tests for COVID-19
Ligesom vi ikke tester personer med mild sygdom for andre forkølelsesvirusser, som er udbredte i Danmark, er der heller ikke grund til at teste alle med milde symptomer på luftvejsinfektion for den ny coronavirus, nu hvor virussen er mere udbredt i samfundet.
En positiv test har nemlig ikke betydning for, hvordan du skal forholde dig eller for lægernes håndtering. Du skal derfor ikke testes, hvis du kun har milde symptomer, heller ikke hvis der er mistanke om, at du er smittet med ny coronavirus. Hvis du har tegn på sygdom, skal du som udgangspunkt opføre dig som om, at du er smittet.
Det er helt naturligt, at man gerne vil vide, om man har COVID-19, hvis man bliver syg. Vi er dog nødt til at prioritere ressourcerne dér, hvor de har størst effekt for håndteringen og behandlingen, fx ift. at forhindre smittespredning på hospitaler. Det er ikke kun udstyret, som kræver ressourcer, men også fagpersonerne, som skal udføre testen, analysere prøven og ringe til folk med resultatet.
De patienter, som skal henvises til vurdering er:
- Alle med mistanke om moderat til svær COVID-19, hvor mistanken fastholdes efter en klinisk vurdering i en COVID-19 vurderingsenhed på sygehuset.
- Ved udbrud på plejehjem, bosteder eller lignende.
- Personer i særlig risiko for alvorligt forløb (herunder ældre patienter, særligt over 80 år, patienter med svær psykisk sygdom m.v.) med lette til moderate symptomer efter lægens vurdering
- Personer med lette til moderate symptomer, der varetager kritiske funktioner i sundhedssektor, ældrepleje, arbejde med socialt udsatte eller andre helt særlige nøglefunktioner i samfundet, hvis arbejdsgiver finder det hensigtsmæssigt med hurtig raskmelding.
- Fødende kvinder og nyfødte børn med symptomer, som giver mistanke om COVID-19
Hvis der efter vurdering stadig findes mistanke om COVID-19, kan lægen beslutte, at der skal testes.
I takt med at testkapacitet udbygges, vil der blive plads til, at man kan teste flere, og samtidig kan den øgede kapacitet bruges til at udvide grupperne, som kan testes. Hvis du er medarbejder eller arbejdsgiver i sundheds-, ældre eller socialsektoren, se hér.
Om udbruddet i Danmark og om Sundhedsstyrelsens strategi
1. Hvad er status for udbruddet i Danmark?
Antallet af danskere der er smitte med ny coronavirus er steget markant, og myndighedernes strategi baserer sig derfor på dette.
Man kan følge antallet af smittede i Danmark hér på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, som opdateres dagligt.
Hvis du er bekymret, kan du læse mere nedenfor.
2. Hvad er Sundhedsstyrelsens strategi og anbefalinger?
Sundhedsstyrelsen følger situationen nøje og tilpasser strategi, anbefalinger og indsatser efter denne.
Dengang der stadig kun sås enkelte importerede tilfælde af COVID-19 i Danmark, arbejdede Sundhedsstyrelsen ud fra en såkaldt inddæmningsstrategi. Denne gik ud på hurtigt at få diagnosticeret dem, der var smittet, foretage smitteopsporing af mulige kontakter og karantænesætte personer, som vurderedes at være i risiko. Formålet var at forsinke spredningen af COVID-19 i det danske samfund.
Nu, hvor der ses en stor stigning i antallet af smittede i Danmark, er en inddæmningsstrategi ikke længere relevant.
Vi er derfor gået over til en såkaldt afbødningsstrategi. Det betyder, at vi forventer, at der vil komme smittespredning bredt i samfundet. Vores indsatser målrettes fortsat mod at begrænse smittespredning igennem tiltag som øget hygiejne og begrænsning af større forsamlinger og tæt kontakt. Derudover har vi fokus på dem, der bliver alvorligt syge og får behov for behandling, samt på særlige risikogrupper for smitte med COVID-19. Du kan læse mere om, hvad en afbødningsstrategi går ud på under ”Hvad går den aktuelle strategi (afbødningsstrategien) ud på”.
Det overordnede mål er dels at forhindre, at alt for mange bliver syge på samme tid, og dels at beskytte de særlige risikogrupper for at forhindre tilfælde af alvorlig sygdom mest muligt.
Fordi der er tale om en ny virus er alle modtagelige for smitte, da deres immunsystem aldrig har ”mødt” virussen før. Det betyder, at der er risiko for, at rigtig mange bliver syge på samme tid.
Mange syge på samme tid medfører et stort pres på vores sundhedsvæsen, ligesom det kan have større konsekvenser for mange funktioner i vores samfund. Det kan fx betyde, at behandling af andre sygdomme og tilstande først kan ske senere end ellers, ligesom sygefravær kan påvirke andre funktioner i vores samfund. Det kan derfor gå ud over mange andre end lige dem, som er smittet med ny coronavirus.
Hvis alle tilfælde indtræder inden for meget kort tid, vil vi også opleve et meget stort smittetryk, hvilket vil medføre mange flere smittede.
Og så vil vi selvfølgelig meget gerne passe ekstra godt på vores ældre og sårbare i samfundet, som er i ekstra stor risiko for alvorlig sygdom.
Du kan læse mere om vores strategiske overvejelser i udgivelsen COVID-19 – Risikovurdering, strategi og tiltag ved epidemi i Danmark.
3. Hvad går den aktuelle strategi (afbødningsstrategien) ud på?
Med afbødningsstrategien målretter vi specifikt vores indsatser imod at forsøge at begrænse konsekvenserne af sygdommens spredning i samfundet.
Det betyder, at vi dels forsøger at forsinke smittespredningen og forebygge, at alt for mange bliver smittede på samme tid, og dels at vi forsøger at beskytte de særligt sårbare grupper, nemlig ældre, især ældre over 80 år, og personer med moderat og svær kronisk sygdom.
Det gør vi ved følgende tiltag:
- Forebyggelse af smittespredning i samfundet, fx ved generelle anbefalinger til borgerne om god håndhygiejne
- Beskyttelse af ældre og sårbare grupper, fx særlige anbefalinger til sårbare grupper m.v.
- Forberedelse af sundhedsvæsenet ift. omstilling af personale, kompetencer og udstyr m.v. samt prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer til dem, der får behov for sygehusbehandling fx ved ændrede anbefalinger af, hvem der skal testes, så dem med alvorlig sygdom prioriteres m.v.
Sundhedsstyrelsens fokus vil i den kommende tid fortsat være på:
- Overvågning af epidemiens udvikling og effekt af de iværksatte tiltag
- Forberedelse af sundhedsvæsenet
- Kommunikation til både borgere og ansatte i sundheds- og ældresektoren.
Du kan læse mere om status og vores strategiske overvejelser i udgivelsen COVID-19: Status ved indgangen til 5. epidemiuge..
4. Har Danmark den nødvendige kapacitet til at behandle alle de syge?
Sundhedsmyndighederne udarbejder prognoser og vurderinger af, hvor mange COVID-patienter, som vil blive så syge, at de vil kræve indlæggelse, herunder også hvor mange patienter, som vil have behov for indlæggelse på intensiv afdeling og hvor mange, som vil have brug for respiratorbehandling. Vi ser også på apparatur, personale og kompetencer i sundhedsvæsenet.
Sundhedsmyndighederne er i gang med at forberede sundhedsvæsenet og sikre det nødvendige udstyr, fx værnemidler, tests og respiratorer. Arbejdet sker i tæt samarbejde sundhedsmyndighederne imellem samt med regionerne og andre aktører, som har en rolle. Der er desuden et tæt samarbejde mellem sundhedsmyndighederne og regionerne om koordinering på tværs af sygehusene, så den samlede kapacitet udnyttes bedst muligt.
Ifølge sundhedsmyndighedernes prognose kan det forventes, at epidemien vil medføre et stort pres på det danske sundhedsvæsen. Heldigvis viser prognosen også, at sundhedsvæsenet vil kunne rumme antallet af syge, og at Danmark har nok intensivpladser og respiratorer med den omstilling der aktuelt sker i sundhedsvæsenet.
Du kan se Sundhedsstyrelsens notat om prognose og kapacitet i Danmark for intensiv terapi hér.
5. Hvordan holder man øje med smitteudviklingen i Danmarks befolkning generelt?
Under en afbødningsstrategi giver det ikke fagligt mening at teste alle med symptomer, men at fokusere på de, som er mest syge, og derfor er indlagt på hospital.
Statens Serum Institut arbejder dog på at sætte overvågningssystemer op, så man kan udarbejde estimater for smittespredningen i det danske samfund.
Måden det gøres på er bl.a. ved såkaldt ”sentinel testning”, hvor man udvælger nogle praktiserende læger fordelt over landet og beder dem om ugentligt at teste nogle få personer, som har milde symptomer fra luftvejene samt et tilsvarende antal patienter uden luftvejssymptomer. Denne metode er anerkendt og bruges også almindeligvis i Danmark til overvågning af influenza.
Derudover vil man også bruge Statens Serum Instituts internetbaserede symptomovervågning ”Influmeter”, hvor borgere ugentligt rapporterer, om de har symptomer. Alle borgere kan hjælpe med at indrapportere til influmeter.
Du kan tilmelde dig Influmeter hér, hvis du vil hjælpe.
Sundhedsstyrelsens generelle råd til befolkningen
1. Hvorfor er det så vigtigt, at alle overholder anbefalingerne?
Formålet med myndighedernes tiltag er:
- at sikre, at smittespredningen forsinkes, så alt for mange ikke bliver syge på én gang. Dette skal forebygge at vores sygehusvæsen overbelastes, så vi fortsat kan yde den bedst muligt behandling til alle, som har brug for hjælp i sundhedsvæsenet, ikke kun personer med COVID-19
- at beskytte personer i risikogrupper, dvs. ældre over 65 år og personer med visse kroniske sygdomme (se under ”Særlige risikogrupper")
Børn, unge og ellers raske voksne er ofte dem, som spreder smitte, fordi de er mere aktive og kommer mere rundt i samfundet. Selv om COVID-19 ser ud til primært at forårsage alvorlig sygdom hos ældre og personer med kronisk sygdom, er det derfor meget vigtigt at alle andre også hjælper med at begrænse smittespredning mest muligt.
Du kan læse vores anbefalinger for, hvordan du skal forholde dig under ”Sundhedsstyrelsens generelle råd”. Hold dig også orienteret om de øvrige myndigheders anbefalinger via den myndighedsfælles hjemmeside samt om Regeringens anbefalinger og påbud på Regeringens hjemmeside.
Hvis alle overholder anbefalingerne, kan vi nå rigtig langt i forhold til at begrænse effekterne af COVID-19 i samfundet.
2. Sundhedsstyrelsens generelle råd
Sundhedsstyrelsens generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning i samfundet og beskyttelse af risikogrupper er:
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.
- Host eller nys i dit ærme.
- Begræns fysisk kontakt.
- Vær opmærksom på rengøring i hjemmet, herunder at lufte ud.
- Ældre og kronisk syge – hold afstand og bed andre om at tage hensyn.
Vi anbefaler, at du overholder og indtænker rådene i alt, hvad du foretager dig.
Rådene er uddybet, og du kan se eksempler nedenfor. Følger du myndighedernes råd, kan du hjælpe med at forebygge smittespredning og beskytte dig selv og andre mod smitte.
Hold øje med, om du får symptomer og følg rådene nedenfor, hvis du gør.
3. Hvordan holder jeg mine hænder rene?
Korrekt udført håndhygiejne er den mest effektive måde til at forhindre smittespredning af sygdom i samfundet.
Vi anbefaler først og fremmest håndvask med vand og sæbe. Det er ligeså godt som håndsprit til at holde hænderne rene og mindske risikoen for spredning af smitte med bakterier og virus via hænderne. Håndvask med vand og sæbe er det, der skal benyttes i eget hjem.
Hvis du er ude og ikke har adgang til vand og sæbe, kan håndsprit benyttes i stedet. Håndsprit virker kun ordentligt på hænderne, når de er tørre og ikke er synligt snavsede. Husk at vaske hænder, når du kommer hjem.
Hvis du hverken har adgang til vand og sæbe eller håndsprit, kan spritservietter eller vådservietter benyttes til håndhygiejne.
Vær opmærksom på at hjælpe dine børn med håndhygiejne.
Sådan vasker du hænder:
• Du bør fjerne fingerringe, armbånd og ure, før du vasker hænder, og vaske dine hænder og håndled grundigt.
• Hænder og håndled fugtes, inden sæben kommes på – sæbe direkte på de tørre hænder kan irritere huden.
• Sæben fordeles grundigt.
• Vask grundigt i minimum 15 sekunder, og husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled.
• Skyl sæben af og dup hænderne helt tørre i et håndklæde/papirhåndklæde. Vi anbefaler generelt, at du bruger dit eget håndklæde, alternativt engangsservietter/papirhåndklæde.
• Det hele tager ca. 60 sekunder.
Plej dine hænder med håndcreme for at modvirke tørre hænder efter hyppig håndvask.
Du kan se en video om, hvordan du vasker hænderne korrekt hér.
Du kan se en video om hvordan børn vasker hænder korrekt hér.
Sådan bruger du håndsprit:
• Hænderne skal være tørre og ikke synligt snavsede før brug af håndsprit
• En mængde håndsprit placeres i den ene håndflade
• Håndspritten fordeles grundigt rundt på hænderne, husk fingerspidser, tommelfingre, mellemrum mellem fingrene samt håndrygge, håndflader og håndled
• Håndsprit i en mængde, der holder huden fugtig i ca. 30 sekunder er passende
• Indgnidning af håndsprit fortsætter, indtil hænderne er tørre
Om håndsprit:
• Håndsprit skal være ethanolbaseret alkohol 70-85 % v/v tilsat glycerol 1-3 %. Tilsat glycerol er pleje til hænderne, så de ikke udtørres. Glycerol-delen i håndsprit er det, der gør at du ikke kan bruge håndsprit til at spritte ting af, da de så bliver fedtede/klistrede.
• Vi fraråder, at du laver din egen håndsprit. Det kan være usundt at indånde, kan irritere hud og øjne, er farligt ved indtagelse (fx børn i hjemmet), kan være brandfarligt, og det er umuligt derhjemme at få det blandet på den rigtige måde så det dræber virus. Der henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside om håndsprit og produkter.
Du kan se en video om, hvordan du vasker hænderne korrekt hér.
Du kan se en video om hvordan børn vasker hænder korrekt hér.
Håndhygiejne er særligt vigtig i følgende situationer:
• efter toiletbesøg
• før madlavning
• før du spiser
• efter du har pudset næse
• hvis du har skiftet ble på dine børn
• når du kommer hjem efter arbejde, indkøb etc.
Det anbefales at du holder hænderne væk fra ansigtet, hvis du ikke har rene hænder, så smitte ikke kommer ind i øjne, næse eller mund mv. Du kan læse om, hvordan smitten spredes under afsnittet ”Om ny coronavirus og COVID-19”.
4. Anbefalinger for, hvordan du skal begå dig i det offentlige rum
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for færden i det offentlige rum er følgende:
- Hold 1-2 meters afstand til andre mennesker
Smitte overføres hyppigt via dråber, som smitter fra person til person ved fx nys og host.
Undlad håndtryk, knus og kram.
Minimér din færden på steder, hvor mange mennesker typisk færdes, f.eks. supermarkeder.
Hold ekstra afstand til mennesker, som ser syge ud samt personer i risikogrupper.
Sæt dig med et sædes afstand fra andre.
- Hold god håndhygiejne og vær ekstra opmærksom på dine hænder
Smitte kan overføres via hænder, hvis man rører ved andre eller genstande med virus på hænderne.
Vask hænder hyppigt og grundigt, fjern eventuelle fingerringe, armbånd og ure og undlad at røre dig selv i ansigtet.
Undgå så vidt muligt at røre ved håndtag, elevatorknapper og lignende.
- Vis hensyn, hvis du skal hoste eller nyse
Nys eller host i et engangslommetørklæde eller albuebøjningen.
Du må gerne løbetræne, vinterbade etc., hvis du overholder de generelle råd.
Hvis du skal køre i bil sammen med andre, anbefaler vi ligeledes, at du følger vores generelle råd om hygiejne og rengøring, særligt hvis du skal køre sammen med nogen uden for din husstand.
Hvis du er syg og har symptomer, så hold dig hjemme og følg vores anbefalinger under ”Jeg er blevet syg – hvad skal jeg gøre?”.
Statsministeren har d. 11. marts hhv. d. 17. marts 2020 på pressemøder fremsat en række påbud i forhold til færden i det offentlige rum, herunder at det ikke længere er tilladt at samles mere end 10 personer til offentlige arrangementer, begivenheder og aktiviteter, både indendørs og udendørs, og opfordrer til, at dette også overholdes i private hjem. Samtidig lukkes alle virksomheder, hvor der er meget tæt kontakt med kunder, f.eks. frisører, ligesom også spisesteder, vandpibecaféer, diskoteker m.v. skal holde lukket i en periode. Alle offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner er sendt hjem og skoler, fritidstilbud og offentlige indendørs kulturtilbud er lukket.
Man må ikke længere besøge pårørende på plejecentre, bosteder, sygehuse m.v. Ring til institutionen, hvis du har spørgsmål vedrørende besøg.
Du kan se mere om regeringens initiativer på deres hjemmeside.
5. Anbefalinger til, hvordan du omgås andre
Ud over anbefalingerne nævnt ovenfor anbefaler vi, at du:
- minimerer aktiviteter, hvor du har kontakt til andre, herunder begrænser antallet af besøg
- aflyser besøg, hvis du eller dine gæster får symptomer på luftvejsinfektion
- undgår fysisk kontakt, f.eks. håndtryk, knus og kindkys med folk uden for din husstand
- sørger for at sidde med 1-2 meters afstand fra folk uden for din husstand
- sikrer nem adgang til håndhygiejne
- sikrer hyppig og grundig rengøring.
I må gerne kramme hinanden derhjemme med mindre nogen er syge. I så fald anbefaler vi, at den syge holder fysisk afstand til andre medlemmer af husstanden (læs nedenfor).
Du kan godt få besøg, hvis både din husstand og gæsterne er symptomfri. Men begræns antallet og hyppigheden af besøg, og følg vores generelle anbefalinger om, hvordan du omgås andre, herunder at undgå fysisk kontakt, holde afstand, lufte ud og sørge for, at alle gæster vasker hænder eller bruger håndsprit, når de ankommer og går igen.
I forhold til seksuelt samvær, så er der ikke noget der tyder på, at ny coronavirus smitter via sæd eller blod. Du kan derfor godt have sex med din faste partner, hvis I begge er raske. Det anbefales ikke, at man har sex med skiftende partnere, da man kan smitte via dråber fra luftvejene ved tæt kontakt, og derved risikere at sprede smitten.
6. Anbefalinger til hygiejne og rengøring i hjemmet
Vi anbefaler, at I sørger for god håndhygiejne i hjemmet, herunder at vaske hænder, når I kommer ind udefra, før måltider og madlavning, efter at man har pudset næse m.v. Du bør fjerne fingerringe, armbånd og ure før du vasker hænder, og vask dine hænder og håndled grundigt, se også "Hvordan holder jeg mine hænder rene?".
Rengøring foretages som sædvanligt med almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grundigt.
Hvis én i din husstand bliver syg, kan du se hvad vi anbefaler i forhold til rengøring under punktet ”Jeg er blevet syg - hvad skal jeg gøre”.
Har du haft besøg af en person med symptomer, bør du rengøre som følger:
- Gør ekstra grundigt rent de steder, som personen har været i kontakt med, fx dørhåndtag, armlæn, skrivebord, tastaturer, touchskærme m.v. med fx almindelige rengøringsmidler. Man kan også anvende desinfektionsmiddel til flader og genstande - husk at tjekke at overfladen tåler desinfektionsmidlet. Brug ikke håndsprit, da det fedter overfladerne.
- Hav fokus på at holde god håndhygiejne under rengøringen, inkl. ikke at føre hænderne til ansigtet under arbejdet (spisning, rygning, kosmetik o.l.) og betjene telefonen med rene hænder, samt i øvrigt følge de generelle udmeldinger om god håndhygiejne. Brug gerne handsker.
7. Jeg er blevet syg – hvad skal jeg gøre?
Der går mellem 2 og 14 dage fra du bliver smittet til symptomerne viser sig. De typiske symptomer er:
- Feber
- Tør hoste
- Ondt i halsen
- Hovedpine
- Muskelsmerter
- Generel sygdomsfølelse
Sådanne milde symptomer på COVID-19 vil man ofte ikke kunne skelne fra en forkølelse eller en influenza, som skyldes noget andet end ny coronavirus.
Hvis du har symptomer, men er i tvivl, om du er ”rigtig” syg, anbefaler vi, at du betragter dig selv som syg.
Hvis du er syg, anbefaler vi det følgende:
- Bliv hjemme indtil du er rask. Du anses for smittefri 48 timer efter, at dine symptomer er forsvundet.
Hvis du er på arbejde, så gå straks hjem - Begræns kontakten med andre i din husstand.
Undlad fysisk kontakt, fx kys og kram, og hold så vidt muligt 1-2 meters afstand. Undgå så vidt muligt at sove sammen, og ophold jer i forskellige rum. - Undgå kontakt med andre mennesker. Aflys alle besøg, også eventuel rengøringshjælp, og tal i stedet med folk over telefonen eller videokald. Få andre til at hjælpe med indkøb, så du ikke behøver at gå ud og risikere at smitte andre.
- Hav fokus på god hygiejne.
Vask hænder med vand og sæbe hyppigt eller brug håndsprit, især efter toiletbesøg, før madlavning når du kommer ind udefra og efter du har pudset næse. Vær generelt opmærksom på dine hænder, og undlad at røre dig selv i ansigtet og host og nys i engangslommetørklæder eller albuebøjningen. Del ikke håndklæde med andre. Smid selv dine brugte papirslommetørklæder ud i en lukket affaldspose. - Hav fokus på rengøring.
Rengør dagligt toilet/bad og køkken samt rum, som du deler med andre i husstanden.
Brug almindelige rengøringsmidler og hav særligt fokus på kontaktpunkter, som I deler, f.eks. håndtag, kaffemaskinen, touchscreens m.v. Hvis du kan, bør du selv gøre rent for at undgå at andre smittes. Du bør også selv skaffe dig af med brugte engangslommetørklæder. Det anbefales, at man håndterer affald, som man plejer, dvs. anvender en type affaldsposer, som kan lukkes forsvarligt (husk at posen skal være tør på ydersiden og være lukket, inden den smides i affaldsbeholderen), og i øvrigt følger vores generelle råd om håndhygiejne. Vask håndklæder, sengelinned og undertøj på min. 80°C og vask så vidt muligt øvrigt tøj på min. 60°C. Luft grundigt ud min. 2 gange i døgnet i 10 min.
Hvis du har milde symptomer, skal du ikke ringe til læge. Der er ingen grundt til at teste for den ny coronavirus, for selv hvis du er smittet, har det ikke betydning for behandlingen eller for, hvordan du skal opføre dig. Se også ”Om tests for COVID-19”.
Der findes ikke nogen specifik behandling mod COVID-19, men du kan gøre flere ting for at mindske symptomerne:
- Drik rigeligt med væske, hvis du er syg, særligt hvis du får høj feber.
- Muskelsmerter, hovedpine og feber kan forsøges lindret med paracetamol (fx Panodil). Mod de fleste svage smerter, inkl. symptomer ved virusinfektioner i luftvejene, anbefales det at bruge paracetamol frem for smertestillende medicin som NSAID (fx Ibuprofen som sælges under handelsnavne som Ipren og Ibuprofen). Ved feber bør paracetamol tages regelmæssigt for at undgå ubehagelige svingninger i temperaturen. Brug lægemidlerne i kortest muligt tid i lavest mulig dosis og tag aldrig mere end den anbefalede dosis. Mængden i en håndskøbspakke vil ofte være tilstrækkeligt til et helt sygdomsforløb.
- Ondt i halsen kan eventuelt forsøges lindret med sugetabletter eller bolsjer.
- Vi anbefaler ikke håndkøbsmedicin til tør hoste, da det som regel har meget begrænset virkning.
Se punkterne: ”Hvornår skal jeg søge læge” for hvornår du skal søge læge. Se også ”Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn bliver sygt” for, hvornår du skal søge læge, hvis dit barn bliver sygt.
Du anses for at være smittefri 48 timer efter, at du ikke længere har symptomer. Bliv hellere hjemme en dag for meget end en dag for lidt og arrangér hjemmearbejde, hvis du ikke føler dig helt rask eller hvis du er er i tvivl.
Hvis du arbejder i sundheds-, ældre- eller socialsektoren kan du desuden læse nedenfor under afsnittet særligt for medarbejdere i sundheds-, ældre- og socialsektoren.
Se vores pjece med gode råd til dig, der har tegn på sygdom hér. Hér kan du også finde gode ideer til, hvordan du klarer at være isoleret, mens du er syg.
8. Hvornår skal jeg søge læge?
Hvis du oplever alvorlige symptomer, så som betydende og tiltagende vejrtrækningsbesvær eller høj feber, hvis symptomerne forværres over dage, eller du får symptomer og tilhører en risikogruppe (se under ”Særlige risikogrupper”) skal du ringe til din egen læge eller lægevagten, ligesom du normalt ville gøre det i sådanne tilfælde. Lægen vil så tage stilling til det videre forløb, herunder også om du skal testes for ny coronavirus.
Hvis lægen mistænker COVID-19, vil lægen vurdere, om du kan blive hjemme, eller om du skal henvises videre. Vær forberedt på, at din læge ikke nødvendigvis vil bede dig møde op i konsultationen mhp. undersøgelse, især ikke hvis lægen mistænker COVID-19. Dette skyldes, at lægen vil søge at begrænse smittespredning mest muligt i fx venteværelser. Mange læger vil forsøge at klare konsultationer med patienter med luftvejssymptomer telefonisk eller evt. ved videokonsultation, hvis de er i tvivl om, hvorvidt der er smittefare.
Du skal selvfølgelig også fortsat kunne kontakte din læge, hvis du har symptomer, som ikke er relateret til COVID-19. Det gælder både fysiske eller psykiske symptomer, fx hvis du oplever at din kroniske sygdom forværres, eller at du har spørgsmål til den. Sygehuset og din læge tager sig fortsat af patienter med akutte symptomer, patienter med kræft eller mistanke om kræft, kontrol af patienter med kroniske sygdomme, børneundersøgelser og –vacciner, og en lang række af andre funktioner som normalt. Ved akutte symptomer eller hvis du kommer til skade, skal du kontakte læge, vagtlæge eller akuttelefon. Hvis du er i tvivl om du skal kontakte lægen, anbefaler vi at du gør det. Lægen vil herefter vurdere, om du skal ses af en læge, eller om konsultationen kan tages over telefon eller video. Du kan læse mere i vores i vores informationsmateriale: "Husk at kontakte lægen – hvis du er bekymret og har brug for hjælp".
Hvis du arbejder i sundheds-, ældre- eller socialsektoren kan du desuden læse under afsnittet "Særligt for medarbejdere i sundheds-, ældre- og socialsektoren".
Særligt i forhold til børn, se ”Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn bliver sygt?"
9. Hvordan kan jeg hjælpe med at begrænse konsekvenserne af ny coronavirus og COVID-19 i Danmark?
Du kan hjælpe ved at gøre som følger:
- Følg myndighedernes anbefalinger og hjælp med at udbrede dem til andre.
- Du kan se vores anbefalinger ovenfor.
- Overvej om nogen i din omgangskreds har brug for hjælp.
- Det kan f.eks. være ældre eller personer i særlig risiko, som har brug for hjælp til indkøb eller kørelejlighed, så de ikke går ud og udsætter sig selv for smitte. Det kan også være personer, som er syge, så de ikke går ud i samfundet og risikerer at smitte andre.
- Aflys arrangementer, især med personer i særlige risikogrupper.
- Pas på vores sundhedsvæsen. Søg information og rådgivning andre steder, f.eks. hjemmesider og hotlines. Hvis du bliver syg, så sørg for at have læst ovenstående punkter grundigt, og overvej en ekstra gang, om du har brug for lægehjælp, før du ringer til læge, vagtlæge og akutmodtagelser. Men vær heller ikke bange for at kontakte lægen, hvis du har brug for lægehjælp, også hvis det handler om andre sygdomme end COVID-19. Følg lægens vurdering og bær over med, at du i en periode måske ikke oplever den samme service, som du er vant til.
- Se hér hvordan du kan melde dig til Røde Kors’ Corona Hjælpenetværk.
- Er du sundhedsfagligt uddannet eller pædagogisk medarbejder og ikke i arbejde, fx pensioneret eller ledig læge, sygeplejerske, medicinstuderende eller pædagog, og ønsker du at hjælpe, kan du melde dig til corona-jobbanken [MGA(1]i din region. Links til alle fem regionale corona-jobbanker:
10. Jeg har været i kontakt med en person, som har fået konstateret COVID-19 – hvad skal jeg gøre?
Hvis du har været i tæt kontakt med en person med COVID-19, skal du de følgende 14 dage være særligt opmærksomhed på symptomer, som kunne være tegn på COVID-19.
Tæt kontakt defineres som:
- Hvis en personer fra din husstand har fået påvist COVID- 19
- Hvis du har haft direkte fysisk kontakt (fx givet hånd) til en person, som har fået påvist COVID-19
- Hvis du har haft ubeskyttet direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra person, som har fået påvist COVID-19 fx er blevet hostet på, har berørt brugt lommetørklæde m.v.
- Hvis du har haft tæt kontakt “ansigt-til-ansigt” inden for 2 meter i mere end 15 minutter, fx samtale med en person som har fået påvist COVID-19
- Hvis du har været i et lukket miljø fx et klasseværelse, mødelokale m.v. i mere end 15 minutter og med mindre end 2 meters afstand fra en person, som har fået påvist COVID-19
- Hvis du er sundhedspersonale eller på anden måde har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder
Du kan se, hvad du skal gøre, hvis du udvikler symptomer ovenfor under afsnittet ”Jeg er blevet syg – hvad skal jeg gøre?”.
Hvis du er medarbejder i sundheds-, ældre- eller socialsektoren og har kontakt med patienter eller borgere i særlig risiko, skal du se afsnittet nedenfor for arbejdsgivere og medarbejdere i sundheds-, ældre- og socialsektoren.
11. Jeg er ung og rask og ikke i risikogruppen – hvorfor skal jeg opføre mig anderledes?
Selv om du er ung og rask og dermed ikke er i risiko for at få alvorlig COVID-19, er det vigtigt, at du hjælper med at begrænse smitten.
Vi ved fra andre infektionssygdomme, at unge og ellers raske personer også er dem, som smitter flest. Det skyldes, at de bevæger sig meget rundt i samfundet, ikke bliver hjemme selv om de er syge osv.
Man har derfor også et særligt ansvar, selv om man er ung og ellers rask, og det er vigtigt at også du følger vores råd, som du kan se ovenfor. Under afsnittet om vores strategi kan du læse mere om, hvorfor det er vigtigt, at du følger vores anbefalinger.
12. Gode råd om mental sundhed
For mange personer kan det være en udfordring, at mange af de vante rammer i samfundet er ændret under COVID-19 epidemien. Det kan påvirke ens livskvalitet og trivsel.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række gode råd til, hvad man kan gøre for at fastholde og styrke sin egen trivsel og mentale sundhed:
- Prøv at få sovet og hold en normal døgnrytme
Jo mindre søvn du får, jo mere tilbøjelig er du til at bekymre dig og være ængstelig.
-
Spis sund og varieret
Så får du bedre energi og overskud til hverdagens udfordringer -
Hold dig fysisk aktiv
Fysisk aktivitet kan være mange ting, fx havearbejde eller gymnastik på stuegulvet. Prioritér at komme ud og røre dig og få frisk luft dagligt, dagslys løfter humøret. -
Hold dig mentalt aktiv
Hold din hjerne i gang ved at lave forskellige slags aktiviteter. Læs, spil et spil, skriv dagbog, hør musik eller lav noget kreativt. -
Skab struktur i hverdagen
Lav en plan eller et skema over aktiviteter for dagen eller ugen og indfør rutiner. Hvis du arbejder hjemme, så forsøg at arbejde i samme tidsrum som du normalt gør. -
Husk på, at du gør en forskel
Hold fast i, at du bidrageraktivt til at passe på udsatte borgere og sørger for at Danmark hurtigere kan få epidemien på retur, ved at holde afstand og blive hjemme. Vær opmærksom på, hvordan du kan støtte og hjælpe andre i din hverdag. -
Hold kontakt med omverden – gør noget sammen på afstand
Ring til familie og venner, tal sammen over video og brug sociale medier -
Accepter at krisen kan være en belastning for dine nære relationer
Den uvante situation kan lægge pres på forholdet til dem, du nu er ekstra meget sammen med. Bær over med dig selv og andre, hvis I nogle gange taber tålmodigheden. - Slap af og tag en pause fra bekymringer indimellem
Begræns det tidsrum du ser eller læser nyheder i. Udvælg få pålidelige kilder at få nyheder fra.
-
Bebrejd ikke dig selv eller andre for at blive smittet med COVID-19
Husk at sygdom skyldes virus, ikke personer. - Pas på dig selv
Prøv at undgå dårlige vaner som uregelmæssig søvn, for meget alkohol eller rygning. Prioriter at gøre gode ting for dig selv. Når du passer på dig selv, kan du bedre passe på andre.
Du kan læse mere om mental sundhed i Sundhedsstyrelsens pjece hér.
Hvis du har brug at tale med nogen, kan du ringe til Psykiatrifondens rådgivningslinje. Henvendelserne til Psykiatrifonden kommer dels fra mennesker, der oplever generelle bekymringer og angst for smitte og smittespredning, dels fra de, der oplever, at isolation og et begrænset socialt liv påvirker deres psykiske sundhed. Nogle henvendelser kommer desuden fra mennesker, der i forvejen har en psykisk sygdom eller sårbarhed, og som oplever at behandling, hjemmebesøg og lignende nu er forandret eller indstillet med den konsekvens, at deres symptomer i nogle tilfælde bliver værre.
Særligt til børn og forældre
1. Hvem er i særlig risiko for smitte og alvorlig sygdom?
Det ser ud til, at børn oftest påvirkes mindre og har mildere sygdom, hvis de smittes med den ny coronavirus.
Der er på nuværende tidspunkt heller ikke rapporteret om, at børn med kroniske sygdomme får mere alvorlig sygdom. Ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler vi dog, at børn der lider af moderat eller svært kronisk sygdom, også betragtes som værende i særlig risiko. Se mere om dette under ”Særlige risikogrupper”.
Børn kan også være smittespredere, hvis de bliver syge, og vi anbefaler, at man hjælper sine børn med at overholde de generelle hygiejneråd, så smittespredning begrænses. Læs mere om vores råd under ”Generelle råd til børn og forældre”.
2. Generelle råd til børn og forældre
Følgende råd kan gøre det nemmere for jer at navigere i hverdagen under COVID-19-epidemien og samtidig hjælpe til at begrænse smittespredning.
- Hjælp børnene med hygiejnen
Børn skal også følge de generelle råd (se ovenfor). Se også vores video til børn om håndhygiejne. - Man må gerne kramme sine børn, så længe ingen viser tegn på sygdom
Børn har sikkert brug for ekstra kærlighed i disse dage. - Raske børn må gerne lege med raske børn. At lege med andre børn er vigtigt for børns mentale helbred. Vi anbefaler dog, at legeaftaler holdes med 1-2 børn, og at børnene er de samme fra aftale til aftale. Legeaftalen skal helst holdes udenfor - det mindsker risikoen for smitte og gør det lettere at holde afstand.
- Børn må gerne tage på legepladsen, men se ovenstående. Undgå legepladser med for mange børn.
- Vær ekstra opmærksom på at børnene vasker hænder, når de kommer hjem, og ikke deler legetøj.
- Undgå soveaftaler. Når man sover sammen, er man tæt på hinanden indenfor og over længere tid.
- Udskyd familiefødselsdage og andre sammenkomster.
- Skilsmissebørn må gerne skifte mellem deres forældre.
Hvis de er syge, kan det overvejes, at de bliver det sted, hvor de er, og så vidt muligt holdes fysisk adskilt fra andre. Bliver en af forældrene syge, kan man overveje, at barnet skifter til den anden forælder før tid, og man bør være ekstra opmærksom på, om barnet udvikler symptomer. - Lad så vidt muligt børnene blive hjemme fra indkøbsturen.
- Ved fælles hjemmeskoling gælder samme anbefalinger som ved legeaftaler, 1-2 børn på besøg og aflys, hvis nogen bliver syge.
Børn må gerne komme i nødpasningsordning, hvis de ikke har symptomer, som giver mistanke om COVID-19. Hvis de har symptomer, som giver mistanke om COVID-19, skal de holdes hjemme indtil 48 timer efter, at de ikke længere har symptomer.
Børn, hvis forældre har symptomer, som giver mistanke om COVID-19, må gerne komme i nødpasningsordning, da de ikke er i kontakt med særligt sårbare grupper i institutionen. Forældrene bør dog holde nøje øje med, om barnet udvikler symptomer, og i så fald holde barnet hjemme. Forældre med øvre luftvejssymptomer bør ikke møde op i institutionen, fx i forbindelse med aflevering af barnet.
3. Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn bliver sygt?
Som udgangspunkt skal du følge de samme råd som for voksne, se ovenfor. Det anbefales stadig, at fysisk kontakt undgås mest muligt, men du skal dog give barnet den omsorg, som barnet har brug for, også fysisk.
Paracetamol (fx Panodil) kan bruges til at behandle svage smerter og feber, også hos børn. Lægemiddelstyrelsen har meddelt, at paracetamol i flydende form gøres receptpligtigt og at paracetamol som stikpille til børn fremover kun må sælges på apoteket. Man kan dog give sit barn tabletter, og Sundhedsstyrelsen har udgivet et notat med rådgivning til forældre om smertestillende medicin (paracetamol eller såkaldt ”børnepanodil”) til forældre, som du kan se hér.
Man behøver ikke automatisk at ringe til lægen, hvis et barn får luftvejssymptomer. Man skal dog være opmærksom på og kontakte læge, hvis barnet:
- Får vejrtrækningsbesvær, herunder åndenød eller hurtig, overfladisk vejrtrækning.
- Bliver sløvt, slap eller fraværende
- Får kølig, bleg eller blålig hud, eller påfaldende kolde hænder og fødder.
Har barnet haft tæt kontakt til en person, som er bekræftet smittet med COVID-19, skal du være ekstra opmærksom ved svingende temperatur og påvirket almentilstand, dvs. hvis barnet virker meget sygt, sløvt, slap eller fraværende. Har du brug for lægehjælp, er det vigtigt, at du ringer først og ikke møder op uden aftale.
Uden for åbningstid skal du ringe til lægevagt eller akuttelefon i din region:
- Region Hovedstaden, Akuttelefon: 1813
- Region Nordjylland, Lægevagten: 70 150 300
- Region Midtjylland, Lægevagten: 70 11 31 31
- Region Sjælland, Lægevagten: 70 15 07 00
- Region Syddanmark, Lægevagten: 70 11 07 07.
4. Hvordan taler jeg med mit barn om ny coronavirus og COVID-19?
Børn kan have mange spørgsmål om ny coronavirus, især med den brede mediedækning og børnenes pludselige ændrede dagligdag. Får børnene ikke sat tingene i perspektiv, og talt om eventuel frygt, kan de ende med at gå rundt med mange bekymringer.
Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Børns Vilkår udarbejdet to film, som dels kan hjælpe børn med at få svar på de mange spørgsmål, og dels klæde forældrene på til at tale med børnene om det. Den ene film er rettet til skolebørn i alderen 6-15 år og besvarer spørgsmål om ny coronavirus. Den anden film er rettet til voksne, og giver gode råd til, hvordan man som voksen taler med børn om ny coronavirus:
- Lyt til barnets bekymring
- Tal med barnet om fakta
- Tal med barnet om nyheder
- Spørg om barnet fik svar.
Se filmene til børn og forældre
Organisationen Børn, Unge og Sorg har desuden oprettet en corona-hotline for børn, unge og forældre, der kan have brug for at tale med en psykolog. Der kan være særlig god grund til at tale med en psykolog, hvis et barn eller en ung i forvejen er sårbar, fx med angst, eller hvis familien i forvejen er belastet, fx af alvorlig sygdom og derfor yderligere bekymrede i den nuværende situation. Hotlinen har åbent dagligt mellem kl. 9 og 16 på tlf. 69 16 16 67.
Særlige risikogrupper
1. Hvem er i særlig risiko for smitte og alvorlig sygdom?
Du kan være i særlig risiko for smitte, og for at blive alvorligt syg med COVID-19, hvis du tilhører en af følgende grupper:
- Ældre over 65 år
- Personer med følgende kroniske sygdomme
- Hjertekarsygdom (gælder ikke velbehandlet forhøjet blodtryk)
- Lungesygdom (gælder ikke mild og velbehandlet astma)
- Kronisk nyresygdom med nedsat nyrefunktion
- Kronisk leversygdom
- Diabetes type 1 og 2, især hvis man har følgevirkninger
- Muskelsygdomme og neuromuskulære sygdomme, hvor man har nedsat hostekraft eller svært ved at komme af slim fra luftvejene
- Svær overvægt med BMI over 35-40 afhængig af, om man har andre risikofaktorer også
- Særlige blodsygdomme, hvor der vurderes at være øget risiko for komplikationer
- Personer med nedsat immunforsvar som følge af
- Blodsygdomme
- Organtransplantation
- Immunhæmmende behandling, herunder kemoterapi eller strålebehandling som led i behandling af kræft
- HIV-infektion med svær påvirkning af immunsystemet
- Børn med kronisk sygdom (som ovenfor) eller som har følgetilstande efter at være født for tidligt
- Gravide og kvinder op til to uger efter fødsel (ud fra et forsigtighedsprincip)
COVID-19 er en ny sygdom, og derfor er der stadig mange ting, som vi ikke ved.
Vores aktuelle viden fra Kina om COVID-19 har vist, at ældre, især ældre over 80 år, er i særlig risiko for at få alvorlig sygdom med behov for indlæggelse og øget risiko for død. Det samme gælder personer med moderat og svær grad af visse kroniske sygdomme som nævnt ovenfor. Er du i tvivl om, hvorvidt du er i særlig risiko i forhold til netop din sygdom, anbefaler vi, at du taler med den læge, som behandler dig.
Ny coronavirus er en ny virus. Derfor betragtes gravide som en risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip. Du kan læse mere om gravide under "Særligt vedrørende gravide og nyfødte".
Børn kan også være smittespredere, hvis de bliver syge, og vi anbefaler, at man hjælper sine børn med at overholde de generelle hygiejneråd, så smittespredning begrænses. Se rådene ovenfor.
Rygning er en risikofaktor, men det er ikke det samme, som at alle rygere er i risikogruppen. Noget tyder på, at personer, der ryger, er mere sårbare i forhold til COVID-19 end ikke-rygere. Det er dog for tidligt at sige noget endegyldigt om graden af den øgede risiko, eller nøjagtigt om hvor meget eller hvor længe man skal have røget for at have en øget risiko.
Det er altid en gevinst for dit helbred at stoppe med at ryge, og vi anbefaler derfor et rygestop. Du kan læse mere om hjælp til rygestop hér. -
2. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tilhører en særlig risikogruppe?
Vi anbefaler, at du overvejer, hvordan du kan beskytte dig selv mest muligt mod at blive smittet, og du gør følgende, hvis du tilhører en særlig risikogruppe:
- Hold dig hjemme i den udstrækning det er muligt
- Undgå steder med mange mennesker, som er tæt på hinanden. Vi fraråder fx at du bruger offentlige transportmidler.
- Sørg for ekstra god håndhygiejne. Vask dine hænder grundigt, hvis du fx har rørt ved håndtag, og når du kommer hjem. Overvej at anvende handsker, hvis du går ud.
- Undgå at røre næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder, da virus typisk smitter fra hænderne og til slimhinderne i næse, mund og øjne.
- Hold afstand 1-2 meter til andre mennesker, især hvis de ser ud til at være syge. Dråber fra hoste og nys spreder sig i luften i 1-2 meters afstand, hvorfra de kan smitte andre via mund, næse og øjne. De bliver dog ikke hængende i luften og falder til jorden.
- Undgå fysisk kontakt (håndtryk, kram og kys) og meld afbud til sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, fx træning i fitnesscentre, samvær i klubber og større familiearrangementer.
- Du bør ikke passe dine børnebørn, hvis de har symptomer på sygdom
Kontakt den læge, der behandler dig, hvis du er i tvivl om du tilhører en sårbar gruppe.
Tilhører du en særlig risikogruppe og er medarbejder i sundheds-, ældre- eller socialsektoren i en kritisk funktion, kan du læse mere nedenfor i afsnittet målrettet medarbejdere og ledere i disse sektorer.
Se Sundhedsstyrelsens pjece: ”Gode råd om ny coronavirus til dig, der tilhører en risikogruppe”.
3. Jeg er pårørende til en person, som tilhører en særlig risikogruppe – hvordan skal jeg forholde mig?
Som pårørende til en person i en særlig risikogruppe er det helt naturligt, at man kan blive bekymret. Generelt anbefaler vi, at man er ekstra påpasselig med at overholde vores generelle råd (se ovenfor om generelle råd ovenfor). Og så skal man huske, at vi i Danmark heldigvis har et rigtig godt sundhedsvæsen, som står klar til at hjælpe, hvis der bliver behov.
Er man pårørende til en person i særlig risiko for alvorlig sygdom, anbefaler vi, at man begrænser besøg og fysisk kontakt mest muligt. I stedet kan man aftale hyppige telefonopkald eller videokald.
Vi opfordrer også til, at man overvejer, hvordan man kan hjælpe, fx med indkøb eller kørelejlighed, så din pårørende ikke behøver at gå ud og risikere at udsætte sig selv for smitte.
Hvis man bor sammen med en person som i særlig risiko, fx en partner eller barn, anbefaler vi, at man i særlig grad følger Sundhedsstyrelsens generelle råd i forhold til at begrænse smittespredning (se afsnittet om generelle råd ovenfor).
Vær ekstra opmærksom på håndhygiejne og vær særligt påpasselig med hygiejne og rengøring i hjemmet.
Vær også ekstra opmærksom på, om du får symptomer, og i så fald isolere dig fra din pårørende, så vidt det er muligt.
Se hvordan du skal forholde dig hvis du bliver syg hér.
:Se Sundhedsstyrelsens pjece ”Gode råd til dig, der pårørende til en i risikogruppen”.
Særligt vedrørende gravide og nyfødte
1. Er jeg eller mit barn i særlig risiko for alvorlig sygdom som gravid?
Der er ikke på nuværende tidspunkt påvist, at gravide skulle være særligt eksponerde, at der er risiko for smitteoverføring fra gravid til foster, eller at fostre har en særlig risiko. Sundhedsstyrelsen følger området sammen med relevante faglige eksperter nøje.
Ny coronavirus er en ny virus, og derfor betragtes gravide som en risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip. Det skyldes, at man ved, at gravide generelt er mere modtagelige for infektioner, som almindeligvis giver øvre luftvejsinfektion, fx influenza. Vi anbefaler derfor de samme forholdsregler, som beskrevet for personer under "Særlige risikogrupper" (se ovenfor).
Det ser for nuværende ikke ud til, at spædbørn er i særlig risiko for alvorlig sygdom, og spædbørn regnes ikke for at være i særlig risiko med mindre, at den nyfødte er syg og skal indlægges på neonatalafdeling.
Se også Sundhedsstyrelsens pjece ”Gode råd om ny coronavirus til dig, der er gravid”.
2. Hvad hvis jeg bliver syg?
Du kan læse om symptomer, hvordan du skal forholde dig, hvis du bliver syg samt andre generelle råd ovenfor. De gælder også for gravide. Det tyder ikke på, at COVID-19 kan påvirke fosteret, hvis mor smittes i graviditeten.
Du kan læse om konsekvenserne for undersøgelser, fødslen og amning nedenfor.
3. Hvad med mine rutinekontroller og screeningsundersøgelser?
Det anbefales, at alle graviditetsundersøgelser og -konsultationer udføres som vanligt. Du kan dog opleve, at fødestedet eller din læge har ændret på nogle procedurer for at mindske smitterisiko, så nogle konsultationer fx udføres som videokonsultationer eller over telefonen, hvis fødestedet eller din læge vurderer det forsvarligt. Du bør overveje at møde op til konsultationer og undersøgelser uden pårørende. Husk at pårørende med symptomer ikke må møde op på hospitalet eller hos lægen.
Hvis du som gravid har symptomer på COVID-19, skal undersøgelsen så vidt muligt udskydes til 48 timer efter, at symptomerne er gået væk. Du bør derfor give fødestedet eller din læge besked, og de vil så vurdere, om det er forsvarligt at udsætte dit rutinemæssige besøg.
Sundhedsplejerskerne fortsætter med hjemmebesøg og konsultation under COVID-19 epidemien.
4. Hvad med min fødsel?
Hos gravide uden symptomer kan fødsel foregå som vanligt. Dog må der kun deltage én pårørende ved fødslen. Pårørende med symptomer på COVID-19 må ikke møde op på hospitalet.
Hvis du har symptomer, som giver mistanke om COVID-19, og skal føde, skal du ringe til fødeafdelingen og forhøre dig om, hvordan du skal forholde dig.
Man skal kun testes, hvis der er mistanke om COVID-19.
Det anbefales ikke, at mor og barn adskilles, selv om mor har COVID-19, med mindre at den nyfødte er syg og skal indlægges på neonatalafdeling.
Det skyldes, at selv om moderen,kan smitte barnet efter fødslen, kan adskillelse have en række negative effekter på barnet, og det ser for nuværende ikke ud til, at spædbørn er i særlig risiko for alvorlig sygdom.
Mødre med COVID-19 vil modtage information og rådgivning fra sundhedspersonalet om særlige forholdsregler vedrørende forløbet efter fødsel, herunder amning m.v.
Vi anbefaler, at alle familier med nyfødte født af en mor med COVID-19, eller hvor andre familiemedlemmer har COVID-19, er særligt opmærksomme på symptomer hos barnet. Familierne får mulighed for direkte telefonisk kontakt til fødestedet de første 3 uger efter udskrivelsen, derefter skal kontakten foregå via egen læge.
5. Må jeg føde hjemme, hvis jeg har symptomer på COVID-19?
6. Må jeg amme mit barn, hvis jeg har COVID-19?
Der er ikke fundet ny coronavirus i brystmælk fra mødre med COVID-19 på fødselstidspunktet, og det er derfor anbefalingen, at moderen ammer sit barn, hvis hun ønsker det og har mulighed det.
Det anbefales, at moderen under amning følger Sundhedsstyrelsens generelle hygiejneråd i forhold til at mindske risikoen for smitte med COVID-19. Hvis moderen har COVID-19 anbefales derudover følgende forholdsregler:
- Vask dine hænder med vand og sæbe, før du rører din baby, brystpumpe eller flasker
- Vask dit bryst med vand og sæbe før amning.
- Bær mundbind når du er i tæt kontakt med dit barn, herunder amning.
- Anvender du maskine til udmalkning, bedes du følge anbefalingerne til pumperengøring efter hver brug
Hvis du vælger at give dit barn modermælkserstatning, anbefales det, at du strengt følger retningslinjerne for sterilisering af udstyr. Hvis du udmalker modermælk på hospitalet, skal du følge anvisningerne derfra.
Sundhedsstyrelsen fraråder generelt salg og udveksling af modermælk mellem private og anbefaler ikke, at der udveksles modermælk. Desuden er der visse regler, når man sælger eller forærer fødevarer til andre, der skal overholdes. Dette gælder også modermælk. For disse regler henviser vi til Fødevarestyrelsen.
Du kan kontakte din læge eller fødeafdeling, hvis du har yderligere spørgsmål.
Særligt for sundheds-, ældre- og socialsektoren
1. Hvordan skal COVID-19 håndteres i sundhedsvæsenet?
Du kan læse om håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Er du praktiserende læge, kan du desuden orientere dig i Sundhedsstyrelsens notat vedrørende almen praksis rolle i forbindelse med epidemi med COVID-19. Er du læge i speciallægepraksis, kan du orientere dig i Sundhedsstyrelsens notat ”Håndtering af COVID-19: Speciallægepraksis’ rolle under COVID-19 epidemien”.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet notat om personale og arbejdsgiveres ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning med COVID-19.
Arbejder du i sundhedssektoren, kan du se vores pjece ”Gode råd til dig, der arbejder i sundhedsvæsenet” hér.
Ledelsen på et behandlingssted har ansvar for at informere alt personale, der har været i risikosituationer med nær kontakt til en patient med COVID-19 uden foreskrevne værnemidler (se Statens Serum Instituts infektionshygiejniske anbefalinger for udvalgte dele af sundheds- og plejesektoren).
Håndtering af nære kontakter, både pårørende og personale, er beskrevet i Sundhedsstyrelsens notat ”Håndtering af COVID-19: Rådgivning vedrørende nære kontakter”.
Sundhedsplejersker skal fortsætte med hjemmebesøg og konsultation under COVID-19-epidemien. Se Sundhedsstyrelsens notat ”Håndtering af COVID-19: Retningslinje i den kommunale sundhedstjeneste for børn og unge (sundhedsplejen)”.
Der er udarbejdet en række yderligere notater og retningslinjer til personale i sundheds- og ældresektoren, som kan ses hér.
2. Hvordan skal COVID-19 håndteres i pleje- og socialsektoren?
Udbredelsen af COVID-19 kan give særlige problemer på anbringelsessteder, botilbud, herberger og bostøtte-området. Mange medarbejdere på socialområdet varetager kritiske funktioner, der skal opretholdes under den aktuelle COVID-19 epidemi.
Socialstyrelsen har information og gode råd om ny coronavirus i relation til sociale indsatser for børn, unge og voksne på deres hjemmeside.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for forebyggelse af smitte og brug af værnemidler ved pleje af borgere, især ældre, kronisk syge og svækkede borgere, se notat om personale og arbejdsgiveres ansvar i sundheds- og ældresektoren for at hindre smittespredning med COVID-19.
Arbejder du på et plejecenter, kan du se vores pjece med gode råd hér. Er du fysioterapeut eller ergoterapeut i hjemmeplejen, kan du se vores pjece med gode råd hér.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et notat om besøg på institutioner, hvor personer fra risikogrupper bor eller har langvarigt ophold, og du kan læse mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.
I forhold til hygiejne og værnemidler skal man følge lokale retningslinjer, hvis der er udarbejdet sådanne. Er man i tvivl, kan man for hospitalers vedkommende kontakte den infektionshygiejniske enhed, og i kommunen den person eller organisation, der er hygiejneansvarlig.
Statens Serum Institut har udarbejdet infektionshygiejniske retningslinjer for håndtering af COVID-19.
Håndtering af nære kontakter, både pårørende og personale, er beskrevet i Sundhedsstyrelsens notat ”Håndtering af COVID-19: Rådgivning vedrørende nære kontakter”.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet retningslinjer for kommunens håndtering af COVID-19-patienter efter udskrivelse. Se notatet ”Håndtering af COVID-19: Personer, der udskrives til egen hjem, hjemmepleje, plejebolig, plejecenter, midlertidig plads, botilbud eller anden kommunal hjælp”.
Der er udarbejdet en række yderligere notater og retningslinjer til personale i sundheds- og ældresektoren, som kan ses hér.
3. Hvor kan jeg få rådgivning som medarbejder eller leder i sundheds-, ældre- og socialsektoren?
Ved spørgsmål om hhv. håndtering af smittede eller mistænkt smittede, om hvad du/I skal gøre, hvis personale eller borgere får symptomer, om værnemidler ved håndtering af en patient med COVID-19 m.v. kan du/I kontakte Styrelsen for Patientsikkerheds hotline. Bemærk at hotlinen kun er for personale på sundheds-, ældre- og socialområdet, som ringer i professionelt øjemed.
Hvis du har spørgsmål til, hvordan sundhedsmyndighedernes anbefalinger om ny coronavirus håndteres på socialområdet, kan du læse mere på Socialstyrelsens hjemmeside eller kontakte deres hotline.
4. Hvem skal stadig gå på arbejde?
Det anbefales, at alle i ikke-kritiske funktioner bliver hjemme fra arbejde, f.eks. ved hjemmearbejde, indtil videre indtil til og med d. 13. april 2020. Mange medarbejdere i sundheds-, ældre- og socialsektoren arbejder dog i kritiske funktioner.
Rammerne for kritiske funktioner i sundhedsvæsenet, herunder sygehuse, private sundhedstilbud, forebyggelsestilbud samt kommunale sundhedstilbud, inkl. eksempler på disse, er beskrevet i Sundhedsstyrelsens notat "Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet under COVID-19". Hér er også beskrevet tiltag til minimering af smitterisiko ved varetagelse af kritiske funktioner.
Rammerne for prioritering af sygehusvæsenets funktioner er beskrevet i notatet ”Notat om reduktion af hospitalsaktivitet i forbindelse med COVID-19”.
5. Jeg har symptomer, som kunne være COVID-19 og varetager en kritisk funktion - hvad skal jeg gøre?
Du har som medarbejder i sundheds-, ældre- og socialsektoren en særlig skærpet forpligtelse til at være opmærksom på symptomer, og gå hjem, hvis du udvikler symptomer, som giver mistanke om COVID-19. Arbejdsgiver har ligeledes en særlig forpligtelse til at hjemsende medarbejdere, som viser tegn på COVID-19.
Du kan møde på arbejde igen 48 timer efter, at dine symptomer er forsvundet.
Medarbejdere, der varetager kritiske funktioner på sundheds- og ældreområdet, eller i indsatser for særligt sårbare grupper på socialområdet, og som har milde symptomer på COVID-19, kan ved udfyldelse af en særlig arbejdsgivererklæring komme til klinisk vurdering og evt. test i regional COVID-19 vurderingsenhed med henblik på hurtig raskmelding. Vejledning for udfyldelse af arbejdsgivererklæring samt handlingsanvisninger, herunder hvilke medarbejdere, der er omfattet af erklæringen, fremgår af blankettens vejledning.
Personer der varetager kritiske funktioner, kan møde på arbejde efter en negativ test for COVID-19 trods lette øvre luftvejssymptomer.
Raske personer tilbydes generelt ikke test for COVID-19. Det gælder også personale i sundhedsvæsen, ældrepleje eller i indsatser for socialt udsatte.
6. Jeg tilhører en risikogruppe og varetager en kritisk funktion - hvad skal jeg gøre?
Der vil være en del af de ansatte i sundheds- og ældresektor, der tilhører en risikogruppe og som varetager opgaver, hvor de kan komme i nær kontakt med personer med COVID-19.
Samtidig varetager mange kritiske funktioner, som de ikke kan undværes i, og derfor skal de ikke automatisk hjemsendes. Man skal heller ikke nødvendigvis sygemeldes fra sit arbejde (med mindre man reelt er syg).
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der tages særligt hensyn til sårbare grupper, og at den enkeltes sundhed i den funktion, de varetager, prioriteres højt. Man bør således ikke udsættes for oplagt smitterisiko, dvs. ikke håndtere patienter, der er mistænkt for smitte med eller har bekræftet COVID-19. I så fald anbefales det, at man flyttes til en anden funktion. Den konkrete aftale laver man i dialog med sin arbejdsgiver.
Der foreligger endnu ikke dokumentation for, at gravide har en særlig risiko ifm. infektion med ny coronavirus. Men Sundhedsstyrelsen betragter gravide som en risikogruppe ud fra et forsigtighedsprincip. Det er på baggrund af viden om, at gravide generelt er mere modtagelige for infektioner, som almindeligvis giver øvre luftvejsinfektion, fx influenza. Gravide skal derfor under hele graviditeten håndteres på lige fod med andre risikogrupper og skal også sidestilles hermed i deres arbejdsmæssige situation.
Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens notat ”Håndtering af COVID-19: Ansatte i sundheds- og ældresektoren, der tilhører særlige risikogrupper”.
7. Jeg er pårørende til en person i risikogruppen, arbejder i en kritisk funktion og er blevet bedt om at møde på arbejde - hvordan skal jeg forholde mig?
Som ansat i sundheds-, ældre- og socialsektoren kommer man ofte i kontakt med mange mennesker, og man kan derfor blive bekymret for, om man tager smitte med hjem, især hvis man har mand, kone, barn eller andre pårørende, som man er i daglig kontakt med og som tilhører en risikogruppe.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke automatisk, at man hjemsendes fra arbejde, selvom man har en pårørende, som tilhører risikogruppen. Dette gælder også, hvis man arbejder i sundheds- eller ældresektoren eller andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker. Vi har dog følgende råd til dig:
- Husk håndhygiejnen og sørg for at vaske hænder grundigt, når du kommer hjem fra arbejde. Hvis der er risiko for, at du har fået sekreter på dit eget tøj, anbefales det også, at du skifter tøj, så snart du kommer hjem, også inden du hilser på dine pårørende.
- Vær ekstra opmærksom på symptomer, isolér dig, hvis du føler dig syg, og undgå kontakt med personer i risikogruppen. Husk på, at risikoen for, at man smitter andre er meget lille, hvis man ikke har symptomer.
- Vær i øvrigt ekstra opmærksom på hygiejnen i hjemmet og sørg for, at din pårørende også er særligt påpasselig med håndhygiejnen.
8. Til personale i nødpasningsordninger
For at sikre nødpasning af børn er flere daginstitutioner og pasningsmuligheder fortsat åbne. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet materiale til dagplejer, daginstitutioner og skoler med gode råd til forebyggelse af smittespredning:
Børn må gerne komme i nødpasningsordning, hvis de ikke har symptomer, som giver mistanke om COVID-19. Hvis de har symptomer, som giver mistanke om COVID-19, skal de holdes hjemme indtil 48 timer efter, at de ikke længere har symptomer i institutionen.
Børn, hvis forældre har symptomer, som giver mistanke om COVID-19, må gerne komme i nødpasningsordning, da de ikke er i kontakt med særligt sårbare grupper. Forældrene bør dog holde nøje øje med, om barnet udvikler symptomer, og i så fald holde barnet hjemme. Forældre med øvre luftvejssymptomer bør ikke møde op i institutionen, fx i forbindelse med aflevering af barnet.
Rejser
1. Jeg skal ud at rejse – er der særlige forholdsregler, jeg skal tage?
Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket alle ikke-nødvendige rejser til udlandet og opfordrer danske rejsende, der befinder sig ude i verdenen til at tage hjem, så snart det er muligt.
COVID-19 findes i mange lande over hele verden. Flere lande har taget særlige forholdsregler i forhold til rejsende fra andre lande, som kan gøre det vanskeligt at rejse til og i landet, og du kan derfor risikere at strande i landet og få svært ved at komme hjem til Danmark igen.
Tjek Udenrigsministeriets rejsevejledninger før du beslutter om du skal rejse.
2. Jeg er kommet hjem fra rejse - er der særlige forholdsregler, jeg skal tage?
Kommer du hjem fra udlandet opfordres du kraftigt til at holde dig hjemme i 14 dage. Der er ikke særlige regler for din familie, fordi du har været ude at rejse, men de anbefales, ligesom resten af befolkningen, at blive hjemme.
Derudover anbefaler vi at du følger nedenstående:
Hvis du ved hjemkomst ikke har symptomer eller føler dig syg, så skal du følge vores generelle råd til befolkningen. Under hjemtransporten fra lufthavn m.v., bør du overholde de generelle retningslinjer for, hvordan du skal opføre dig i det offentlige rum. Se ”Sundhedsstyrelsens generelle råd til befolkningen”.
Hvis du ved hjemkomst har symptomer som kan give mistanke om COVID-19, eller hvis du formoder at være smittet, skal du forholde dig ligesom alle andre, som oplever symptomer (se ”Jeg er blevet syg, hvad skal jeg gøre”). Under hjemtransporten fra lufthavnen m.v. skal du om muligt tage egen bil, og du skal undgå offentlig transport.
Se også Sundhedsstyrelsens pjece: ”Gode råd om ny coronavirus til dig, der har været ude og rejse”
Medarbejdere i sundhedssektoren, ældre- og plejesektoren eller området for socialt udsatte, som arbejdsgiveren vurderer varetager kritiske funktioner kan tage kontakt til deres arbejdsgiver med henblik på aftale om vilkår for tilbagevenden til arbejde, herunder om der kan tilbydes vurdering af den pågældende medarbejdere for smitte med COVID-19 og derudfra laves en konkret og individuel vurdering af, om den pågældende kan starte på arbejde umiddelbart efter hjemkomst.
Øvrige spørgsmål
1. Jeg er frontpersonale, som ikke arbejder i sundheds-, ældre- og socialsektoren, fx politi - hvordan skal jeg forholde mig?
Frontpersonale opfordres til at overholde Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger, som anført ovenfor. Desuden anbefales specifikt ved kontakt med personer, som har symptomer, der giver mistanke om COVID-19:
- At samtale foregår på afstand (om muligt over 2 meter).
- At man så vidt muligt undgår tæt kontakt, herunder direkte fysisk kontakt (fx givet hånd), “ansigt-til-ansigt”-kontakt inden for 2 meter i mere end 15 minutter og kontakt med fx spyt eller afføring.
- At personen placeres på afstand af andre, fx i enestue eller bag rumadskillelse, der kun besøges af nødvendigt personale.
- At personen opfordres til at nyse eller hoste i et engangslommetørklæde eller albuebøjningen.
- Hvis det ikke er muligt at undgå tæt kontakt med en person med symptomer, fx fordi en borger skal hjælpes eller fastholdes, skal man vaske hænder grundigt efterfølgende. I de 14 efterfølgende dage skal man være særligt opmærksom på om man udvikler symptomer. Hvis man gør det, skal man følge de råd, der generelt gælder for personer med sygdom og symptomer fra luftveje, som beskrevet ovenfor.
Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens notat ”Håndtering af COVID-19: Information til politi og andet frontpersonale uden for sundhedssektoren”.
2. Jeg er arbejdsgiver – er der nogle særlige forholdsregler, jeg skal tage ift. mine medarbejdere?
Statsministeren har d. 11. marts 2020 udstedt anbefaling om, at alle medarbejdere i ikke-kritiske funktioner hjemsendes, f.eks. med hjemmearbejde, indtil videre gældende fra fredag d. 13. marts 2020 og indtil 13. april.
Herudover bør du som arbejdsgiver understøtte Sundhedsstyrelsens generelle råd til befolkningen. Du bør oplyse om og sikre let adgang til god hygiejne, have særlig fokus på rengøring og være ekstra opmærksom på at sende medarbejdere hjem, hvis de viser tegn til sygdom. Se desuden Sundhedsstyrelsens ”Gode råd om ny coronavirus til dig, der er arbejdsgiver eller personaleleder”.
Medarbejdere, der har været i nær kontakt med en person med bekræftet COVID-19 bør:
- Informeres om COVID-19 og hvilke symptomer, de skal være opmærksom på, herunder feber og/eller tegn på luftvejsinfektion, til og med 14. dag efter kontakt
- Blive hjemme eller straks gå hjem, hvis de får symptomer. Se ”Jeg er blevet syg – hvad skal jeg gøre” for information om, hvornår du skal kontakte læge.
Personer, der har været i tæt kontakt med smittede er:
- Personer med direkte fysisk kontakt (fx givet hånd) til en person, som har fået påvist COVID-19
- Personer med tæt kontakt “ansigt-til-ansigt” inden for 2 meter i mere end 15 minutter, fx samtale med en person som har fået påvist COVID-19, eller i fly siddende 2 sæder i alle retninger
- Personer som har været i et lukket miljø fx et mødelokale i mere end 15 minutter og med mindre end 2 meters afstand fra en person som har fået påvist COVID-19
- Sundhedspersonale og andre som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19, og ikke har benyttet værnemidler som foreskrevet
Anbefalingerne gælder i skærpet grad for arbejdsgivere i sundheds-, ældre- og socialsektoren, læs afsnittet nedenfor målrettet medarbejdere og ledere i disse sektorer.
3. Hvilke lægeaftaler, operationer m.v. aflyses?
For at forberede sundhedsvæsenet på det øgede pres, som vi forventer vil komme i forbindelse med udbredelsen af COVID-19 i samfundet, er der behov for at frigive kapacitet på landets sygehuse. Dette kan betyde aflysning eller udskydelse af planlagte besøg, som ikke vurderes at være kritiske. Dette gælder indtil videre indtil udgangen af juni 2020.
Der er også mange andre tiltag, som påvirker aktiviteten i sundhedsvæsenet. Dette kan medføre, at din lægeaftale, operation m.v. kan blive udskudt eller aflyst. Har du spørgsmål vedrørende en aflysning, skal du kontakte dit behandlingssted.
Der er dog mange aktiviteter, som det anbefales at opretholde. Det drejer sig f.eks. om behandling af akutte og nyopståede sygdomme og skader, akutte operationer, psykiatrisk udredning og behandling, genoptræningsforløb på specialsygehus m.v.
Aftaler hos din egen læge kan også blive påvirket ved, at din læge omorganiserer arbejdet mhp. at mindske risikoen for smittespredning ved lægebesøg mest muligt. Det kan f.eks. være, at kontrolbesøg tages telefonisk.
Børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser og børnevaccinationer samt kighostevaccination af gravide skal dog fortsat foretages.
Tiltagene er beskrevet i Sundhedsstyrelsens notater Notat om reduktion af hospitalsaktivitet ifm. COVID-19 og Håndtering af COVID-19: Beskrivelse af kritiske funktioner i sundhedsvæsenet.
4. Kan mit kæledyr blive smittet?
5. Skal man bruge mundbind/masker?
Nej der ingen grund til at bruge mundbind, da intet tyder på, at anvendelse af mundbind hos raske, som bevæger sig rundt i samfundet i al almindelighed, har en effekt på smittespredningen.Hvis alle bruger mundbind dér, hvor de ikke har effekt, risikerer vi at ende med at mangle mundbind dér, hvor de faktisk er vist at være vigtige, nemlig i sundheds- og plejesektoren.
At bruge mundbind er heller ikke noget, man bare lige gør. Det skal dække rigtigt af for både mund og næse, og man skal skille sig forsvareligt af med det. Hvis man bruger almindelige, simple mundbind af papir og ikke sørger for at skifte bindet ofte, risikerer man, at mundbindet bliver vædet for meget, og så mister det dets funktion. Dermed kan mundbind risikere at give en form for falsk tryghed.
Vi anbefaler heller ikke at du syr dit eget mundbind.
Vi anbefaler, at du følger vores generelle anbefalinger til befolkningen, som du kan se under afsnittet ”Sundhedsstyrelsens generelle råd til befolkningen”.