xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Klinisk basisuddannelse for læger (KBU)

Den kliniske basisuddannelse (KBU) er første led i den lægelige videreuddannelse, som alle læger skal gennemføre for at opnå tilladelse til selvstændigt virke. Sundhedsstyrelsen tilrettelægger tilmeldingsproceduren, mens regionerne tilrettelægger ansættelsesproceduren. Her kan du læse om forløb og tilmelding til KBU.

Den kliniske basisuddannelse (KBU) er første uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse. I KBU bruger du din viden fra universitetet til at være læge. Efter afsluttet og godkendt KBU kan du søge om tilladelse til selvstændigt virke, som du skal have opnået før du kan få en introduktionsstilling godkendt.

Tilmelding

Tilmelding til KBU finder sted to gange årligt:

  • Medio januar måned, med forventet uddannelsesstart i august-oktober måned det samme år
  • Medio august måned, med forventet uddannelsesstart i februar-april måned det følgende år

Tilmelding til KBU kan kun ske én gang.

Valg af forløb

Når du har tilmeldt dig KBU, vil du modtage et lodtrækningsnummer fra Sundhedsstyrelsen. Lodtrækningsnummeret angiver i hvilken rækkefølge du skal vælge forløb på basislaege.dk.

Dit KBU-forløb

Ca. 3 måneder før du skal begynde på arbejdet, vil du modtage information om tid og sted fra dit første ansættelsessted. Hvis du har brug for at aftale forhold omkring ferie eller høre nærmere om bolig, vagter og andet skal du kontakte ansættelsesstedet.

Du skal senest 14 dage efter første ansættelsesdag have udarbejdet en individuel uddannelsesplan sammen med dit ansættelsessted. Uddannelsesplanen er en aftale om dit uddannelsesforløb og de kompetencer, du skal opnå i løbet af din ansættelse. I målbeskrivelsen for den kliniske basisuddannelse (KBU) kan du se hvilke kurser og kompetencer, du skal have godkendt i KBU.

Du har under hele forløbet krav på supervision og vejledning efter behov. Det er dit ansvar, at du opnår alle målbeskrevne kompetencer og får dokumentation for dem.

Du har mulighed for individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. Hvis du har behov for det, kan du drøfte eventuelle karriereplaner med din vejleder eller den uddannelsesansvarlige overlæge, og eventuelt få hjælp til at udarbejde din egen karriereplan. Karriereplanen skal fungere som udgangspunkt for refleksioner over egne kompetencer og muligheder i forhold til et eller flere specialer.

Tidsplan

Den kliniske basisuddannelse med start af KBU-forløb sommeren 2021
Uge 2 

 

Informationsbrev om tilmeldingsprocedure sendes til de kandidater der er indrapporteret fra universiteterne.
Uge 3 og 4

 

Tilmeldingsskema til KBU med start sommeren 2021, er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 
Fredag den 29. januar 2021 Sidste frist for tilmelding til KBU herunder særlig fordeling.
Fredag den 5. februar 2021 Antal tilmeldte sendes til videreuddannelsesregionerne (til dimensionering af antal KBU-forløb).
Senest i uge 8 Afgørelse på ansøgning om særlige hensyn sendes til ansøgeres e-boks.
Senest i uge 9 Meddelelse om lodtrækningsnummer sendes til alle tilmeldte
  Senest 31. marts  udsender basislaege.dk en mail/SMS der indeholder den præcise dato og klokkeslæt, hvor den enkelte tilmeldte kan træffe sit valg af forløb i basisuddannelsen.
Valg af forløb
Onsdag den 7. april Basislaege.dk åbner for gennemsyn af KBU-forløbene.
Fredag den 9. april kl. 09:00 Valg af KBU-forløb for særlige hensyn.
Fredag den 9. april kl. 12:00 Valg af KBU-forløb for øvrige.
 
 

KBU-tal for vinteren 2020/2021

Der er modtaget 559 tilmeldinger til den kliniske basisuddannelse vinteren 2020/2021, inklusiv 4 kandidater, som er fordelt via ægtefælle-/samleverordningen sommeren 2020.

 

De 559 forløb fordeles efter en fast fordelingsnøgle baseret på befolkningstallet i de tre videreuddannelsesregioner:

  • Videreuddannelsesregion Øst: 252 forløb
  • Videreuddannelsesregion Syd: 123 forløb
  • Videreuddannelsesregion Nord: 184 forløb

Oversigt over lodtrækningsnumrenes fordeling på de fire universiteter vinteren 2021. 

 

Oversigt over antal tilmeldte siden 2017.

Opdateret 03 NOV 2020