Nikotin på sociale medier
Et af de steder, hvor unge færdes og dyrker deres fællesskaber, er på sociale medier. Her møder unge ofte også tobaks- og nikotinprodukter.
Center for Digital Pædagogik har udviklet digitale samtalekort til udskolingselever. Derudover har centret afholdt et webinar for fagpersoner om nikotin på sociale medier. Begge dele finder du nedenfor.
Materialet er målrettet 7.-9. klasse, hvor tobak og nikotin indgår som tema. Angivelsen af klassetrin er vejledende.
Digitale samtalekort
Samtalekortene er målrettet udskolingen og er særligt velegnede til samfundsfagets vidensområde vedrørende socialisering samt emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
Webinar om nikotin på sociale medier
På sociale medier har unge nem adgang til indhold, hvor der indgår nikotinprodukter og til personer, profiler og platforme, hvor nikotinprodukter sælges.
Herunder kan du se et webinar, hvor Center for Digital Pædagogik giver et indblik i, hvordan unge eksponeres for nikotinprodukter på sociale medier, og hvordan voksne kan tage dialogen om nikotin på sociale medier med børn og unge. Målgruppen for webinaret er fagpersoner.