xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Borgeroplevelser i Kalundborg Kommune – hvad skaber god livskvalitet og et godt møde mellem borger og personale?

I samarbejde med en række psykologistuderende fra RUC gennemførte Kalundborg Kommune kvalitative og kvantitative undersøgelser af rehabiliteringsindsatsen i hjemmeplejen og sygeplejen i kommunen. Samarbejdet har bidraget med vigtig viden og refleksion over, hvordan Kalundborg Kommune kan arbejde videre med udvikling af området.

Skrevet på baggrund af anbefalinger fra stud psych. på RUC Daniel Riberholt-Rischel, Michelle Runekær-Hansen, Nuna Henningsen, Rosanna Hjort.

Daniel, Michelle, Nuna og Rosanna lavede feltarbejde i fire af Kalundborg Kommunes seks områder. De har deltaget på 6 holdmøder, haft 7 observationsdage i hjemmeplejen, besøgt 49 borgere på observationsdagene, talt med 19 borgere om deres livskvalitet og oplevelser i hjemmeplejen. Deres oplevelser er beskrevet i det følgende.

Det gode møde mellem borger og personale

For en stor del af borgerne bidrager relationen til hjælpere og assistenter til deres oplevelse af livskvalitet. Relationerne skaber:

  • Grobund for et godt samarbejde om ydelserne.
  • Et trygt rum, hvor borgerne kan udfolde deres selvbestemmelse og rehabiliterende potentiale.
  • Et væsentligt bidrag til socialt samvær og samtale.

Et godt møde mellem borger og personale for borgeren bygger på:

  • Tryghed kommer til udtryk, når borgeren er tilpas i relationen med personalet. Når borgeren er tryg ved personalets håndtering og kendskab til deres særlige behov, kan borgeren nemlig slappe af i situationen og fokusere sin energi på det, der bidrager positivt til deres liv.
  • Den gode relation mellem borger og hjælper skabes optimalt, når personalet forstår borgerens særlige ønsker og handler på baggrund af dem fremfor kun at handle på baggrund af de opgaver, der står i køreplanerne.
  • Det sociale samvær med personalet har en vigtig funktion i forhold til at sikre borgernes oplevelse af livskvalitet, da borgeren føler sig anerkendt, når personalet har tid til det sociale samvær.
  • Fokus på øget livskvalitet og selvbestemmelse hos borgeren har stor betydning for, hvor engagerede de er i det rehabiliterende arbejde. Den gode relation er derfor en vigtig grundsten at have på plads, hvis man ønsker at øge borgerens eget engagement.

Forventningsafstemning er hjørnesten

En konklusion er vigtigheden af at definere, hvad hjemmeplejen er, samt dens hensigt. Hvad er SOSU’ernes egentlige arbejde? Er det kun at give støttestrømper på, eller er det også at give socialt samvær og få talt med borgeren om det, der nu engang rør sig i borgerens liv?

Dernæst er det vigtigt at se på, om de strukturelle rammer giver mulighed for at udføre disse opgaver. For eksempel, hvis det netop er SOSU’ernes opgave at øge borgerens livskvalitet og “ignorere” tidsplanen/visitationen, skal der naturligvis afsættes tid til, at personalet kan gøre de ting, der skal til, såsom at møde borgerens dagsspecifikke behov, vande blomster eller lave rehabilitering, uden at de kommer bagud i tidsplanen.

Der bør også rettes fokus mod visitationen. Flere af borgerne fortæller, at de meget gerne vil træne (øve at gå), men at de ikke kan få visiteret tid til at træne med en hjælper.

Afslutningsvis er det vigtigt at prioritere personalet, da det er dem, der skal løfte en stor opgave, for at kommunen kan levere bedre hjemmepleje, der bidrager mere til borgernes selvbestemmelse og livskvalitet. Personalet også er mennesker, forstået på den måde, at de bliver påvirket af tidspres, beskidte hjem mv. Det kan gøre, at de handler anderledes, end de egentlig ønsker. Derfor er opfordringen, at der på holdmøderne også gøres plads til personalets oplevelser af afmagt, så de legitimeres og ikke fører til forråelse. Samtalerne om afmagten kan skærpe personalets faglighed, den sunde magt og humane løsninger på udfordringerne med borgerne.

Opdateret 09 DEC 2022