Beboere på et plejecenter i Slagelse bestemmer selv, hvad der skal være på aftenmenuen
I Slagelse Kommune vælger beboere på Blomstergården selv, hvad de vil spise til aftensmad. Plejepersonalet inddrager beboerne i madbestillingen og spørger dem om deres madønsker. Det øger beboernes selvbestemmelse og fremmer deres værdighed, da de føler sig både hørt og inddraget.
”Flæskesteg eller frikadeller? Rødkål eller nye kartofler?” Det er blandt andet de spørgsmål, beboerne på Blomstergården i Slagelse får. Beboerne er selv med til at vælge, hvad de skal have at spise til aftensmad. Formålet er at inddrage beboerne, give dem medbestemmelse og på den måde fremme deres værdighed.
På plejecenteret bliver mad, måltider og køkkenliv anset som et af dagens højdepunkter. Derfor er det besluttet, at personalet skal færdigtilberede al mad i åbne køkkener på hver af plejecenterets 12 boenheder, og at beboerne selv skal bestemme, hvad de vil have at spise. Hver boenhed sammensætter deres egne menuer, så der kan blive taget højde for beboernes individuelle behov og ønsker. Det giver et strejf af hjemlighed. Beboerne kan dufte maden i deres eget hus, de kan følge med i madlavningen og hjælpe til med at lave den, og dét vækker beboernes sanser.
Alle boenhederne har en ernærings- og indkøbsansvarlig, der står for madbestilling og indkøb. Kød og sovs bliver bestilt særskilt fra et centralkøkken, mens tilbehør, såsom kartofler og grøntsager, bliver købt ind ved siden af. På den måde er der altid friske grøntsager, der følger årstiderne, samtidig med at beboernes individuelle madønsker kan blive imødekommet bedst muligt. Det er forskelligt, om plejepersonalet inddrager beboerne i madplanlægningen i en fælles drøftelse under fællesspisningen, eller om de skiftes til at spørge de enkelte beboere om, hvad de kunne tænke sig at spise. Det vigtigste er, at alle beboerne bliver hørt og får deres madønsker opfyldt.
Borgerinddragelse og madbestilling foregår i fire trin
Plejepersonalet taler med beboerne om deres madønsker og skriver det i madplanen
Hver tredje uge modtager boenhederne en liste fra centralkøkkenet med et udvalg af kødretter og sovs. Plejepersonalet på de enkelte boenheder snakker med beboerne om, hvad de gerne vil have at spise ud fra listen. Hvis beboerne for eksempel vælger forloren hare, spørger plejepersonalet, hvad de så vil have at spise til retten. Ønskerne skrives herefter ned i en madplan. Plejepersonalet oplever, at der kommer gode snakke mellem beboerne, når de laver madplanerne. Det giver beboerne ejerskab over, hvad de skal spise. Det kan for eksempel være, hvordan beboerne selv ville lave en god rødkål til juleaften, eller hvilke ingredienser der skal i en citronfromage.
Ernærings- og indkøbsansvarlig bestiller kød og sovs fra et centralkøkken
Den ernærings- og indkøbsansvarlige bestiller det udvalgte kød og sovs fra centralkøkkenet på baggrund af madplanen fra den enkelte boenhed. Det bliver gjort gennem centralkøkkenets produktionssystem for tre uger ad gangen.
Ernærings- og indkøbsansvarlig står for indkøb af madkomponenter
Den ernærings- og indkøbsansvarlige køber ind til det aftalte tilbehør på nettet én gang om ugen til levering på stedet. Det kan eksempelvis være til blomkålssalat, kartoffelmos eller gule ærter. Den ernærings- og indkøbsansvarlige følger madplanen og køber, så vidt det er muligt, råvarer efter årstiden. I sæsonen bliver friske jordbær og nye kartofler købt hos en lokale leverandør.
Plejepersonalet tilbereder aftensmaden
Aften- og senvagten tilbereder aftensmaden i køkkenerne. Beboerne kan dufte maden, og de kan følge med i madlavningen eller hjælpe til med at lave den. Hvis beboerne for eksempel har ønsket pandekager og mener, at de selv laver dem bedst, er det beboerne, der laver dem. Beboere kan også deltage ved for eksempel at smage på sovsen. På den måde kan beboere, der ikke kan hjælpe med selve tilberedningen føle, at de er en del af madlavning.
Undervisning i mad, måltider og ernæring og daglig sparring løfter personalet
Alt plejepersonale, herunder de ernærings- og indkøbsansvarlige medarbejdere, er blevet undervist af plejecenterets ernærings- og projektleder i mad, måltider og ernæring. Undervisningen handler om sammensætning af menuer i forhold til smag og næringsindhold, hvad der fremmer appetitten (herunder farvesammensætninger) og tilpasning af mad i forhold til borgere i ernæringsrisiko. Dertil er personalet blevet undervist i at følge Anbefalinger for den danske institutionskost til ældre. Plejecentres ernærings- og projektleder følger løbende op på måltidernes ernæringsindhold, for eksempel ved at gennemgå boenhedernes madplaner og indkøbslister. Fire til syv gange om året holder plejecenteret også temadage, hvor ernærings- og projektlederen og en ergoterapeut underviser i dysfagi (tygge- og synkebesvær).
På plejecenteret er der desuden tilknyttet en ernæringsassistent, der laver mad i gratinkonsistens, til beboere med tygge- og synkebesvær. Ernæringsassistenten er en del af fagpersonalet, som plejepersonalet på tværs af de 12 boenheder kan få daglig sparring af.
