×

Radon

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. 

En høj koncentration af radon i indeluften øger risikoen for udvikling af lungekræft. Dette gælder specielt for rygere. Risikoen for udvikling af lungekræft er 25 gange højere for rygere end ikke-rygere, der udsættes for de samme mængder radon.  

Det er let at måle om radonkoncentrationen i din bolig er høj, og det er ofte let at sænke indholdet af radon i indeluften ved hjælp af simple tiltag. Radon bør måles over mindst 2 måneder i perioden fra oktober til april for at få det mest korrekte resultat.

Nedenfor finder du svar på de mest almindelige spørgsmål omkring radon. Hvis du efter at have læst dette skulle have flere spørgsmål, kan du finde yderligere information om en række relaterede emner ved at bruge genvejene i menuen til venstre eller i bunden af denne side. Du kan også besøge radonguiden, som er lavet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Radon – Et hurtigt overblik

Hvad er radon?

Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Radon kan ikke ses, lugtes eller smages og fremkalder ikke bivirkninger, man kan føle med det samme. Alligevel berører radon mange danskere.

Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.

Hvordan påvirker radon ens sundhed?

Radon i boliger er medvirkende årsag til omkring 300 nye tilfælde af lungekræft hvert år. Risikoen for lungekræft ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft (efter aktiv rygning).

Jo længere tid en person opholder sig i et hus, der indeholder radon, og jo mere radon der er i luften, desto større er risikoen for at udvikle lungekræft. Det tager lang tid – typisk 10-40 år – fra påvirkningen er begyndt, til lungekræften måske en dag konstateres.

Hvor meget radon er der i min bolig?

Indholdet af radon i danske boliger varierer. Der er tre forhold, der har betydning for radonniveauet:

  • Hvor du bor 
Radonmængden i jorden varierer geografisk alt efter undergrundens sammensætning. På radonkortet i radonguiden kan du se, i hvilke områder i Danmark der er målt høje radonniveauer i huse. Radonkortet giver derfor en ledetråd for, hvilke radonniveauer der er målt i huse i din kommune, men det viser ikke med sikkerhed, hvad radonniveauet er i netop dit hus.

  • Din boligs konstruktion og stand
To nabohuse kan have forskellige niveauer af radon i indeklimaet, fordi husenes konstruktion, stand og ventilation også har betydning.

  • Hvornår din bolig er bygget
Bygninger opført efter 1998 skal være opført med radonsikring. Uanset hvor gammel din bolig er, kan du kun vide, hvor meget radon der er i dit hus, hvis du får udført en radonmåling.

Hvordan kan man måle radon?

Radon i dit hus kan kun påvises ved måling. Det er let og relativt billigt, og du kan gøre det selv.

Koncentrationen af radon i et hus kan variere meget inden for det enkelte døgn og efter årstiden. I fyringssæsonen, der normalt strækker sig fra oktober til april, suges der mere "jordluft" ind i huset nedefra, og derfor bliver radonkoncentrationen højest, når vi opvarmer vores huse om vinteren og samtidig lufter mindre ud. Derfor bør måling af radon ske over mindst 2 måneder i fyringssæsonen for at få det mest korrekte resultat. Der bør måles i to opholdsrum, som benyttes flere timer dagligt. Den såkaldte sporfilmsmetode er den enkleste og bedste måde af lave langtidsmålinger på.

Du kan læse mere om hvordan du gennemfører en radonmåling i radonguiden.

Hvordan skal du bruge resultatet af din radonmåling?

Det vigtigste, du kan gøre for at nedbringe radon i dit hus, er at sørge for udluftning, ventilation og tæthed i bygningen.

Når du har fået resultaterne af din radonmåling, er det muligt, at du bør foretage dig noget for at nedbringe radonkoncentrationen i din bolig. Mængden af radon i din bolig angives i enheden Bq/m³. Nedenfor er simple anvisninger på, hvordan du skal forholde dig, når du modtager resultatet af din radonmåling.

  • Radonindhold under 100 Bq/m3
Hyppig og god udluftning kan være med til at holde niveauet af radon i dit hus lavt, og er godt for dit indeklima generelt.

  • Radonindhold mellem 100 Bq/m3 og 200 Bq/m3
Energistyrelsen anbefaler, at du laver forbedringer i dit hus, der kan bringe radonniveauet under 100 Bq/m3. Du kan fx forbedre ventilationen og tætne revner i fundamentet, utætheder ved rørsammenføringer eller lignende, hvor radon kan trænge ind. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan du overveje at etablere et radonsug under boligen.

  • Radonindhold over 200 Bq/m3
Hvis radonniveauet i dit hus er højere end 200 Bq/m³, kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som eksempelvis at etablere et radonsug, det vil sige et særligt ventilationssystem under bygningen. Det er meget effektivt og koster mellem 10.000 og 50.000 kr.

Hvor kan jeg læse mere om radon?

Du kan læse mere om radon og radonudsættelse på www.radonguiden.dk samt www.sis.dk.

Hent ovenstående information ”Radon – Et hurtigt overblik” som pdf.

Emneoversigt 

Hvad er radon?

Radons fysiske egenskaber

Sundhedsrisiko

Boliger

Måling

Drikkevand

Udgivelser

Links


Opdateret 17. oktober 2016