xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Omsorg og nærvær
Tværfagligt samarbejde

Kalundborg Kommune

Øget livskvalitet for de ældre i Kalundborg Kommune gennem borgerinddragelse og selvstændig livsførelse

Opdateret 05 JAN 2023

Beskrivelse

Kalundborg Kommune har i dette projekt arbejdet med arbejdsområder og processer vedr. tværfagligt samarbejde og visitations- og dokumentationspraksis, som skal være med til at styrke kvaliteten af den leverede hjemmepleje, forbedre resultaterne af de rehabiliterende indsatser og nedbringe forkert og unødvendig dokumentation. For at forbedre livskvaliteten hos de ældre, har projektet organiseret sig i mindre tværfaglige teams, og der har været fokus på at styrke inddragelse af medarbejderne i planlægning af ruter og vagtplaner. Med udgangspunkt i borgeren er der blevet afholdt tværfaglige holdmøder med fokus på at understøtte kommunikation og dialog således at alle fagligheder samarbejder om et meningsfuldt liv for borgeren. Hensigten har været, at understøtte et perspektivskifte hos medarbejderne, hvor det rehabiliterende potentiale i højere grad indtænkes hos de komplekse borgere.

Erfaringer

  • Ændringerne har skabt større grad af borgerinddragelse og en kontinuitet i plejen, det skaber tryghed for borgerne, hvilket har skabt bedre betingelser for den rehabiliterende indsats.
  • Mindre hold giver den positive effekt, at medarbejderne bliver mere modige til at inddrage borgerne, og de mindre hold er med til at skabe fundamentet for det tværprofessionelle samarbejde.
  • Tværprofessionelt samarbejde giver bedre løsninger i borgerforløbene, bedre dialog, tillid til hinanden på holdet samt er et vigtigt fundament for det rehabiliterende arbejdet.
  • Medarbejderne oplever, at de bruger mindre tid hos borgerne, men at kvaliteten i indsatsen er forbedret.
  • Projektet har skabt et større fokus på, at borgerne skal være mere selvhjulpne, hvis de kan og har motivation til det.

 

Materialer fra projektet

Læs projektbeskrivelsen her

I Kalundborg Kommune har de arbejdet med god mødeledelse, som en af forudsætningerne for at kunne lykkes med det tværgående samarbejde og en fælles rehabiliterende indsats. I denne film kan du høre Maria fortælle om, hvordan de har arbejdet med det i Høng. Høng har været inspiration til, hvordan vi kunne arbejde med god mødeledelse i det øvrige 5 områder i kommunen.

Se filmen her

Gode råd

gode råd

  1. Det kan være en udfordring at starte et nye samarbejde op uden en i forvejen defineret struktur og ramme. Derfor er det vigtigt at bringe de gode historier ind på holdmødet og give hinanden et klap på skulderen. De gode historier giver alle noget at spejle sig i og giver mod til at prøve mere.

Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen

Gå tilbage til forsiden