Nikotin på hjernen
Her finder du undervisningsmaterialer til 6.-7. klassetrin, der sætter fokus på nikotinens rolle i unges fællesskaber. Øvelserne inviterer eleverne til at reflektere over, hvad afhængighed er, og hvordan sociale dynamikker kan gøre det lettere – eller sværere – at sige fra.
Klassetrinene er vejledende, men øvelserne er målrettet klasser, hvor eleverne har stiftet bekendtskab med tobaks- og nikotinprodukter – uden at de nødvendigvis har prøvet at bruge produkterne selv.
Øvelserne er særligt velegnede til samfundsfagets vidensområde vedrørende socialisering samt emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Viden og redskaber - Guide til fagpersoner
Øvelser til Nikotin på hjernen?
Dilemmafilm
Filmene og øvelserne tager 5-10 minutter pr. film. Alle ser filmen(e) sammen, og den voksne samler op i plenum. Øvelsen kan med fordel bruges som indledning eller opfølgning på de øvrige øvelser.
Gå til øvelsen "Dilemmafilm"
Nikotin på hjernen?
Øvelsen tager 20-25 minutter og varierer mellem gruppe- og plenumformat og kan med fordel bruges som startøvelse.
Gå til øvelsen "Nikotin på hjernen?"
Det kan være svært at sige nej
Den voksne læser forskellige scenarier op, og børnene tager stilling til og inspireres af materialet til at finde gode måder at sige fra på.
Gennem øvelsen reflekterer børnene over, hvordan et ydre eller indre pres kan påvirke deres valg og handlinger.
Gå til øvelsen "Det kan være svært at sige nej"
Dialogkort om fællesskab og nikotin
Børnene er fysisk aktive og går mellem hinanden med dialogkort i hånden. Dette danner grundlag for, at den voksne faciliterer en handleanvisende opsamling i plenum.
Gå til øvelsen "Dialogkort"
Venner i klemme
Børnene får reflekteret over, hvorfor det nogle gange kan være svært at gøre det, “de voksne synes er rigtigt”.
Øvelsen tager 25-30 minutter og er et digitalt format, hvor der varieres mellem par-, gruppe- og plenumformat.
Gå til opgavebeskrivelsen
Gå til øvelsen i Riddle
Afhængig?
Børnene kommer også til at forholde sig til de konsekvenser, som symptomerne på nikotinafhængighed kan have.
Øvelsen tager 15-20 minutter og varierer mellem gruppe- og plenumformat.
Gå til øvelsen "Afhængig?"
Klassekontrakt: Klassens fælles regler om røg og nikotin
Øvelsen tager 15 minutter og varierer mellem gruppe- og plenumformat. Klassekontrakten kan være en god opsamling på samtalen i klassen og kan med fordel tages op på et efterfølgende forældremøde.
Gå til øvelsen "Klassekontrakt"
Dilemmafilm
Dilemmafilmene udforsker, hvordan det kan være svært at navigere i venskaber, der ændrer sig og i fællesskabets omgang med nikotinprodukter.
Film og øvelse kan med fordel bruges som indledning eller opfølgning på de øvrige øvelser.
Fællesskab, forskellighed og det at sige fra
Aktiviteterne giver børn og unge indsigt i de mekanismer, der påvirker deres fællesskaber – særligt når emner som nikotin og andre rusmidler bliver aktuelle. De lærer at skabe sunde fællesskaber, sige fra og hvordan man undgår at presse hinanden.
Du kan vælge at bruge alle øvelser eller vælge dem, som passer bedst til dine elever – der er ingen rigtig rækkefølge. De korte dilemmafilm kan for eksempel bruges sammen med dialogkort, plakater eller en fælles klassekontrakt.