xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Forsøgsordning med frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet

I perioden 2019-2021 gennemførte syv kommuner en forsøgsordning, hvor ældre borgere havde mulighed for at vælge en privat leverandør til at varetager deres rehabiliteringsforløb efter § 83 a.

Evaluering af forsøgsordningen med styrket frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet

Der er gennemført en evaluering af erfaringerne med at tilrettelægge rehabiliteringsforløb i samarbejde mellem kommuner og private leverandører. Evalueringen har både undersøgt udviklingen i funktionsniveau og trivsel blandt de borgere, der gennemgår et rehabiliteringsforløb, borgernes oplevelser med at have frit valg af leverandør samt erfaringer og oplevelser blandt medarbejdere i både kommunalt og privat regi.

I forhold til borgernes perspektiv peger evalueringen bl.a. på, at:

  • knap otte ud af ti borgerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres rehabiliteringsforløb 
  • en tredjedel af borgerne mener, at det er vigtigt selv at kunne vælge, hvilken leverandør de ønsker til deres rehabiliteringsforløb
  • borgerne vælger typisk en privat leverandør pga. et ønske om kontinuitet i besøgstidspunkter og medarbejdere eller muligheden for at tilkøbe ydelser

Yderligere har forsøgsordningen givet indblik i, hvilke forhold der er vigtige for at sikre et godt samarbejde mellem kommune og private leverandører. Evalueringen peger bl.a. på, at:

  • i nogle kommuner har den/de private leverandør(er) varetaget dele af rehabiliteringsforløb, mens de i andre kommunerne har varetaget hele rehabiliteringsforløb
  • klare beskrivelser af arbejdsgange samt fordeling af roller og ansvar mellem kommune og private leverandører er nogle af grundstene for et godt samarbejde 
  • fælles kompetenceudvikling og praksisnær oplæring af medarbejdere på tværs af kommune og private leverandører er med til at sikre en fælles faglig forståelse af rehabilitering 

Læs evalueringen

Som et resultat af forsøgsordningen er der udarbejdet to film samt praksisnært inspirationsmateriale til brug for kommuner eller private leverandøre, som arbejder med – eller ønsker at arbejde med – frit valg inden for rehabilitering.

Analyse af udbredelsen af frit valg inden for rehabilitering  

Som en del af Forsøgsordning med frit valg inden for rehabilitering på ældreområdet har Rambøll gennemført en analyse af kommunernes erfaringer med frit leverandørvalg inden for rehabiliteringsforløb. Analysen bygger på en landsdækkende kortlægning af kommunernes erfaring med at samarbejde med private leverandører om rehabiliteringsforløb inden for servicelovens § 83 a.
Ud over kortlægningen har Rambøll lavet et inspirationskatalog med fokus på, hvordan kommuner kan informere ældre borgere om frit valg inden for servicelovens § 83 og § 83 a.
 
Opdateret 15 DEC 2022