xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Bedre måltider til ældre
Ernæring | Specialkost

Måltidskasse gavner borgere i genoptræning i Albertslund

Albertslund Kommune har udviklet og afprøvet en måltidskasse til borgere i genoptræning for at øge effekten af kommunens genoptræningstilbud. Måltidskassen har vist gavnlige effekter for borgernes ernæring, da de i højere grad fik dækket deres behov for protein. Flere borgere har også oplevet en forbedret fysisk funktionsevne.

Opdateret 05 NOV 2021
Måltidskassen er målrettet borgere, som i forbindelse med et genoptræningsforløb har brug for proteinrig kost, der kan understøtte deres træning og øge deres muskelmasse. Målgruppen er borgere over 65 år, der er henvist til genoptræning via sundhedsloven § 140 eller serviceloven § 86 stk. 1.
 
Måltidskassens indhold er udviklet i et samarbejde mellem Det Danske Madhus, ernæringseksperter fra Københavns Professionshøjskole med speciale i ældreernæring samt ældre borgere i et smagspanel. Smagspanelet blev løbende inddraget for at lave en vurdering af den sensoriske kvalitet i retterne fra madleverandøren.
 
Måltidskassen er udviklet med afsæt i en generel udfordring om, at ældre ikke får nok protein i deres kost, og at der især mangler protein i deres mellemmåltider. Det kan bl.a. betyde, at borgerne ikke får optimalt udbytte af deres genoptræning.
 
Måltidskassen består af tre mellemmåltider til hver dag. Der er taget højde for, at måltiderne er proteinrige, så det kan styrke og understøtte borgerens progression i genoptræningen. Mellemmåltiderne kan fx bestå af supper, proteindrikke, øllebrød, tarteletter, små æggekager mv.
 

Arbejdet med måltidskassen består af følgende fire trin

nummer et

Fysioterapeut vurderer, om borger kan få gavn af måltidskassen

Når en borger udskrives fra hospitalet og skal i genoptræning, sender hospitalet en henvisning og genoptræningsplan til kommunens sundhedshus. En fysioterapeut fra kommunens enhed for genoptræning vurderer, om borgeren er egnet til at modtage måltidskassen ud fra genoptræningsplanen og en række inklusions- og eksklusionskriterier, fx borgerens alder, sygdomstilstand, specialkost eller type af genoptræningsforløb.
nummer to

Fysioterapeut præsenterer borger for måltidskassen på opstartssamtale

Fysioterapeuten holder en opstartssamtale af 60 minutters varighed med borgeren, der skal begynde i genoptræning, for at afklare træningspotentiale og type af træning, fx hold eller individuel træning. Til sidst i samtalen fortæller fysioterapeuten borgeren om muligheden for at få måltidskassen fra madservice og udleverer en pamflet om måltidskassen. Borgeren kan takke ja eller nej til måltidskassen.
 
nummer tre

Hvis borger takker ja, tager klinisk diætist kontakt

Hvis borgeren ønsker at modtage måltidskassen under genoptræningsforløbet, kontakter en klinisk diætist borgeren telefonisk for at tilbyde hjemmebesøg. På hjemmebesøget giver den klinisk diætist yderligere information om formålet med og indholdet i måltidskassen. Det er først på hjemmebesøget, at borgeren siger endeligt ja til at modtage måltidskassen.
nummer fire

Diætist kontakter madleverandør

Diætisten informerer via e-mail Det Danske Madhus, hvis borgeren ønsker måltidskassen. I projektet i Albertslund Kommune har borgerne fået leveret måltidskassen i forbindelse med deres genoptræningsforløb med to ugentlige leveringer til alle ugens syv dage.
 

Måltidskassen er én ud af tre typer måltidskasser i et forskningsprojekt 

Måltidskassen blev udviklet og afprøvet som en del af et forskningsprojekt, der er afprøvet i tre kommuner over fem måneder. Formålet med projektet har været at afprøve nye måltider og udvikle den eksisterende kommunale madservice ved at indtænke madservice i kommunes samlede indsats. Tre kommuner har arbejdet med forskellige måltidskasser: Silkeborg Kommune har arbejdet med en måltidskasse til borgere i rehabiliteringsforløb, Vallensbæk Kommune med en døgnmåltidskasse og Albertslund Kommune med måltidskassen til borgere i genoptræning.
 
Det har ikke været en del af projektet at forankre måltidskasserne i drift, men forskningsprojektet viser tegn på gode kvalitative og kvantitative resultater for borgerne. Som led i forskningsprojektet i Albertslund Kommune har en klinisk diætist gennemført interviews og før- og eftermålinger med alle borgere i forbindelse med deres genoptræningsforløb, ligesom diætisten midtvejs har evalueret måltidskassen ved at spørge borgerne ind til maden og smagen via telefonopkald. Gennem interviews og før- og eftermålinger blev der bl.a. indsamlet viden om borgernes vægt, højde, livskvalitet og ernæringsstatus. Der blev også indsamlet viden om hvilke former for kommunal hjælp borgerne modtog og om genoptræningen blev gennemført som planlagt. Denne viden skal bruges til at kvalificere måltidskasserne inden evt. implementering.
 
 

Borgerne opnår forbedret funktionsevne

Projektet viser, at over halvdelen af de borgere, der modtog måltidskassen, fik dækket deres behov for protein, mens en stor del af borgerne også fik en forbedret fysisk funktionsevne grundet det større indtag af protein. Resultaterne peger på, at ældre, der skal i gang med genoptræning, kan have stor glæde af at modtage en måltidskasse.
”Måltidskassen blev en fast del af samtalen, når borgerne talte med fysioterapeuter. Måltidskassen blev på den måde en integreret del af deres genoptræningsforløb.”
- Sara Koldkjær Langsted, faglig leder af Strategi & Udvikling i Albertslund Kommune
gode råd

Gode råd fra Albertslund Kommune

  • Udpeg én tovholder blandt fysioterapeuterne, som har et særligt fokus på ernæring.
  • Find en måde at tilbyde proteintilskud i nærheden af træningsrummet, fx ved at stille et køleskab i genoptræningscentret, så fysioterapeuterne kan uddele tilskuddet til borgerne.
  • Det er vigtigt at tænke måltidskasserne ind i de eksisterende rammer omkring madservice i kommunen, fx i madleverandørens produktion og levering.
  • Det er relevant at sikre en god dialog med hjemmepleje/sygepleje, så borgerne fortsat spiser deres hovedmåltider og ikke erstatter dem med mellemmåltiderne.
  • Vær opmærksom på, at det kræver en kulturændring blandt fysioterapeuterne, at maden i højere grad tænkes ind i borgernes genoptræningsforløb.