xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Rejseholdsforløb med fokus på trivsel til forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse

Sundhedsstyrelsen inviterer kommuner og private, herunder selvejende organisationer på ældreområdet til at søge om et forløb med Sundhedsstyrelsens demensrejsehold med fokus på trivsel til forebyggelse af omsorgstræthed og forråelse ældreplejen.

Med aftale om ny ældrereform er der afsat 30 mio. kr. til at tilføre medarbejdere kompetencer ift. at forebygge forråelse og omsorgstræthed i perioden 2025-2027. Indsatsen skal understøtte implementeringen af den ny ældrelov og værdierne i loven, herunder øget selvbestemmelse til de ældre og tillid til medarbejderne i ældreplejen.

Rejseholdsforløb foregår i perioden fra 2025 til juni 2026. Puljen vil blive udmøntet igen i løbet af 2026 til forløb i perioden august 2026 – 2027.

Tilsagn til 20 plejeenheder

Følgende ansøgere har i april 2025 fået tilsagn om forløb:

  • Plejehjemmet Louise Marie, Friplejebolig – Mariehjem
  • Plejehjemmet Kildehøj, Selvejende – Danske Diakonhjem
  • Asaa Friplejehjem, Selvejende – Danske Diakonhjem
  • Plejecenter Øresundshjemmet, Fredensborg Kommune
  • Plejecenter Fyrglimt, Thisted Kommune
  • Plejehjemmet Toftegården, Bornholms Regionskommune
  • Ældrecenter Sydvestvej, Glostrup Kommune
  • Akaciegården, Privat – Altiden
  • Plejecenter Tinghøj, Favrskov Kommune
  • Plejehjemmet Munkensdam, Kolding kommune
  • Sifsgård Plejehjem, Aarhus Kommune
  • Midlertidige ophold (MTO), Lemvig Kommune
  • Blåbærhaven, Selvejende – Klejtrup Friplejehjem
  • Plejecenter Solhøj, Favrskov Kommune
  • Breelteparken Plejehjem, Hørsholm Kommune
  • Ryetbo Plejehjem, Furesø Kommune
  • Plejehjemmet Grønnegården, Aabenraa Kommune
  • Plejehjemmet Birkelund, Aabenraa Kommune
  • Plejehjemmet Kirketoften, Aabenraa Kommune
  • Østerbæk Plejehjem, Odense Kommune

Formål med puljen

Rejseholdsindsatsen har til formål at forebygge omsorgstræthed og forråelse i ældreplejen ved at styrke medarbejdere og lederes kompetencer til at forstå og arbejde med trivsel i et dobbeltperspektiv, hvor både borgernes og medarbejdernes trivsel og tryghed er i fokus. Forløbene skal også bidrage til den lokale implementering af ældrereformens værdier og nye måder at arbejde på.

Dette foregår gennem praksisnære læringsforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte organisation og de konkrete problematikker, der gør sig gældende der.

Læringsforløbene tager afsæt i metodiske og læringsmæssige erfaringer og resultater fra Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold og Værdighedsrejsehold. Yderligere tages der afsæt i personcentreret omsorg og en forståelse for følelsernes betydning i arbejdet, hvorfor der arbejdes med begreber som trivsel, psykologisk tryghed, omsorgstræthed, afmagt, forråelse mv.

Hvem kunne søge

Ansøgere kan være alle kommunale og private leverandører af ældrepleje, herunder selvejende organisationer, friplejeboligleverandører og lokalplejehjem, der har et ønske om og behov for at arbejde systematisk og struktureret med trivsel for både borgere og medarbejdere med henblik på at forebygge forråelse og omsorgstræthed i ældreplejen.

Der søges som enkelt plejeenhed, dvs. plejeboliger eller hjemmeplejegruppe.

I vurderingen af ansøgninger vil der blive lagt vægt på følgende kriterier:

  • I hvilken grad ansøger kan beskrive plejeenhedens behov for et rejseholdsforløb med fokus på trivsel i et dobbeltperspektiv.
  • I hvilken grad rejseholdsforløbet er forankret i ledelsen.
  • I hvilken grad ansøger er parat til at arbejde med kulturforandring og hvilke forudsætninger der er tilstede.

Ansøgningsmateriale

Puljeopslag

Ansøgningsskema

Spørgsmål og svar

Sundhedsstyrelsen kan kontaktes frem til den 28. februar 2025 vedrørende spørgsmål til puljen. Spørgsmål og svar af generel karakter vil blive offentliggjort på puljens hjemmeside efterfølgende

Opdateret 23 APR 2025