xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Bedre måltider til ældre
Ernæring | Organisering

Køkkenleder giver beboeren indflydelse på maden på et plejecenter i Sønderborg

Når en beboer flytter ind på Hørup Plejecenter i Sønderborg, taler køkkenlederen med beboeren om madvaner og ønsker til måltider. Køkkenpersonalet deltager desuden på tavlemøder med plejepersonalet og oplever at være del af det tværfaglige samarbejde om ernæringsindsatsen på plejecenteret.

Opdateret 16 JUN 2021

Når en beboer flytter ind på Hørup Plejecenter, afholder køkkenlederen en personlig opstartssamtale med beboeren. Samtalen skal afdække beboerens individuelle spisevaner før indflytningen samt ønsker til og eventuelle udfordringer med mad.

Den direkte samtale mellem beboer og køkkenleder giver gode muligheder for at konkretisere og imødekomme beboerens ønsker og behov til den mad, der bliver serveret. Tidligere stod plejepersonalet for hele opstartssamtalen, men nu, hvor køkkenlederen står for den del af samtalen, der omhandler ernæring, er det oplevelsen, at beboeren får afleveret flere, brugbare detaljer om ønsker og udfordringer vedrørende mad og måltider.

Samtalen foregår i forlængelse af et måltid, så køkkenlederen kan deltage og observere beboeren under måltidet, for eksempel for at iagttage, om beboeren kan tage maden fra tallerkenen samt skære og tygge maden. Den viden er nyttig for køkkenlederen at have med som baggrund for den efterfølgende samtale. 

Køkkenpersonalet (køkkenlederen, to ernæringsassistenter, en butiksslagter og en smørebrødsassistent) deltager på ugentlige tavlemøder med plejepersonalet, hvor vigtige informationer og opmærksomhedspunkter om beboernes ernæring bliver delt. Herefter noterer køkkenpersonalet de aftalte ændringer - i samråd med beboerne - i omsorgssystemet DXC, så plejepersonalet løbende har adgang til de opdaterede beslutninger om den enkelte beboers ernæring.

Køkkensamtaler og opfølgning består af følgende trin 

nummer et

Køkkenlederen holder opstartssamtale 

I samtalen er køkkenlederen især opmærksom på at afdække, hvilke måltider beboeren er vant til at få. Køkkenlederen er også særlig opmærksom på, om beoerne er vant til at drikke saftevand, da det bliver serveret meget på plejecenteret. Det kan med fordel blive udskiftet med en mere næringsholdig drik, hvis beboeren ønsker dette.

nummer to

Køkkenlederen overleverer information og laver EVS 

Køkkenlederen skriver et kort referat af samtalen i beboerens omsorgsjournal ved hjælp af dokumentationsmetoden Fælles Sprog 3 , hvor køkkenlederen udfylder borgerens helbredstilstand i relation til ernæring. Køkkenlederen overleverer også de vigtigste informationer til beboerens kontaktperson mundtligt for at sikre, at informationerne bliver delt. Et eksempel på en information, der deles, kan være, hvis beboeren ikke er vant til at spise morgenmad. Køkkenlederen udfylder også et ernæringsvurderingsskema (EVS), hvor beboerens ernæringstilstand vurderes. Ernæringstilstanden dokumenteres også i beboerens omsorgsjournal og ved behov igangsættes en ernæringsindsats.
nummer tre

Ved fælles tavlemøder følges der op på beboerne

Køkkenpersonalet deltager på ugentlige tavlemøder med plejepersonalet, hvor beboere i risiko for uplanlagt vægttab eller underernæring bliver drøftet. Køkkenpersonalet bidrager med deres ernæringsfaglige viden på møderne. De kan for eksempel pege på, at saftevanden skal skiftes ud med kærnemælk, eller at havregrøden bør baseres på sødmælk og serveres med smør for at skrue op for næringsindholdet i beboerens kost.
nummer fire

Køkkenpersonalet registrerer ændringer og følger op 

Køkkenpersonalet følger op på de enkelte beboeres ernæring i borgerens omsorgsjournal og registrerer eventuelle ændringer i beboerens tilbud om mad og drikke i samråd med beboeren. Køkkenpersonalet følger ligeledes beboerens vægtudvikling i omsorgssystemet, hvor plejepersonalet indtaster de månedlige vejninger, de foretager af hver beboer. Køkkenpersonalet og plejepersonalet har på den måde en fælles opmærksomhed på beboernes ernæringstilstand og vægtudvikling, men plejepersonalet har det reelle ansvar.

Opstartssamtaler skal styrke køkkenpersonalets rolle i det tværfaglige samarbejde 

Det er køkkenlederen, der har den centrale rolle i forhold til at dele viden fra opstartssamtalerne, men denne rolle skal på sigt deles mellem alle køkkenpersonaler. Derfor skal alle køkkenpersonaler på sigt blive kontaktperson for hver deres enhed på plejecenteret med ansvar for 8-9 beboere. Køkkenlederen fortæller, at dette er et vigtigt led i at kunne inddrage køkkenpersonalet mere i plejecenterets tværfaglige samarbejde.

Det er ligeledes planen, at køkkenpersonalet på sigt skal læres op i at afholde opstartssamtalerne med udgangspunkt i en fælles spørgeramme. Spørgerammen er endnu ikke færdiggjort, men der er centrale temaer på plads, som samtalen skal komme ind på. 

Køkkenlederens overordnede spørgeramme til opstartssamtale med borgeren

Samtalerne med køkkenlederen er med til at give beboeren en større selvbestemmelse og følelse af, at de stadig er herre i eget liv og ikke blot skal tilpasse sig plejecenterets hverdag.

- Viola Johnsson, køkkenleder på Hørup Plejecenter

Samtalerne er til gavn for beboere såvel som køkkenpersonale

For beboeren betyder opstartssamtalerne, at kommunikationen om madvaner og ønsker til måltider bliver mere konkret og præcis. Det fortæller køkkenlederen. Samtalerne betyder også, at beboeren i højere grad kan holde fast i madvaner fra før deres indflytning på plejecenteret. For eksempel overvejer køkkenlederen på sigt at servere varm mad om aftenen fremfor til frokost, da mange beboere er vant til dette hjemmefra. Samtalerne giver beboeren større selvbestemmelse og en følelse af, at de har indflydelse på deres dagligdag, vurderer køkkenlederen.

Når køkkenpersonalet ikke udelukkende står i køkkenet, oplever de, at deres faglighed og kompetencer bliver udnyttet bedre, og de indgår i det tværfaglige samarbejde på plejecenteret. Køkkenlederen oplever derudover en større arbejdsglæde, blandt andet fordi hun igennem samtalerne får et bedre kendskab til de beboere, hun laver mad til.

Køkkenlederen fortæller, at opfølgningen på beboernes ernæring sker hyppigere og er blevet mere agil, fordi køkkenpersonalet deltager på de ugentlige tavlemøder, følger op på månedlige vejninger og dermed hurtigere kan ændre i beboernes kost i dialog med beboerne. Tavlemøderne sikrer ifølge køkkenlederen løbende dialog og kontinuerlig overlevering af informationer mellem plejepersonalet og køkkenpersonalet, det bidrager til en fælles forståelse af de enkle beboeres ernæringstilstand.

Gode råd fra Sønderborg Kommune

gode råd

  • Forvent, at opstartssamtalen med køkkenet kan blive oplevet som ekstra arbejde i starten - men det er godt givet ud i sidste ende og derfor værd at investere tiden i.
  • Det er vigtigt, at køkkenpersonalet bliver inddraget i det tværfaglige samarbejde på plejecenteret for at kunne levere den bedste service for beboerne.

 

Indsatsen er udviklet som led i projekt ’I Sikre Hænder’