Sundhedsdatastyrelsens nye analyser viser, at færre patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) får inhalationssteroid (ICS). Desuden får en større andel af patienter, der starter i behandling, langtidsudvidende bronkodilatorer. Det er i tråd med både nationale og internationale anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen sendte den Nationale Rekommandationsliste (NRL) for vedligeholdelsesbehandling af KOL uden astmakomponent ud i oktober 2017 med anbefaling om at bruge mindre ICS og i højere grad bruge langtidsvirkende bronkodilatorer til patienter med KOL uden astmakomponent. Det er i tråd med både nationale og internationale behandlingsvejledninger, hvor der de sidste par år især har været fokus på at begrænse brugen af ICS, blandt andet på grund af bivirkninger som pneumoni.

”De nye analyser illustrerer, at danske læger har taget aktivt stilling til anbefalingerne for behandling af patienter med KOL og har ændret praksis i løbet af en kort årrække – særligt i forhold til nydiagnosticerede patienter. Det bidrager til en rationel behandling af patienter med KOL”, siger Solveig Forberg Axelsen, akademisk medarbejder i Sundhedsstyrelsen.

Figur 1 viser udviklingen af første receptindløsning for patienter med nydiagnosticeret KOL i forhold til typen af inhalationsmedicin fra 2012 til 2016. Der er sket en betydelig forandring i udskrivelsesmønsteret, så patienter med nydiagnosticeret KOL i meget højere grad end tidligere får langtidsvirkende bronkodilatorer og i lavere grad får ICS og korttidsvirkende bronkodilatorer.

Figur 1 Antal patienter med KOL med første receptindløsning på kortidsvirkende, langtidsvirkende inhalationslægemidler, inhalationssteroider og total antal nye borgere med KOL, 2012-2016.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen ”Stadig færre borgere med KOL får inhalationssteroid, juni 2018

*se detaljer vedrørende populationen, der ligger til grund for analyserne i Sundhedsdatastyrelsens publikation.

Andelen af patienter, der allerede er i behandling med ICS, er faldet fra 72% af alle patienter med KOL i 2013 til 61% i 2016. Samtidigt stiger andelen af patienter, der behandles med langtidsvirkende bronkodilatorer fra 20% i 2013 til 34% i 2017. Der er således også her sket en forandring i udskrivelsesmønsteret i den rigtige retning.

IRF i Sundhedsstyrelsen anbefaler, at patienter med KOL uden astmakomponent behandles med langtidsvirkende selektive beta-2-adrenoceptorantagonister (LABA) og/eller langtidsvirkende antikolinergika (LAMA). ICS i moderat dosis kan tillægges behandlingen, hvis LABA/LAMA ikke har haft tilstrækkelig effekt, og/eller der er mange eksacerbationer (≥2 om året). Kun en lille andel af patienter med KOL har behov for behandling med ICS.

Den vigtigste behandling og forebyggelse af KOL er fortsat rygestop.

Læs Sundhedsdatastyrelsens publikation ”Medicinforbrug – Indblik” juni 2018: Stadig færre borgere med KOL får inhalationssteroid

Se også IRF’s publikationer: Den Nationale Rekommandationsliste for Vedligeholdelsesbehandling af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) uden astmakomponent og

Månedsbladet Rationel Farmakoterapi fra august 2017: Medicinsk behandling af kronisk obstruktiv lungesygdom – stabil fase og eksacerbationer