Hjerteopfølgning 2024

Henover de seneste årtier har der været en positiv udvikling på hjerteområdet, idet antallet af danskere der dør af hjerte-kar-sygdom er halveret. Hjerte-kar-sygdom er gået fra primært at være livstruende til i højere grad at kunne karakteriseres som en kronisk tilstand.

Hjerteopfølgning, rapport 2024

Med datagennemgangen af årsrapporterne for de kliniske kvalitetsdatabaser (RKKP) på hjerteområdet, tegner overordnet set et positivt billede på tværs af sygdomsområder med højt specialiserede akutte indsatser, et lavt niveau af postoperative komplikationer og en stigning i andelen af patienter i relevant farmakologisk behandling. Fremadrettet vurderes rehabiliteringsområdet at være der, hvor kommende initiativer skal målrettes. Fokusområdet blev beskrevet i Hjerteopfølgningsrapporten for 2023 (1), og genkendes i dette års rapport, hvor data fra Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase, for perioden 1. juni 2022 – 31. december 2022, er gennemgået.

På baggrund af den demografiske udvikling med flere ældre, og deraf forventeligt et stigende antal mennesker med hjerte-kar-sygdom, er der behov for en omstilling af sundhedsvæsenets opgaver, med en styrkelse af indsatserne i det primære sundhedsvæsen. I den forbindelse kan tidlig opfølgning og relevante rehabiliterende indsatser være med til at forebygge genindlæggelser og tilbagefald af sygdom og dermed frigøre ressourcer på sygehusene. En vigtig parameter er samtidig, at tidlig opfølgning har stor betydning for det enkelte menneskes prognose, livskvalitet og sygdomsmestring.

I årsrapporten for Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase peges der blandt andet på behovet for at styrke opfyldelsen af indikatorerne for tidlig opstart af fysisk træning, rygestop, diætbehandling og reduktion af LDL-kolesterol. I den forbindelse bør der dog være opmærksomhed på, at ikke alle mennesker har behov for den samme grad af støtte. For nogle vil information og motivation være tilstrækkeligt, mens andre har brug for tættere opfølgning, for at sætte ind overfor de livsstilsrelaterede parametre.

Årsrapporterne fra RKKP giver et godt og systematisk overblik over det kvalitetsarbejde som foregår på hjerte-området. En udfordring er dog, at data ikke tegner det fuldstændige billede af området, da en væsentlig del af de forløb, der håndteres i almen praksis og kommuner, ikke er repræsenteret i databaserne.

I nærværende rapport er tiltag som PRO (patientrapporterede oplysninger) beskrevet som eksempel på et initiativ, der fremadrettet bør prioriteres for at sikre dataregistrering i almen praksis og kommuner. En systematisk dataindsamling vil kunne understøtte forskning i det primære sundhedsvæsen og sikre et bedre indblik i sundhedsfaglige indsatser som forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og rehabilitering.

Sundhedsstyrelsen har igennem en årrække fulgt hjerteområdet og dennes aktuelle udfordringer i regi af Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet, hvor både regionerne, Danske Regioner, KL, Sundhedsdatastyrelsen samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet er repræsenteret.

Indhold

33 sider

• Resumé
• Introduktion
• 1. Vidensgrundlag
  • 1.1. Regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram
  • 1.2. Opgørelsesperiode
• 2. Fokus: Det primære sundhedsvæsen
  • 2.1. Almen praksis
  • 2.2. Rehabilitering i det primære sundhedsvæsen
• 3. Status og udfordringer
  • 3.1 Iskæmisk hjertesygdom
  • 3.2. Hjerteklapsygdom
  • 3.3. Hjertesvigt
  • 3.4. Hjerterytmeforstyrrelser
  • 3.5. Hjertestop
  • 3.6. Pacemaker og Implanterbar Cardioverter Defibrillator (ICD)
  • 3.7. Rehabilitering
• Referenceliste