×

Sygdomsbyrden i Danmark

I 2015 og 2016 gennemfører Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen et større studie af sygdomsbyrden i Danmark. 

Som resultat af studiet bliver der udgivet tre rapporter:

  • Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme
  • Sygdomsbyrden i Danmark - Risikofaktorer
  • Sygdomsbyrden i Danmark – Ulykker og selvmord 

Studiet anvender epidemiologiske metoder med data fra en række danske registre samt Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013.

Rapporterne skal bidrage til et opdateret beslutningsgrundlag for prioritering, planlægning, forskning og uddannelse på sundhedsområdet, samt give mulighed for at følge udviklingen over tid.

Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme

Rapporten beskriver udvalgte konsekvenser af 21 markante sygdomme i den danske befolkning og sammenligner konsekvenser på tværs af sygdomme. Konsekvenserne vil blive opgjort i forhold til køns- og uddannelsesforskelle. Sygdommene omfatter både psykiatriske og somatiske sygdomme med både høj og lav dødelighed.

Rapporten præsenterer beregninger af: Forekomst, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i almen praksis, førtidspensioner, sygedage, omkostninger til behandling, sparede fremtidige omkostninger og produktionstab.

Sygdommene er valgt ud fra opgørelsen af de mest belastende sygdomme i Danmark fra det internationale Global Burden of Disease (GBD) studie over ”tabte leveår” og ”leveår med nedsat funktionsevne” i 188 lande.

Rapporten blev udgivet 8. september 2015, og den blev opdateret 29. september 2015: Sygdomsbyrden i Danmark – Sygdomme 

Rapporten kan rekvireres gratis mod betaling af porto og forsendelsesomkostninger hos Rosendahls Schultz Grafisk

Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer

Rapporten beskriver udvalgte konsekvenser og byrdemål for rygning, alkohol, stoffer, fysisk inaktivitet, svær overvægt, lavt frugtindtag, lavt grøntindtag, højt fedtindtag, usikker sex, svage sociale relationer, dårlig mental sundhed og søvnbesvær i Danmark. Konsekvenserne vil blive opgjort i forhold til køn og uddannelse. Risikofaktorerne omfatter både risikoadfærdsformer og faktorer vedrørende mental sundhed.

Rapporten præsenterer for hver risikofaktor - hvis muligt - beregninger af: Forekomst, dødsfald, restlevetid, tabte leveår, indlæggelser, ambulante besøg, skadestuebesøg, alment praktiserende læge, kortvarigt og langvarigt sygefravær, førtidspension, sundhedsøkonomi, produktionstab, sparede fremtidige omkostninger og forbrug.

Rapporten blev udgivet 12. september 2016, mens version 2.0 er fra 30. september 2016: Sygdomsbyrden i Danmark - Risikofaktorer.

Om version 2.0

Version 2.0 af rapporten indeholder rettelser af en systematisk fejl. Fejlen angår prosatekststykker, som refererer til tal for tabt produktion for risikofaktorerne rygning, fysisk inaktivitet, svær overvægt, psykisk belastende arbejdsmiljø, ensomhed, dårlig mental sundhed og søvnbesvær.

I begge versioner er tallene korrekte i tabeller og søjlediagrammer i både i de tematiske kapitler og i sammenfatningsfigurer og tabeller. Men i sammenfatningen for de nævnte risikofaktorer i version 1.0 er tallene fejlagtige for netop opgørelser af produktionstab samt i de sammenfattende bokse i de tematiske kapitler.

Trykt udgave

Rapporten kan rekvireres gratis mod betaling af porto og forsendelsesomkostninger hos Rosendahls Schultz Grafisk

Sygdomsbyrden i Danmark – Ulykker og selvmord

Planlagt udgivelse: Ultimo 2016

Rapporten vil beskrive udvalgte konsekvenser og byrdemål for henholdsvis ulykker og selvmord i Danmark. Konsekvenserne vil blive opgjort i forhold til køn og uddannelse. 

Rapporten præsenterer - hvis muligt - beregninger af: Prævalens, dødsfald, tabte leveår, tab i middellevetid, indlæggelser, ambulante besøg, skadestue, alment praktiserende læge, langvarigt sygefravær, førtidspension, sundhedsøkonomi, produktionstab, sparede fremtidige omkostninger og forbrug.


Opdateret 2. november 2016