Behandling af børn og unge med ADHD skal tænkes i et bredere perspektiv
Sundhedsstyrelsen udgiver i dag en udvidet national klinisk retningslinje om udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Retningslinjen indeholder bl.a. anbefalinger til medicinsk behandling, sanseintegrationsterapi og brug af kugle/kædedyne.
ADHD er en lidelse, der er kendetegnet ved gennemgribende opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og impulsivitet. Lidelsen påvirker både udvikling og trivsel i de unge år, og lidelsen kan potentielt få konsekvenser ind i voksenlivet.
Den udvidede retningslinje indeholder nu også anbefalinger om medicinsk behandling af ADHD hos unge med misbrug, herunder bl.a. behandling med guanfacin. Derudover er der tilføjet anbefalinger vedrørende kognitiv adfærdsterapi, sanseintegrationsterapi og brug af kugle/kædedyne. Valget af behandling afhænger af barnet eller den unges funktionsniveau, herunder hvor svært belastet hun eller han er af sine symptomer.
En stor andel af børn og unge med ADHD har forstyrret søvn, og mange forældre opsøger hjælp til behandling af dette. Den udvidede retningslinje kommer med anbefalinger om at man kan overveje brug af en kugle/kædedyne eller medicinsk behandling med melatonin til søvnforstyrrelser.
”På baggrund af gode kliniske erfaringer anbefaler vi, at man kan afprøve om en kugle- eller kædedyne kan hjælpe barnet til at falde hurtigere i søvn og få en bedre søvn. Der er mange forældre, der ønsker at afprøve denne behandling, som vi er glade for nu at inkludere i den reviderede retningslinje,” fortæller formand for Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, Maria Herlev Ahrenfeldt.
Børn og unge med ADHD har højere risiko for at udvikle angst og depression, sammenlignet med børn og unge uden ADHD. Den nye retningslinje lægger op til muligheden for kognitiv adfærdsterapi målrettet ADHD, ud fra en forventning om at det vil forbedre funktionsniveauet hos barnet eller den unge.
Endelig kommer retningslinjen med anbefalinger til den særlige gruppe af børn og unge med ADHD, der lider af moderate til svære sanseintegrationsforstyrrelser. Disse forstyrrelser medfører, at barnet har vanskeligheder med at registrere, fortolke og hensigtsmæssigt handle på signaler fra egen krop og fra omgivelserne. I denne forbindelse anbefaler retningslinjen, at det er god praksis at tilbyde superviseret sanseintegrationsbehandling i tillæg til standard behandling.
Retningslinjen indeholder desuden anbefalinger for udvalgte kliniske problemstillinger. Retningslinjen kan ikke stå alene men skal ses i sammenhæng med øvrige retningslinjer, vejledninger, forløbsbeskrivelser mv. på området.