Faste teams i ældreplejen
Kommuner kan nu søge om midler til at udvikle og afprøve nye veje til at skabe mere stabilitet og kontinuitet i plejen og omsorgen af ældre borgere.
En række danske kommuner arbejder i disse år på at udvikle ældreområdet blandt andet med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model. Modellen lægger op til en integreret hjemmesygepleje og hjemmepleje med fokus på organisering af plejen i selvstyrende teams og personkontinuitet.
Formålet med puljen var at støtte projekter, der udvikler og afprøver nye veje til at sikre mere stabilitet og kontinuitet i ældreplejen, gennem etablering af faste, selvstyrende og tværfaglige teams. Det kan være projekter, der udvikler og afprøver nye måder at organisere hjemmeplejen på, hvor borgernes behov er i centrum. Projekterne kunne tage afsæt i danske og internationale erfaringer på området.
Puljen kunne søges af kommuner evt. i samarbejde med relevante parter på ældreområdet, for eksempel civilsamfund, regioner, eller private aktører.
Ansøgningspuljens målgruppe var borgere, der modtager hjemmehjælp i eget hjem.
Information om puljen
Puljen var afsat som led i aftalen 'Flere hænder og højere faglighed i ældreplejen. Puljen er på 169,5 mio. kr. Puljen kan blive forhøjet efter udmelding. Midlerne kan bruges i 2021-2023.
- Ansøgningsfrist: 1. november 2021 kl. 12.00.
Puljen blev administreret af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
Ældreområdet blev i januar 2021 flyttet til Social- og Ældreministeriet.
Puljer på ældreområdet vil således ofte blive udmeldt og administreret af Socialstyrelsen, med inddragelse af Sundhedsstyrelsen til faglig vurdering på ældreområdet.
Socialstyrelsen udmelder ansøgningspuljer med bekendtgørelse og vejledning. For mange, der tidligere har ansøgt puljer, er der således nye processer og materialer til ansøgningen.
Læs mere om puljen:
Teams i ældreplejen — Socialstyrelsen
Evaluering
25 kommuner fik midler fra puljen, og VIVE har evalueret resultater fra puljen i form af to rapporter:
Medarbejderrapport: Evaluering af pulje til faste teams i ældreplejen - vive.dk
Borgerrapport: Evaluering af pulje til faste teams i ældreplejen - vive.dk