xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Bedre måltider til ældre
Rammer om måltidet

Madværksteder fremmer madglæden

På seniorhøjskoler i Roskilde Kommune tilbereder ældre borgere mad sammen på madværksteder. Aktiviteten har ikke kun givet gode smagsoplevelser, men også styrket de ældres færdigheder i køkkenet og skabt nye fællesskaber.

Opdateret 22 JAN 2020

Mange ældre, der har benyttet seniorhøjskolers tilbud, står ikke længere selv for den daglige madlavning i hjemmet.

På seniorhøjskolernes madværksteder i Roskilde Kommune har man imidlertid valgt at genoptage madlavningen i fællesskab. Det har givet borgerne erindringer om madfærdigheder og gode måltider, og det har fremmet deres lyst til at genoptage madlavningen derhjemme. Samtidig er madværksteder blevet et middel til at styrke sociale relationer, da de har givet hyggelige anledninger til at mødes, dele minder og måske endda prøve nye retter i fællesskab med andre.

 

Madværkstederne bliver afholdt som et sammenhængende forløb ad fire omgange, hvor fire til fem borgere med vejledning fra en aktivitetsmedarbejder har tilberedt og spist mad sammen. Når forløbet er afsluttet, har borgerne kunnet tilmelde sig et nyt madhold, hvis de ønsker at forsætte aktiviteten.

Medarbejderne er i forbindelse med forløbet klædt på til at tilberede mad sammen med de ældre. Medarbejderne har deltaget i et kursusforløb, hvor de har fået viden om smag, sæson, sanser og ældres madpræferencer samt det rehabiliterende arbejde i køkkenet. Medarbejderne har brugt deres faglighed til at støtte borgerne i køkkenet.

Aktiviteterne for et madhold i madværkstedet består typisk af fire elementer

nummer et

Madholdet handler ind

Borgerne mødes som udgangspunkt kl. 9.30 med en ansvarlig medarbejder fra seniorhøjskolen for at handle ind til dagens ret. Dagens ret er bestemt af en af borgerne fra madholdet. Hvis borgerne er dårligt gående eller udtrættes hurtigt, behøver de ikke at deltage i denne del.
nummer to

Madholdet tilbereder maden

Borgerne får uddelt en opskrift og tilbereder maden i seniorhøjskolens køkken. Borgerne involveres i forberedelse og tilberedning af maden. Medarbejderen støtter og hjælper borgerne og kommer med forslag til, hvordan borgerne kan bruge opskriften eller råvarerne i eget køkken.
nummer tre

Madholdet spiser maden

Borgerne dækker bordet, og maden serveres på fade. Mens måltidet indtages, fortæller den borger, som har bestemt dagens ret, om sit madvalg og om rettens betydning. Fortællingen giver ofte anledning til gode snakke, hvor alle kan være med.
nummer fire

Madholdet evaluerer forløbet, og en ny borger bestemmer næste uges ret

Medarbejderen evaluerer ved måltidets afslutning sammen med borgerne dagens forløb. Det er ikke alle borgere, som kan sætte ord på deres følelser og holdninger. Her bruger medarbejderen borgernes kropssprog som indikation på, hvordan dagen har været. Borgernes input og kropssprog danner afsættet for planlægningen af næste uges madværksted. Efter evalueringen bliver det bestemt, hvilken borger der skal bestemme næste uges menu.

Udvalgte medarbejdere har fået et kulinarisk kørekort

Roskilde Kommune og Madkulturen testede i 2013 ’Madværksteder’ som et tilbud til ældre på fire seniorhøjskoler. I 2015 er projektet blevet videreudviklet og gennemført på kommunens seniorhøjskoler. Det har betydet, at alle borgere, som er tilknyttet en seniorhøjskole, kan deltage i aktiviteten.

For at sikre at medarbejderne er klædt på til at afholde madværksteder, har otte aktivitetsmedarbejdere fulgt kurset ”Kulinarisk Kørekort” i projektperioden. Kursusforløbet har bestået både af teori og praktiske øvelser og har givet indsigt i:

  • Arbejdet med råvarer i sæson, tilberedningsmetoder, og hvordan man kan sammensætte et måltid, der tager hensyn til de ældres ønsker og madtraditioner.
  • Konsistens og grundsmage, og hvordan de skaber kontraster og balance i måltidet.
  • Ældres særlige ernæringsmæssige og funktionsrelaterede behov.
  • Planlægning og afvikling af rehabiliterende mad- og måltidsaktiviteter for ældre.

Medarbejderne har efter kursusforløbet undervist andre aktivitetsmedarbejdere på Roskilde Kommunes seniorhøjskoler, som har ønsket at afholde madværksteder.


Beboerne spiser og taler mere sammen 

Aktivitetsmedarbejderne på madværkstederne har oplevet, at aktiviteten har givet borgerne gode smagsoplevelser, styrket de ældres færdigheder i køkkenet og skabt nye fællesskaber. Derudover har flere borgere også oplevet en forbedret appetit.  

Læs mere om evalueringens resultater her. 

”Borgerne kommer jo ikke kun for at lave mad, men for at lave mad i et fællesskab. Så vi gør også meget for at skabe et godt miljø omkring maden. Og det betyder, at der også skal være plads til de gode historier, og at borgerne kan udvikle en god relation til hinanden.” 
Pia Schwerdtfeger, leder i Roskilde Kommune

Gode råd fra Roskilde Kommune

gode råd

Det er væsentligt, at medarbejderne bliver gjort opmærksom på, hvad formålet med et madværksted er. Det handler ikke blot om at lave mad, men også om at skabe et madfællesskab og styrke færdigheder.

 

Det er en god idé at gøre udvalgte medarbejdere til særlige videnspersoner – fx ved at give dem et Kulinarisk Kørekort.

 

Det er vigtigt at tænke over madholdets borgersammensætning. Roskilde Kommune anbefaler, at borgere med forskellige funktionsniveauer sættes sammen på et madhold, så de kan støtte og inspirere hinanden.

 

Det er vigtigt at inddrage borgernes input og feedback i planlægningen af aktiviteten.