xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Bedre måltider til ældre
Organisering | Ernæring

Omsorgstandplejen styrker den tværfaglige ernæringsindsats på plejecentre på Frederiksberg

To plejecentre i Frederiksberg Kommune har med succes inddraget omsorgstandplejen i deres arbejde med tværfaglige ernæringsindsatser. Det nye samarbejde bidrager til ny faglig viden og styrker den tværfaglige udredning og indsats til gavn for beboerne.

Opdateret 05 APR 2022

Næsten otte ud af ti ældre i plejebolig (78 procent) har brug for hjælp til tand- og mundhygiejne (Videnskab og Klinik, 2014). I Frederiksberg Kommune kan svækkede og underernærede borgere i hjemmeplejen få ernæringsindsatser fra et ernæringsrejsehold. På to af kommunernes plejecentre er indsatsen nu udvidet til også at inkludere omsorgstandplejen. Det nye samarbejde skal styrke den tværfaglige udredning og sikre den rette indsats til beboerne med endnu en faglighed, der har fokus på tand- og mundhygiejne. Beboernes mund- og tandstatus kan nemlig have en stor betydning for deres evne til at tygge maden og for deres øvrige sundhed generelt.

Den tværfaglige indsats i kommunen er drevet af et ernæringsrejsehold, som består af ergoterapeuter og kliniske diætister, som samarbejder med omsorgstandplejen. Ernæringsrejseholdet tilbyder supervision om særlige ernæringsproblematikker og sidemandoplæring af plejepersonalet. Ergoterapeuterne fokuserer på dysfagi (tygge- og synkebesvær) og diætisterne arbejder med energi- og proteinbehov. Omsorgstandplejens afdækker beboerens mund- og tandstatus.

Inddragelsen af omsorgstandplejen er en udvidelse af kommunens etablerede tværfaglige ernæringsindsats, som du kan læse mere om i casen Tværfaglig ernæringsindsats gavner svækkede ældre i Frederiksberg.

Plejepersonalet kan inddrage omsorgstandplejen i det tværfaglige samarbejde på tre måder:

  1. Til en aftalt indsats på baggrund af et ernæringsrelateret problem identificeret under en ernæringsscreening, hvor omsorgstandplejen kan bidrage til en undersøgelse og til at lave en individuel indsats.
  2. Til at bistå udredning, for eksempel i tilfælde af, at en beboer klager over smerter fra munden, mangler evnen til at tygge maden eller har proteseproblemer.
  3. Til et indledende besøg for nye beboere på plejecentrene, der ønsker at skifte deres egen tandlæge til omsorgstandplejen. Beboere, som er visiteret til plejebolig, opfylder nemlig samtidig visitationskravet for omsorgstandpleje.

Inddragelse af omsorgstandplejen foregår i fem trin

1. Plejepersonale tilmelder beboer til omsorgstandplejen

Plejepersonalet (ofte beboerens kontaktperson) tilmelder beboeren til omsorgstandplejen, hvis beboeren ønsker det. Det foregår ved, at plejepersonalet udfylder et skema for tilmelding, scanner og sender skemaet til omsorgstandplejen. Plejepersonalet dokumenterer samtidig i omsorgssystemet CURA, at beboeren nu er tilmeldt omsorgstandplejen.

2. Omsorgstandplejen tager kontakt til plejecenteret

Når tilmeldingen er registeret, modtager beboeren et brev (enten via e-Boks eller fysisk) fra omsorgstandplejen. Omsorgstandplejen kontakter desuden plejecentrets administration via e-mail for at aftale tidspunkt for besøget. Administrationen sender e-mailen videre til afdelingslederen, som orienterer plejepersonalet på besøgsdagen.

3. Omsorgstandplejen besøger beboeren sammen med plejepersonalet

Før besøget sikrer plejepersonalet, at beboeren har givet samtykke, at de pårørende er informeret om besøget, og at der er afsat tid til, at plejepersonale kan deltage ved undersøgelsen af beboeren. Plejepersonalet informerer omsorgstandplejen om beboerens fysiske og psykiske tilstand, inden de sammen går ind for at undersøge beboeren. Når beboerne bliver undersøgt, bliver plejepersonalet sidemandsoplært, så de får viden om risikofaktorer (for eksempel tandkødsbetændelse eller tryksår). Plejepersonalet lærer også, hvornår de selv kan gøre noget, og hvornår de skal tilkalde en anden faggruppe.

4. Omsorgstandplejen og plejepersonale dokumenterer i omsorgssystemet

Efter undersøgelsen udfylder omsorgstandplejeren og plejepersonalet sammen den relevante dokumentation i omsorgssystemet. Omsorgstandplejen sikrer, at den faglige viden bliver omsat til en konkret og individuel plan for beboeren. Derudover er det plejepersonalets opgave at sikre, at planen er forståelig og bliver anvendt i praksis.

5. Plejepersonalet hjælper beboer med tand- og mundhygiejne

Efter undersøgelsen markerer plejepersonalet (med en tandbørstemagnet) på en tavle i personalestuen, hvis beboeren har behov for hjælp til tandbørstning og mundpleje. På tavlen er der en oversigt over alle beboere, som plejepersonalet anvender til fælles dokumentation. Plejepersonalet gennemgår i fællesskab tavlen på de daglige tavlemøder og får dermed lejlighed til at informere deres kolleger om beboerens konkrete behov.

Du kan læse mere om de forskellige trin i ’Vejledning for anvendelse af omsorgstandplejen på plejecentre og dokumentation’, som Frederiksberg Kommune har udviklet.

Ernæringsvurderingsskemaet og forbedringsmodellen er udgangspunktet for det tværfaglige samarbejde

På Frederiksberg Kommunes plejecentre og i hjemmeplejen vejer plejepersonalet borgere en gang om måneden. Hvis plejepersonalet opsporer uplanlagt vægttab eller anden bekymring, udfører de en ernæringsscreening med udgangspunkt i Ernæringsvurderingsskemaet (EVS). Det er ud fra skemaet, at medarbejderne identificerer, hvilke fagligheder, der skal inkluderes i udredningen af og ernæringsindsatsen til den enkelte beboer. Du kan læse mere om dette i Frederiksberg Kommunes arbejdsgangsbeskrivelse.

I plejepersonalets inddragelse af omsorgstandplejen blev arbejdsgange kortlagt og nedskrevet for at sikre en systematisk tilgang. Dette bliver gjort via forbedringsmodellen, hvor arbejdsgangene er blevet afprøvet i praksis for at gøre arbejdet så konkret som muligt. Omsorgstandplejen har også skærpet deres dokumentation som en del af forløbet, da der tidligere har været udfordringer med, at plejepersonalet og omsorgstandplejen bruger forskellige systemer. Omsorgstandplejen og plejepersonalet dokumenterer nu sammen i omsorgssystemet CURA, hvortil der er udarbejdet en vejledning. Derudover dokumenterer omsorgstandplejen også i eget fagsystem.

Du kan læse mere om den tværfaglige ernæringsindsats i artiklen ’Tværfaglighed - når det er bedst’.

”Man ved, at mange ældre har udfordringer med mundhygiejne – det kan vi hjælpe dem med nu. For de ældre er det en kæmpe gevinst at have en god tand- og mundhygiejne. Det har blandt andet betydning for deres lyst til at spise og for deres helbred.”

- Birthe Stenbæk Hansen, ernæringsfaglig chefkonsulent, Frederiksberg Kommune

Vigtigheden af mund- og tandhygiejne

Samarbejdet med omsorgstandplejen giver plejepersonalet en større forståelse for vigtigheden af mund- og tandhygiejne. De forskellige fagpersoner har fået viden om andre faggruppers arbejdsområder og kompetencer. Derved er de blevet mere bevidste om vigtigheden af systematisk dokumentation.

Størstedelen af beboerne på de to plejecentre er nu tilknyttet omsorgstandplejen. Det har stor betydning for beboerne i forhold til at sikre den rette indsats. Beboerne oplever bedre mund- og tandhygiejne, hvilket også har en positiv betydning for deres appetit og helbred.

Gode råd fra Frederiksberg Kommune

gode råd

  • Ledelsens opbakning er afgørende for, om det tværfaglige samarbejde bliver opfattet som vigtigt af plejepersonalet, og dermed også for om det bliver prioriteret.
  • Det er en anbefaling, at omsorgsplejen bliver tilbudt uden visitation, da mund- og tandhygiejne er et alment behov for beboere på plejecentre.
  • Det er vigtigt, at de lokale forhold på plejecentrene bliver respekteret, og at de tværfaglige arbejdsgange bliver tilpasset herefter.
  • Det er en fordel at anvende forbedringsmodellen, så medarbejdere kan afprøve og løbende justere deres arbejdsgange, så de passer til lokale forhold.
  • Det er vigtigt, at der bliver skabt en fælles struktur for dokumentation blandt plejepersonalet og omsorgstandplejen, og at der bliver udarbejdet en handleplan for den enkelte borger i omsorgssystemet.
  • Ernæringsvurderingsskemaet (EVS) bør være udgangspunktet for den tværfaglige indsats.