Jod og jodtabletter
I forbindelse med krigen i Ukraine, er der mange spørgsmål om jod og brugen af jodtabletter. Her på siden har vi samler spørgsmål og svar om emnet.
Spørgsmål og svar om jod og brugen af jodtabletter
1. Er indtag af jodtabletter nødvendigt i forbindelse med situationen i Ukraine?
Sundhedsstyrelsen finder ikke at der sundhedsmæssige grunde til at anbefale eller tilbyde jodtabletter til den danske befolkning som forebyggelse ved evt. udslip fra nukleare anlæg i Ukraine. Det skyldes, at der er stor afstand til de nærmeste kernekraftværker i Ukraine (mere end 900 km fra dansk område). Skulle der ske et udslip, er fortyndingseffekten i atmosfæren så stor, at der ikke vil være en forebyggelsesgevinst ved anvendelse af jodtabletter i Danmark.
Internationalt anbefales uddeling af jod kun inden for en afstand af 100-200 km fra et ulykkesramt kernekraftværk.
Anvendelse af jodtabletter i den aktuelle situation vil således kun være relevant ifm. udsendelse af personer fra Danmark til indsatser i dele af Ukraine eller tilgrænsende områder, under et pågående eller truende udslip fra et af de nukleare anlæg i Ukraine
2. I hvilke situationer kan det være gavnligt at indtage jodtabletter?
Jodtabletter bør kun indtages på myndigheders anvisning og ikke på eget initiativ.
Indtagelse af jodtabletter er kun aktuelt i forbindelse med ophold tæt ved uheld på kernekraftværker eller ved udslip tæt på Danmark, det vil sige inden for en afstand af 100-200 km.
Ikke-radioaktivt jod skal indtages i rette mængder og på rette tidspunkt i forhold til udsættelsen for radioaktivt jod for at have den ønskede forebyggende effekt.
3. Hvordan udsættes mennesker for radioaktivt jod?
Ved uheld eller hændelser på et kernekraftværk, hvor den beskyttende kappe omkring selve atomreaktoren (reaktorindeslutningen) tager skade, kan der være risiko for udslip af en række forskellige radioaktive stoffer, herunder også radioaktivt jod.
En person kan blive udsat for radioaktivt jod, hvis han eller hun indånder luft der er forurenet af det radioaktive udslip, fx ved at vinden bærer de radioaktive stoffer med sig fra udslipstedet.
Radioaktivt jod absorberes hurtigt i blodet efter indånding, og vil efterfølgende koncentreres i skjoldbruskkirtlen.
Akkumulering af radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen kan på lang sigt føre til øget risiko for kræft i selve skjoldbruskkirtlen.
4. Hvordan dannes radioaktivt jod?
Radioaktivt jod (I-131) dannes i reaktordelen på et kernekraftværk, og kan i forbindelse med et udslip spredes i det omgivende miljø sammen med andre radioaktivt stoffer fx cæsium (Cs-137) dannet ved reaktionerne i reaktoren.
Radioaktivt jod (I-131) har en halveringstid på 8 dage.
5. Hvornår er det rigtige tidspunkt at indtage jodtabletter?
For at opnå forebyggende effekt skal stabilt jod i form af jodtabletter indtages på det rigtige tidspunkt, helst før udsættelse for radioaktivt jod.
Jodtabletter må kun indtages på opfordring fra myndighederne, og dernæst så hurtigt som muligt, helst ét døgn før udsættelse for radioaktivt jod. Behandlingen afsluttes normalt efter én uge.
Indtagelse af stabilt jod senere end 24 timer efter udsættelse for radioaktivt jod giver ingen beskyttelse og frarådes derfor.
6. Hvem kan have gavn af at indtage jodtabletter?
I Danmark er målgruppen børn og unge, gravide og ammende og efter konkret vurdering øvrige voksne under 40 år.
Børn under én måned må kun få én dosis.
Gravide og ammende kvinder bør maksimalt få jod to gange.
Personer over 40 år behøver ikke at tage forebyggende stabilt jod, da risikoen for skade som følge af radioaktivt jod ikke er til stede.
7. Hvordan virker jodtabletter?
Indtagelse af ikke-radioaktivt jod i form af jodtabletter vil blokere for optagelsen af radioaktivt jod i skjoldbruskkirtlen og vil derfor kunne nedsætte risikoen for senere at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen.
Stabilt jod kan blokere for optagelsen af op til 99% af det radioaktive jod, hvis jodtabletterne tages på det rigtige tidspunkt.
Brug af jodtabletter beskytter kun mod radioaktivt jod, ikke mod andre radioaktive stoffer, som også kunne frigives ved et udslip fra et kernekraftværk. Jod har ingen effekt mod stråling generelt.
8. På hvilken måde skal stabilt jod indtages?
Internationalt anbefales at stabilt jod kun indtages som tabletter med kaliumjodid.
For at sikre mod forkert dosering anbefales, at tabletter med kaliumjodid kun haves i én styrke.
Tabletterne bør være delbare i mindre enheder, så der let kan opnås en korrekt dosering til børn og nyfødte.
Enkelte personer kan have overfølsomhed for jod eller indholdsstoffer i kaliumjodid tabletterne, og personer med visse typer af hudlidelser kan også opleve forværring af denne tilstand ved indtag af jodtabletter med kaliumjodid.
En anbefaling om brug af jodtabletter og dosering heraf vil blive besluttet og udmeldt af Sundhedsstyrelsen.
9. Kan kosttilskud bruges som erstatning for jodtabletter?
Tabletter med varierende indhold af jod markedsføres i Danmark i fri handel som kosttilskud. Generelt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke indtagelse af disse, hverken som forebyggelse ved nukleare uheld eller i øvrigt.
Fødevarestyrelsen anbefaler generelt, at det naturlige behov for jod dækkes gennem indtagelse af fødevarer, herunder fisk, skaldyr og mejeriprodukter. Desuden tilsættes jod til husholdningssalt og til salt, der bruges ved brødfremstilling.
De jodtabletter, der kan bruges i tilfælde af, at man bliver udsat for radioaktivitet, er højkoncentrationsprodukter med 65 milligram kaliumjodid (det svarer til 50 mg jod). Skal man bruge jodtabletter i en så høj koncentration, at de kan benyttes i tilfælde af strålingsfare, skal de specialfremstilles og udleveres på recept.
10. Hvorfor sælger andre lande højdosis jod i håndkøb?
Vi kan ikke sammenligne strategierne for udlevering af jodtabletter på tværs af lande.
For eksempel er det i nogle nordiske lande muligt at købe jodtabletter i håndkøb. Det er der flere grunde til. En af dem er, at nogle af landene har aktive kernekraftværker. En anden er geografien, som gør, at der for mange kan være langt til et udleveringssted, hvis det skulle blive aktuelt.