xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Bedre måltider til ældre
Ernæring

Individuel diætistvejledning og tværfaglighed optimerer KOL-rehabiliteringen i Frederikshavn

I Frederikshavn Kommune får alle KOL-borgere i rehabiliteringsforløb en individualiseret diætistvejledning for at optimere protein- og energiindtag. Det har sammen med et stort tværfagligt fokus givet borgerne mere energi og et større udbytte af rehabiliteringsforløbet.

Opdateret 24 FEB 2022

Borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) har et større behov for protein end raske borgere, fordi sygdommen sætter kroppen på ekstra hårdt arbejde. Protein er nødvendigt for at bevare og opbygge kroppens muskelmasse. Derfor er et højt/tilstrækkeligt proteinindtag især betydningsfuldt under rehabiliteringsforløb, så borgeren får det bedst mulige udbytte af træningen og muskelmassen ikke nedbrydes. Tidligere fik KOL-patienter i rehabiliteringsforløb i Frederikshavn Kommune blot to fælles undervisningsgange ved en diætist midt i forløbet. På den måde fik ernæringen, herunder særligt proteinindtaget, for lidt fokus i forhold til træningen, og udbyttet af rehabiliteringsindsatsen blev derfor ikke optimalt.

Kommunen havde et ønske om at støtte borgernes ernæringsmæssige tilstand og forbedre deres funktionsevne og livskvalitet. Sammen med en række samarbejdspartnere søgte kommunen derfor midler gennem et forskningsprojekt til at afprøve en indsats, hvor fokus på ernæring og optimering af proteinindtag under rehabilitering blev styrket. Ernæringsindsatsen skal understøtte den fysiske genoptræning, og derfor er et tværfagligt fokus og samarbejde om at styrke borgerens kost og ernæring i KOL-rehabiliteringsforløbet vigtigt. Ud over ernæringsvejledning ved en diætist har den gennemgående KOL-sygeplejerske og fysioterapeuterne til træningen ansvar for at motivere og minde borgeren om at spise energi- og proteinholdig mad og italesætte betydningen for rehabiliteringsforløbet.   

Når borgere henvises til et KOL-rehabiliteringsforløb, får de tilbudt en individuel diætistvejledning. Det er et supplement til det 10 ugers rehabiliteringsforløb, der afholdes 2-3 gange årligt på hver af kommunens tre sundhedscentre.

Proces for den individuelle diætistvejledning:

  1. Henvisningen til KOL-rehabiliteringsforløbet modtages af kommunens KOL-sygeplejerske.
  2. Sygeplejersken spørger borgerne, om der ønskes individuel diætistvejledning.
  3. En liste med deltagernavne sendes til diætisten.
  4. Diætisten ringer til borgerne og inviterer dem til et fælles opstartsmøde, før rehabiliteringsforløbet igangsættes.
  5. Under rehabiliteringen modtager borgerne tre individuelle samtaler á en times varighed med en diætist:
  • Samtale 1: Diætisten kortlægger borgerens energi- og proteinbehov og vejleder i at optimere protein- og energiindtaget med konkrete forslag til supplerende mad i hverdagen.
  • Samtale 2: Diætisten følger op på borgerens kostindtag og tilpasser den individuelle vejledning, så den matcher borgerens behov.
  • Samtale 3: Diætisten følger op på borgerens vægt og kostindtag hen over rehabiliteringsforløbet.

Seks trin til at optimere borgerens ernæringsindtag under KOL-rehabilitering

1. Diætist introducerer borgeren til maddagbogen

Alle borgere, der skal modtage et KOL-rehabiliteringsforløb, deltager i et fælles opstartsmøde på et af kommunens sundhedscentre. Her bliver deltagerne introduceret til ernæringsindsatsen af en diætist. De modtager en maddagbog og får forklaret, hvordan den skal udfyldes. Diætisten anbefaler borgerne at hænge maddagbogen på deres køleskab, så de husker at udfylde den, når de spiser og drikker. Diætisten og borgeren aftaler en individuel samtale inden for den næste uge, og om samtalen skal foregå på sundhedscenteret eller i borgerens eget hjem. Under opstartsmødet bliver der også foretaget kropsmålinger på borgerne af en projektmedarbejder.

2. Borgeren udfylder tre dages maddagbog

Borgeren fører maddagbog over, hvad han eller hun spiser og drikker i tre hele dage inden det første individuelle møde. Borgeren bestemmer selv, om det er tre sammenhængende dage.

3. Samtale 1: Kortlægning og anbefalinger

Diætisten har forud for den første individuelle samtale estimeret borgerens protein- og ernæringsbehov ud fra oplysninger om vægt og højde, der er målt ved opstartsmødet. Til samtalen interviewer diætisten borgeren om, hvad der er spist og drukket de seneste 24 timer. De gennemgår også sammen maddagbogen. Diætisten spørger detaljeret ind til den mad, borgeren har beskrevet. Hvis borgeren for eksempel har drukket et glas mælk, spørger diætisten, hvor stort glasset var. Derudover spørger diætisten ind til, om borgeren har problemer med at tykke eller synke sin mad. Hvis borgeren har synkebesvær, tager diætisten kontakt til en ergoterapeut og drøfter borgerens tilstand og træningspotentiale. Hvis de er enige om, at borgeren bør udredes, henviser diætisten borgeren til et forløb med ergoterapeut. Hvis borgeren har smerter eller problemer med at tage sin medicin, taler diætisten med en KOL-sygeplejerske og sikrer, at denne følger op på dette med borgeren. Der er hele tiden fokus på det tætte samarbejde på tværs af fagligheder.

Ud fra borgerens maddagbog og 24 timers interviewet laver diætisten et overslag over, hvor meget protein og ernæring borgeren typisk indtager i løbet af et døgn. Hvis protein- og energibehov ikke bliver dækket, vejleder diætisten borgeren i, hvordan han eller hun kan øge det. Vejledningen tager udgangspunkt i, hvad diætisten kan se, borgeren allerede spiser, og optimerer på det. Hvis borgeren for eksempel godt kan lide mælk, kan diætisten foreslå borgeren at drikke et stort glas mælk til alle sine måltider. Diætisten skriver en plan til borgeren, hvor den supplerende mad, som de har talt om, at borgeren skal spise eller drikke ud over det normale indtag, også optræder. I planen beskrives også betydningen af den aftalte mad for borgerens træningsforløb. Borgeren får planen med hjem.

Den næste individuelle samtale, der ligger cirka halvvejs i rehabiliteringsforløbet, aftales som afslutning på samtale 1.

4. Samtale 2: Opfølgning og eventuel justering i diætistvejledningen

Diætisten gennemgår igen borgerens kost i løbet af en typisk dag. Det afdækkes, om borgeren formår at implementere de aftalte tiltag og dermed øge protein- og energiindtaget ud fra den individuelle vejledning. Hvis det er nødvendigt, tilpasser diætisten sin vejledning og sine kostråd til borgeren. Hvis borgeren for eksempel har erfaret, at han eller hun ikke kan lide at drikke mælk til aftensmaden, foreslår diætisten en anden mad- eller drikkevare som erstatning. Den justerede vejledning bliver skrevet ned i borgerens plan.

Diætisten og borgeren aftaler tidspunktet for den sidste individuelle samtale, der ligges i forbindelse med afslutningen af KOL-rehabiliteringsforløbet. Borgeren får udleveret en ny maddagbog, som skal udfyldes i tre dage op til den sidste og afsluttende samtale.

5. Borger udfylder tre dages maddagbog

Borgeren fører igen maddagbog over sit mad- og drikkeindtag i tre hele dage op til det sidste møde med diætisten.

6. Samtale 3: Diætist følger op på borgerens udvikling over rehabiliteringsforløb

Diætisten og borgeren mødes en sidste gang, når KOL-rehabiliteringsforløbet afsluttes. Diætisten gennemgår borgerens seneste maddagbog og sammenholder den med den første. På den baggrund vurderes borgerens udvikling, og om de er lykkedes med de supplerende madindtag i dagligdagen. De taler sammen om, hvordan borgeren efterfølgende vil arbejde med et optimalt protein- og energiindtag i hverdagen.

Større udbytte af indsatsen

Frederikshavn Kommune har iværksat ernæringsindsatsen under forskningsprojektet Gå Aldrig KOL. Kommunen har siden august 2020 været en del af projektet, hvor de, som en del af kommunens KOL-rehabiliteringsforløb, har tilbudt borgere en individualiseret diætistbaseret ernæringsindsats.

Forskningsprojekts formål er at udvikle, afprøve og evaluere kvaliteten af den optimerede individuelle ernæringsindsats i KOL-rehabiliteringsforløb i Rebild, Jammerbugt, Frederiksberg, Egedal og Frederikshavn Kommune. I alt skal 100 borgere med KOL gennemføre projektet.

Ernæringsindsatsen skal som en tværfaglig indsats sammen med genoptræningen optimere borgernes protein- og energiindtag og give dem et større udbytte af rehabiliteringsforløb. Den individuelle diætistvejledning sker efter bedste internationale evidens og nationale vejledninger. Vejledningen skal bidrage til nye og tydeligere tværfaglige samarbejdsformer for de sundhedsprofessionelle og til en aktiv medinddragelse af borgere med KOL.

Supplement til den traditionelle rehabilitering

Forskningsprojektet supplerer kommunernes traditionelle KOL-rehabiliteringsforløb, der består af ugentlige træningssessioner med en fysioterapeut og hjælpetræner samt en undervisningsgang i KOL-relaterede emner. I regi af forskningsprojektet foretages målinger af borgerens kropssammensætning (fordeling af fedt-, muskel- og knoglemasse), fysisk test og en måling af livskvalitet før og efter forløbet. Formålet er at følge borgernes udvikling over forløbet og se, om den supplerende ernæringsindsats styrker udbyttet af rehabiliteringsforløbet

Ernæringsindsatsen under forskningsprojektet er i øjeblikket ved at blive evalueret. De endelige resultater forventes færdigbehandlede ultimo 2021/primo 2022.

 

”Jeg har oplevelsen af, at borgerne er gladere og har mere energi, når forløbet afsluttes i forhold til ved forløbets start. Generelt oplever jeg, at de har fået flere kræfter og bedre fysisk formåen til deres liv og dagligdag”

- Birte Grønfeldt, diætist i Frederikshavn Kommune

Borgerne får flere kræfter

Diætisten oplever det som afgørende, at borgeren fra starten bliver gjort opmærksom på ernæring og proteiners betydning for udbyttet af rehabiliteringsforløbet. Diætisten oplever, at borgeren efter endt diætistvejledning er gladere og har flere kræfter, end da de startede. Et eksempel er en borger, der under forløbet fik energidrikke som supplement. Borgeren lyste op, tog på i vægt og havde mere energi, da projektet blev afsluttet.

Gode råd fra Frederikshavn Kommune

gode råd

  • Tag alle medarbejdere tværfagligt i KOL-rehabiliteringen i ed og informer om maden og ernæringens betydning.
  • Hvis der er en fælles agenda, hvor den koordinerende KOL-sygeplejerske, fysioterapeuterne og ergoterapeuterne også minder borgerne om, at de skal huske at spise protein, øges sandsynligheden for, at borgerne husker det.
  • Brug diætisterne fra starten. I Frederikshavn Kommune har de set en effekt af at fokusere på borgernes protein- og energibehov fra rehabiliteringens start.