Nyt skøn vurderer højrisikoforbruget af illegale stoffer
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et nyt skøn over antallet af personer, der har et højrisikobrug af illegale stoffer.
Ca. 50.000 stofbrugere har et højrisikoforbrug af illegale stoffer, som ikke er hash. Heri indgår opioider og illegale stoffer som centralstimulerende stoffer, amfetamin, kokain og ecstasy. 20.000 skønnes at være højrisikobrugere af opioider.
Det viser et nyt skøn, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Skønnet er lavet efter en særlig capture-recapture metode efter europæisk standard, og er en registerundersøgelse, der har sammenkoblet forskellige nationale registre. Det er første gang, at skønnet er udarbejdet på denne måde. Derfor er det ikke muligt at sammenligne det nye skøn med tidligere gennemførte undersøgelser.
”Skønnet giver os det bedste bud på omfanget af personer i Danmark, der har et vedvarende og alvorligt stofmisbrug. Det er væsentligt for myndigheder og professionelle at kende omfanget, da det giver bedre mulighed for at planlægge indsatser til denne gruppe af borgere og for at pejle sig ind på det fremtidige behov for indsatser,” siger chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, Kari Grasaasen.
Mere end 1/3 med et højrisikobrug af opioider er i behandling
De ca. 20.000 personer med et højrisikobrug af opioider omfatter både de personer, der benytter illegale opioider såsom heroin, og de ca. 7.000 personer, der er i substitutionsbehandling med fx metadon og buprenorphin. Ca. 1/3 af dem, som skønnet omfatter, er altså i behandling for deres afhængighed, og må antages at ikke have et misbrug. Skønnet omfatter ikke de personer, der af lægen får ordineret fx smertestillende medicin, som indeholder opioider.
”Ca. 7.000 personer er i substitutionsbehandling, der er en effektiv behandling, som forebygger sygdomme og dødsfald. Der ville være mange fordele ved, at endnu flere valgte behandling til, og gjorde brug af det tilbud om gratis substitutionsbehandling, som vi har i Danmark, da vi ved, at mange af dem lever et hårdt og turbulent liv, og kontakten til behandlingssystemet kan medvirke til stabilitet i deres tilværelse. I øvrigt er Danmark et af de lande i Europa med den bredeste vifte af skadereducerende tiltag til forebyggelse af dødsfald og behandlingstilbud. ” siger Kari Grasaasen.
Højrisikoforbrug af hash
I en separat beregning giver Sundhedsstyrelsen også et bud på antallet af personer med et højrisikobrug af hash. Det vil sige personer, der har brugt hash i mindst 20 dage den seneste måned. Skønnet er baseret på beregninger fra resultater i Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen fra 2017, hvor borgerne bliver spurgt om deres brug af hash inden for den seneste måned. Højrisikobruget af hash er derfor beregnet for sig selv, da brugen af hash ikke i samme omfang dukker op i sygdoms- og behandlingsregistre som de øvrige illegale stoffer. Derfor er capture-recapture metoden for usikker til at bruge her.
I alt oplyser 1,7 pct. af 16-24 årige, at de har brugt hash 20 gange eller mere inden for seneste måned, hvilket svarer til 11.500 personer på landsplan. I aldersgruppen 16-64 år oplyser 0,9 procent, svarende til næsten 32.000 personer, at de har brugt hash 20 gange eller mere inden for den seneste måned.
Tallene ligger på samme niveau som højrisikoforbruget i de øvrige europæiske lande, der i følge Det europæiske narkotikaovervågningscenter, EMCDDA, i gennemsnit ligger på 1 procent blandt de 15-64 årige.
Nyheden er opdateret d. 9. september med præcisering af, hvilke højrisikoforbrug der indgår i de 50.000.