Nye anbefalinger for behandling af fodsår hos patienter med diabetes
Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en national klinisk retningslinje for udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår. Retningslinjen beskriver undersøgelse og behandling, der kan fremme sårheling og mindske risikoen for komplikationer hos patienterne.
Cirka 280.000 personer i Danmark har fået konstateret diabetes. Sygdommen gør, at de er i risiko for at udvikle komplikationer i form af forandringer i blodkar og nerver. Personer med diabetes har derfor særlig risiko for at udvikle fodsår. Diabetiske fodsår kan udvikle sig til alvorlige infektioner i bløddelene eller knoglerne, der kan være vanskelige at behandle og kan lede til amputationer.
Den nye retningslinje indeholder anbefalinger om hvilken undersøgelsesmetode der er bedst, når sundhedspersonalet har mistanke om infektion i et diabetisk fodsår.
”Vi anbefaler nu sårbiopsi som førstevalg til patienter med mistanke om infektion i såret, fremfor sårpodning. Det skyldes, at sårbiopsien er bedre til at finde patienter med infektion, og samtidig er det også en bedre metode til at udelukke patienter uden infektion,” fortæller formand for Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, Kristoffer Lande Andersen, og fortsætter:
”Hvis det ikke er muligt at tage en sårbiopsi, kan man i stedet tage en podning fra såret. Sårpodning er ikke ligeså præcis som en biopsi, men metoden er acceptabel, i de tilfælde hvor det ikke er muligt at tage en biopsi,” forklarer Kristoffer Lande Andersen.
Telemedicin kan supplere fysiske konsultationer
I de senere år er telefonmøder, konsultation over skærmen eller andre former for det, man kalder for telemedicin i stigende grad blevet brugt som supplement til traditionelle fremmøder hos en sundhedsprofessionel. Telemedicin er et kommunikationsredskab, der kan bruges til at optimere samarbejdet mellem patienter og sundhedsprofessionelle.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at telemedicinsk kontrol kan erstatte nogle af de møder, som patienterne ellers ville have haft hos en sundhedsprofessionel. Det er vigtigt at understrege, at metoden skal være et supplement til at møde fysisk frem og ikke bør stå alene. Derfor skal brugen af telemedicin planlægges i samarbejde med patienten ud fra patientens behov og præferencer.
Den nye retningslinje indeholder også anbefalinger om kompressionsbehandling ved anlæggelse af bandager, trykaflastning af såret, aflastende kirurgi, fysisk træning og behandling med negativ trykbandage hvor man skaber et undertryk i sårområdet ved hjælp af en pumpe.
NKR: Udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår
Samtidig med publiceringen af den nye retningslinje, udgår en tidligere retningslinje om diabetiske fodsår fra 2013, da den ikke er udarbejdet efter de evidensbaserede metoder, som Sundhedsstyrelsen bruger i dag.
Nationale kliniske retningslinjer
Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske retningslinjer i samarbejde med landets faglige eksperter. Retningslinjerne skal medvirke til, at der kommer ensartede tilbud om undersøgelse og behandling af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Retningslinjerne er primært rettet til sundhedsprofessionelle.
Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer kan ikke stå alene. De skal implementeres og understøttes af de vejledninger og metoder, sundhedspersoner bruger i deres daglige kliniske arbejde, fx behandlingsvejledninger, lokale instrukser og elektroniske beslutningsstøttesystemer. Sundhedsstyrelsen har en forventning om, at den opgave bliver løftet af relevante organisationer, særligt hos regionerne og i kommunerne.