xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

”Meget mere med” - kampagne til unge om alkohol

Læs nyheden Ungdomsuddannelser bakker op om alkoholkodeks

Fra den 1. oktober 2018 er der igen fokus på unge og alkohol, når Sundhedsstyrelsen forsætter kampagneaktiviteterne under overskriften "Meget Mere Med". 

Kampagnen udbreder det positive budskab om, at alkoholforbruget blandt unge er faldende, og at cirka 70 procent af de 16-24-årige holder sig under lavrisikogrænsen. Der er dog stadig i gruppen udfordringer i forhold til et fuldskabsorienteret drikkemønster.

megetmeremed.dk

Formål

Formålet med kampagnen er:

  • At alkoholens betydning i festkulturen bliver sat til debat, herunder flertalsmisforståelser og det at drikke sig fuld.
  • At udbrede argumenter og motiver til ikke at drikke sig fuld 
  • At øge motivationen i målgruppen til at drikke mindre risikoorienteret

Målgruppe

  • Unge: 16-20-årige

Kampagnens hovedbudskaber

  1. Alkoholforbruget blandt unge er faldende 
  2. Flertallet af unge drikker under genstandsgrænserne.
  3. Det er forkert at tro, at alle unge ofte drikker sig fulde, ca. halvdelen af de 16-24-årige angiver, at de ikke har drukket 5 eller flere genstande indenfor den seneste måned.
  4. Alkohol påvirker din evne til at præstere, bl.a. kognitivt, fysisk, seksuelt m.fl.

Kampagneperiode

Kampagnestart mandag d. 1. oktober 2018 (uge 40). Kampagnen løber i oktober måned og igen i december måned.

Kampagneelementer

Sundhedsstyrelsen udarbejder en række materialer, som kan benyttes på Facebook, hjemmeside mv. Materialerne kan downloades her på siden i takt med, at de bliver færdige. Der re følgende elementer:

1) Facebook-elementer

2) Filmspot m.m., fx til upload på hjemmeside og på Facebook

Film

Bannere

PowerPoints

    Plakat

    3) Trykte materialer

    • Plakat i trykt udgave, format 70x100

    Plakaten er gratis - dog mod betaling af porto og ekspeditionsgebyr.

    Plakaten kan bestilles hos:

    Rosendahls-Schultz Distribution: Materialebestilling af Plakaten 'Meget mere med'

    E-mail: sundhed@rosendahls.dk

    Telefon: 70 26 26 36

    Forslag til hvad kommunen kan gøre

    1. Sæt fokus på metoden "Ansvarlig udskænkning"

    Kommunen har en vigtig opgave i at sørge for, at skabe trygge rammer i nattelivet for kommunens unge.

    Sammen med politiet har kommunen til opgave at udstede bevillinger. Administrationen af denne opgave med et alkohol- og stofforebyggende sigte i samarbejde med aktørerne er et væsentligt bidrag til kommunens alkoholforebyggende tiltag i forhold til unge. I forbindelse med kampagnen vil det være relevant at have fokus på ”ansvarlig udskænkning”. Der er fire vigtige trin:

    • Lav en plan for bevillinger og lejlighedstilladelser i kommunen
    • Etabler et lokalt samarbejde med de involverede aktører
    • Udarbejd rusmiddelpolitikker
    • Sørg for information og uddannelse 

    Se mere om de fire trin på Unge og alkohol - Ansvarlig udskænkning

    2. Gå i dialog med ungdomsuddannelserne i kommunen.

    Kommunen har også en rolle i forhold til ungdomsuddannelserne og deres arbejde med alkoholpolitik. Tag kontakt til de ungdomsuddannelser, der er placeret i kommunen og inviter dem til et dialogmøde med temaet ”Alkohol under ansvar” – en fælles indsats. Formål med dialogmødet: 

    • At drøfte udfordringer og mulige løsninger i forhold til alkoholpolitik.
    • At indgå en fælles aftale om koordinering af en ensartet alkoholpolitik på uddannelsesstederne med henblik på at undgå konkurrence i forbindelse med elevrekruttering mv.
    • At drøfte mulighederne for et tættere samarbejde/dialog mellem uddannelsesstederne og forældrene.
      3.  Eksponer kampagneelementerne på kommunens egne platforme og i lokalpressen

      Eksponer kampagneelementerne på kommunens egne platforme og i lokalpressen og synliggør kommunens holdning til og arbejde med ansvarlig udskænkning og forebyggelse i forhold til unge og alkohol.

      Se oversigten over kampagneelementer.

      4. Se flere anbefalinger 

      Se flere anbefalinger til kommunen om arbejdet med unge og alkohol Anbefalinger til kommunen - Unge og alkohol

      Logo som kommunen kan bruge i indsatsen

      Kontakt

      Spørgsmål vedrørende kampagnen kan rettes til:

      Stine Flod Storgaard
      sfo@sst.dk
      Forebyggelse
      Sundhedsstyrelsen

       
      Opdateret 01 JAN 0001