Engelsk

Regionale forskelle i brugen af tvang i psykiatrien

Den nye monitorering af tvang i psykiatrien viser, at der er store regionale forskelle i brugen af tvang, både når det gælder omfang og hvilke former for tvang, der tages i brug.

25 OKT 2017

Den nye monitorering af tvang i psykiatrien viser, at der er store regionale forskelle i brugen af tvang, både når det gælder omfang og hvilke former for tvang, der tages i brug.

De positive nationale resultater i forhold til at reducere for eksempel bæltefiksering kan i hovedtræk tilskrives Region Hovedstadens indsats for at forebygge brug af bæltefiksering. Samtidig viser monitoreringen, at fx Region Midtjylland har haft en stigning i anvendelsen af bæltefiksering, mens anvendelsen af korte bæltefikseringer, beroligende medicin med tvang samt fastholdelser er steget i Region Sjælland. 

”Udviklingen i Region Hovedstadens er særdeles positiv. Men vi er bekymrede over, at der er regioner, der endnu er langt fra at nå målsætningerne i partnerskabsaftalen. Der er fortsat behov for, at regionernes ledelser har et skarpt fokus på at nedbringe brugen af tvang og nå målsætningerne fra partnerskabsaftalerne i 2020,” siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Janet Samuel.

Brug af mindre indgribende tvangsformer, men stigning i den samlede brug af tvang

For de to indikatorer i partnerskabsaftalen, som har tilknyttet en målsætning om halvering, viser opgørelsen, at anvendelsen af bæltefikseringer er faldet siden baseline og 2015-2016. Derudover ses der overordnet en udvikling i retning af brug af mindre indgribende tvangsformer, hvor fx lange bæltefikseringer erstattes af kortere bæltefikseringer eller fastholdelser. Der ses regionalt stigninger i anvendelsen af korte bæltefikseringer, men det kan være et resultat af indsatsen med at reducere lange bæltefikseringer. På landsplan er både anvendelse af fastholdelser og beroligende medicin med tvang faldet det seneste år.

I forhold til den samlede brug af tvang, viser opgørelsen en stigning i personer, der berøres af tvang – dette gælder både børn, unge og voksne. 

”Det er positivt, at der bruges mindre indgribende former for tvang. Men vi er altså stadig langt fra målene i partnerskabsaftalerne. Fremover vil vi have fokus på, om alle regioner lykkes med at få bragt brugen af tvang ned, så færre personer berøres af tvang. Og vi vil have særligt fokus på, at det bliver reduceret, når det gælder børn og unge,” siger Janet Samuel.

Opfølgning på resultaterne og målene for 2020

På baggrund af resultaterne i denne opgørelse vil Sundhedsstyrelsen bede alle fem regioner om at redegøre for udviklingen, samt hvilke indsatser og ledelsesmæssige skridt regionerne vil tage for at sikre nedbringelsen af tvang. Disse drøftes på løbende på møder i Sundhedsstyrelsens Task Force for Psykiatriområdet. 

Sundhedsstyrelsen har siden sidste monitoreringsrapport taget initiativ til en tættere dialog med ledelserne i de regioner, der er længst fra målene i partnerskabsaftalerne. Formålet er at drøfte regionens opfølgning på resultaterne i monitoreringsrapporten, samt hvordan regionerne konkret planlægger at nå målsætningerne for nedbringelse af tvang i 2020. Endvidere afholder Sundhedsstyrelsen et temamøde om forebyggelse af tvang over for børn og unge i november måned med deltagelse fagfolk fra regioner og kommuner.

Rapport: Monitorering af tvang i psykiatrien 2016-2017

Bilag 1: Notat til monitoreringen

Bilag 2: Oversigt over tvangsformer

Bilag 3: Dokumentation af indikatorer

Bilag 4: Baggrundstabeller