Omsorgstandplejen styrker den tværfaglige ernæringsindsats på plejecentre på Frederiksberg
To plejecentre i Frederiksberg Kommune har med succes inddraget omsorgstandplejen i deres arbejde med tværfaglige ernæringsindsatser. Det nye samarbejde bidrager til ny faglig viden og styrker den tværfaglige udredning og indsats til gavn for beboerne.
Næsten otte ud af ti ældre i plejebolig (78 procent) har brug for hjælp til tand- og mundhygiejne (Videnskab og Klinik, 2014). I Frederiksberg Kommune kan svækkede og underernærede borgere i hjemmeplejen få ernæringsindsatser fra et ernæringsrejsehold. På to af kommunernes plejecentre er indsatsen nu udvidet til også at inkludere omsorgstandplejen. Det nye samarbejde skal styrke den tværfaglige udredning og sikre den rette indsats til beboerne med endnu en faglighed, der har fokus på tand- og mundhygiejne. Beboernes mund- og tandstatus kan nemlig have en stor betydning for deres evne til at tygge maden og for deres øvrige sundhed generelt.
Den tværfaglige indsats i kommunen er drevet af et ernæringsrejsehold, som består af ergoterapeuter og kliniske diætister, som samarbejder med omsorgstandplejen. Ernæringsrejseholdet tilbyder supervision om særlige ernæringsproblematikker og sidemandoplæring af plejepersonalet. Ergoterapeuterne fokuserer på dysfagi (tygge- og synkebesvær) og diætisterne arbejder med energi- og proteinbehov. Omsorgstandplejens afdækker beboerens mund- og tandstatus.
Inddragelsen af omsorgstandplejen er en udvidelse af kommunens etablerede tværfaglige ernæringsindsats, som du kan læse mere om i casen Tværfaglig ernæringsindsats gavner svækkede ældre i Frederiksberg.
Plejepersonalet kan inddrage omsorgstandplejen i det tværfaglige samarbejde på tre måder:
- Til en aftalt indsats på baggrund af et ernæringsrelateret problem identificeret under en ernæringsscreening, hvor omsorgstandplejen kan bidrage til en undersøgelse og til at lave en individuel indsats.
- Til at bistå udredning, for eksempel i tilfælde af, at en beboer klager over smerter fra munden, mangler evnen til at tygge maden eller har proteseproblemer.
- Til et indledende besøg for nye beboere på plejecentrene, der ønsker at skifte deres egen tandlæge til omsorgstandplejen. Beboere, som er visiteret til plejebolig, opfylder nemlig samtidig visitationskravet for omsorgstandpleje.
Inddragelse af omsorgstandplejen foregår i fem trin
1. Plejepersonale tilmelder beboer til omsorgstandplejen
Plejepersonalet (ofte beboerens kontaktperson) tilmelder beboeren til omsorgstandplejen, hvis beboeren ønsker det. Det foregår ved, at plejepersonalet udfylder et skema for tilmelding, scanner og sender skemaet til omsorgstandplejen. Plejepersonalet dokumenterer samtidig i omsorgssystemet CURA, at beboeren nu er tilmeldt omsorgstandplejen.
2. Omsorgstandplejen tager kontakt til plejecenteret
Når tilmeldingen er registeret, modtager beboeren et brev (enten via e-Boks eller fysisk) fra omsorgstandplejen. Omsorgstandplejen kontakter desuden plejecentrets administration via e-mail for at aftale tidspunkt for besøget. Administrationen sender e-mailen videre til afdelingslederen, som orienterer plejepersonalet på besøgsdagen.
3. Omsorgstandplejen besøger beboeren sammen med plejepersonalet
Før besøget sikrer plejepersonalet, at beboeren har givet samtykke, at de pårørende er informeret om besøget, og at der er afsat tid til, at plejepersonale kan deltage ved undersøgelsen af beboeren. Plejepersonalet informerer omsorgstandplejen om beboerens fysiske og psykiske tilstand, inden de sammen går ind for at undersøge beboeren. Når beboerne bliver undersøgt, bliver plejepersonalet sidemandsoplært, så de får viden om risikofaktorer (for eksempel tandkødsbetændelse eller tryksår). Plejepersonalet lærer også, hvornår de selv kan gøre noget, og hvornår de skal tilkalde en anden faggruppe.
4. Omsorgstandplejen og plejepersonale dokumenterer i omsorgssystemet
Efter undersøgelsen udfylder omsorgstandplejeren og plejepersonalet sammen den relevante dokumentation i omsorgssystemet. Omsorgstandplejen sikrer, at den faglige viden bliver omsat til en konkret og individuel plan for beboeren. Derudover er det plejepersonalets opgave at sikre, at planen er forståelig og bliver anvendt i praksis.
5. Plejepersonalet hjælper beboer med tand- og mundhygiejne
Efter undersøgelsen markerer plejepersonalet (med en tandbørstemagnet) på en tavle i personalestuen, hvis beboeren har behov for hjælp til tandbørstning og mundpleje. På tavlen er der en oversigt over alle beboere, som plejepersonalet anvender til fælles dokumentation. Plejepersonalet gennemgår i fællesskab tavlen på de daglige tavlemøder og får dermed lejlighed til at informere deres kolleger om beboerens konkrete behov.
Du kan læse mere om de forskellige trin i ’Vejledning for anvendelse af omsorgstandplejen på plejecentre og dokumentation’, som Frederiksberg Kommune har udviklet.
Ernæringsvurderingsskemaet og forbedringsmodellen er udgangspunktet for det tværfaglige samarbejde
På Frederiksberg Kommunes plejecentre og i hjemmeplejen vejer plejepersonalet borgere en gang om måneden. Hvis plejepersonalet opsporer uplanlagt vægttab eller anden bekymring, udfører de en ernæringsscreening med udgangspunkt i Ernæringsvurderingsskemaet (EVS). Det er ud fra skemaet, at medarbejderne identificerer, hvilke fagligheder, der skal inkluderes i udredningen af og ernæringsindsatsen til den enkelte beboer. Du kan læse mere om dette i Frederiksberg Kommunes arbejdsgangsbeskrivelse.
I plejepersonalets inddragelse af omsorgstandplejen blev arbejdsgange kortlagt og nedskrevet for at sikre en systematisk tilgang. Dette bliver gjort via forbedringsmodellen, hvor arbejdsgangene er blevet afprøvet i praksis for at gøre arbejdet så konkret som muligt. Omsorgstandplejen har også skærpet deres dokumentation som en del af forløbet, da der tidligere har været udfordringer med, at plejepersonalet og omsorgstandplejen bruger forskellige systemer. Omsorgstandplejen og plejepersonalet dokumenterer nu sammen i omsorgssystemet CURA, hvortil der er udarbejdet en vejledning. Derudover dokumenterer omsorgstandplejen også i eget fagsystem.
Du kan læse mere om den tværfaglige ernæringsindsats i artiklen ’Tværfaglighed - når det er bedst’.