xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Bedre måltider til ældre
Organisering | Ernæring

Tværfaglig ernæringsindsats gavner svækkede ældre i Frederiksberg

I Frederiksberg nyder svækkede ældre på tværs af pleje- og hjemmeplejeenheder godt af kommunens tværfaglige ernæringsindsatser. Et rejsehold med ergoterapeuter og kliniske diætister bakker pleje- og hjemmeplejeenhederne op med henblik på at styrke og udvikle indsatserne.

Opdateret 11 MAJ 2020
Alle svækkede og underernærede borgere på Frederiksberg Kommunes pleje- og hjemmeplejeenheder får tilbudt de tværfaglige og koordinerede ernæringsindsatser. Indsatserne er individuelt tilrettelagte og varetages af sygeplejersker, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og kliniske diætister. 
 
Frederiksberg Kommune har de tværfaglige ernæringsindsatser som fast tilbud, fordi et studie i 2013 viste gode resultater af indsatserne. Studiet viste bl.a., at borgere, der havde modtaget en tværfaglig ernæringsindsats, opnåede bedre resultater end borgere med en monofaglig ernæringsindsats. Resultaterne gjaldt både livskvalitet, funktionsevne og ernæringstilstand.
 
Kommunens tværfaglige ernæringsindsatser understøttes af et ernæringsrejsehold bestående af ergoterapeuter og kliniske diætister. Rejseholdet opererer på tværs af kommunens pleje- og hjemmeplejeenheder og tilbyder supervision om særlige ernæringsproblematikker såsom dysfagi, eller varetager opgaver i ernæringsindsatsen.

De tværfaglige ernæringsindsatser består af fem elementer

nummer et

Plejepersonale opsporer borgere i risiko

Plejepersonale vejer alle borgere  i kommunens hjemmepleje og plejecentre én gang om måneden. Hvis en borger har vægttab, lige er udskrevet fra hospital, eller hvis plejepersonalet observerer funktionstab hos borgeren, kommer borgerens sag på det ugentlige triageringsmøde. På mødet kan plejepersonalet beslutte at igangsætte en ernæringsvurdering. Det foregår ved, at plejepersonalet sender en besked til sygeplejerskerne via borgerens omsorgsjournal.
nummer to

Sygeplejersker og kontaktperson ernæringsvurderer borgeren

Sygeplejersker gennemfører ernæringsvurderingen ved hjælp af et ernæringsvurderingsskema (EVS). Ud fra skemaet afdækker de risikofaktorer i forhold til borgerens indtagelse af måltider. Vurderingen afsluttes med, at borgere i ernæringsrisiko eller med behov for en ernæringsindsats scorer 1 point (i ernæringsrisiko) eller 2 point (gavn af en ernæringsindsats). Borgerens kontaktperson, der typisk er en social- og sundhedsassistent eller -hjælper, deltager ved ernæringsvurderingen.
nummer tre

Borgernes risiko vurderes

Sygeplejerskerne dokumenterer ernæringsvurderingen i omsorgssystemet og opretter en ernæringsindsats  i en handleplan i systemet. Borgere, der scorer 2 point, får tilbudt en tværfaglig indsats. En fysioterapeut indgår som fast del af de tværfaglige indsatser, og en ergoterapeut og en klinisk diætist kan inddrages efter behov. Sygeplejerskerne kan visitere direkte uden om visitationen, så indsatserne kan sættes i gang direkte efter vurderingen.
nummer fire

Ernæringsindsatserne udføres altid af flere fagligheder

Der er altid flere fagligheder involveret i ernæringsindsatserne: Sygeplejerskerne koordinerer indsatserne og involverer relevante samarbejdspartnere. Hvis borgerens handleplan ikke fører til vægtøgning eller -stabilisering, inddrager sygeplejerskerne fx en klinisk diætist. Den kliniske diætist udarbejder en mere specialiseret ernæringsplan for borgeren. Hvis borgeren har problemer relateret til selve spisningen, fx tygge- eller synkebesvær, tager sygeplejerskerne kontakt til en ergoterapeut. Plejeenheder, der ikke har ergoterapeuter lokalt, inddrager ergoterapeuter fra ernæringsrejseholdet. Ergoterapeuten vurderer borgerens tygge- og synkefunktion og behov for hjælpemidler til spisningen. Hvis det viser sig nødvendigt, bestiller ergoterapeuten modificeret kost til borgeren gennem madserviceleverandøren eller køkkenpersonalet.
nummer fem

Borgernes ernæringstilstand følges systematisk 

De forskellige faggrupper opdaterer hver især løbende borgerens handleplan med resultater fra vægtmålinger og øvrig viden om borgers behov. Plejepersonalet, der møder borgeren i det daglige, følger op på borgeren, vejer borgeren som planlagt i handleplanen (typisk én gang om ugen), observerer forandringer og dokumenterer relevant information om funktionsevne- og helbredstilstand.

Der afholdes ugentlige triageringsmøder på pleje- og hjemmeplejeenhederne. Triageringsmøderne er tværfaglige møder, hvor ergoterapeuter, fysioterapeuter, plejepersonale og sygeplejersker sammen gennemgår borgere, der modtager en ernæringsindsats eller en anden målrettet indsats, fx rehabilitering, tryksårsindsats og lignende. Klinisk diætist eller ergoterapeut deltager på de tværfaglige møder, hvis de er involveret i en borgers indsats.

Fælles struktur for dokumentation

Det tværfaglige samarbejde understøttes af en fælles struktur for dokumentation og en fælles handleplan for den enkelte borger i omsorgssystemet. Alle medarbejdere er oplært i, hvordan de skal bruge systemet til at dokumentere uønsket vægttab og andet. Det styrker gennemskuelighed og sammenhæng.

En effektiv ernæringsindsats

Et cost-effectiveness-studie fra Frederiksberg Kommune viste i 2013, at tværfaglige indsatser i samarbejde mellem plejepersonale, sygeplejefagligt personale, klinisk diætist, ergoterapeut og fysioterapeut er mere effektiv end monofaglige indsatser. Det gælder særligt for borgernes livskvalitet og funktionsniveau, som forbedrer sig signifikant. Find flere informationer om studiet og resultaterne derfra i Cost-effectiveness-studie af tværfaglig ernæringsintervention blandt skrøbelige underernærede ældre (kan downloades fra faktaboksen).

”Det er jo ikke noget nyt i at have de forskellige fagligheder på ældreområdet. Det nye er systematikken omkring den tværfaglige tilgang til ernæringsindsatsen og koordinationen af indsatsen mellem de forskellige faggrupper.”

- Birthe Stenbæk Hansen, ernæringsfaglig chefkonsulent

Gode råd fra Frederiksberg Kommune 

gode råd

  • Det er vigtigt at respektere de lokale forhold på pleje- og hjemmeplejeenhederne og tilpasse de tværfaglige ernæringsindsatser til dem.
  • Anvend et fælles dokumentationssystem, som sikrer gennemskuelighed og sammenhæng.
  • Opret evt. et rejsehold, som kan understøtte og supplere de tværfaglige ernæringsindsatser lokalt på enhederne.