xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
English

Status på aktivitet i sundhedsvæsenet

Sundhedsstyrelsen offentliggør ny rapport over udviklingen i sygehusaktivitet i årets første fire måneder. Sundhedsstyrelsen vil fremadrettet følge aktiviteten og løbende tilpasse indsatsen i sundhedsvæsenet, så der både sikres behandling til patienter med COVID-19 og til patienter med andre sygdomme.

10 JUN 2020

I marts måned gennemgik sundhedsvæsenet en væsentlig omstilling af aktiviteter som led i håndteringen af COVID-19 epidemien. Det primære fokus var dels at mindske risiko for smittespredning og dels en opbremsning af både planlagte besøg og behandlinger for at sikre ressourcer til håndtering af patienter med COVID-19.

Opbremsning i aktivitet var tilsigtet og nøje planlagt og er løbende blevet understøttet af anbefalinger og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Rapporten dækker perioden 6. januar - 3. maj 2020 og viser, at aktiviteten nu igen øges.

Monitoreringen viser dog også, at der har været en utilsigtet nedgang i aktivitet på nogle områder, fx i antallet af henvisninger til pakkeforløb for kræft, formentlig fordi dele af befolkningen undgik at søge læge.

Rapporten viser et fald i henvisninger til sygehuse fra praktiserende læge, hvilket både kan skyldes, at færre har besøgt egen læge, men det kan også være et udtryk for en nedgang i visse sygdomme, fx pga. bedre generel hygiejne og færre skader, som følge af mindre aktivitet i samfundet.

”Nedsat aktivitet i sundhedsvæsenet kan have betydning for befolkningens sundhedstilstand på både kort og langt sigt. Vi har undervejs været bekymret for, om nogle af de patienter, der burde blive vurderet inden for kort tid, nu også blev det.  Derfor er vi glade for at se, at sygehusaktiviteten er på vej op igen, og vi vil sammen med regionerne og de praktiserende læger have fokus på, at aktiviteten igen øges og at patienterne henvender sig, som de plejer,” siger konstitueret vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

Tilbagevenden mod normal aktivitet

Regionerne har siden april, hvor Sundhedsstyrelsen fremlagde en plan for gradvist at øge aktiviteten i sundhedsvæsenet, haft fokus på at vende tilbage mod et mere normalt aktivitetsniveau. Under et længerevarende epidemiforløb er det vigtigt, at sundhedsvæsenet både er klar til at håndtere COVID-19 og også er klar til at håndtere, hvis der sker en øget tilgang af patienter med COVID-19, samtidig med at sundhedsvæsenet skal udrede og behandle alle andre sygdomme. Det kræver en fleksibel planlægning af aktiviteten, som løbende og hurtigt kan tilpasses i perioder, hvor der sker en stigning i antallet af smittede med ny coronavirus.

”Vi vil løbende følge udviklingen i sundvæsenet med et særligt fokus på de patientgrupper, som har været påvirket af den midlertidige omstilling af aktiviteter i sundhedsvæsenet. Det kan fx være personer med kronisk sygdom, som skal have hjælp til justering af medicin, eller personer med symptomer på kræft, som har udskudt deres kontakt til eller besøg hos lægen. Det kan også være patienter med psykiske lidelser, som ikke har søgt hjælp under COVID-19 epidemien.,” fortæller Helene Probst.

Rapporten viser udviklingen i aktivitet i sygehusvæsenet for perioden 6. januar til 3. maj. Fremadrettet er det Sundhedsstyrelsens ambitionen at følge aktiviteten på sundhedsvæsenets øvrige områder, fx i almen praksis, hos speciallæger og hos privatpraktiserende børne- og ungdomspsykiatere.

Monitorering af aktivitet i sundhedsvæsenet