xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Kræftpakkeforløb

Et kræftpakkeforløb er et samlet tilrettelagt forløb af undersøgelser, behandling og opfølgning. Formålet med kræftpakkeforløbene er at øge og sikre kvaliteten af patientforløbet, at patienterne får hurtig vished om diagnosen og undgår unødvendig ventetid.

Eksempel på et kræftpakkeforløb. Se detaljer i forløbet i vores patientpjecer.

Kræftpakkeforløbene er standardiserede beskrivelser af patienternes forløb fra mistanke om kræftsygdom til udredning, behandling og opfølgning, herunder rehabilitering, palliation (lindring ved livstruende sygdom) samt indsatser til senfølger. For at undgå unødig ventetid er der anbefalede forløbstider for udvalgte elementer i standardforløbet.

Kræftpakkeforløbene er udarbejdet for en række udvalgte kræftsygdomme og skal sikre, at alle patienter modtager udredning, behandling og opfølgning af ensartet høj kvalitet uanset, hvor i landet de bor. Der findes 26 pakkeforløb, der dækker ca. 40 kræftsygdomme.

De kræftpakkeforløb, som er blevet revideret i forbindelse med Kræftplan IV, indeholder beskrivelser af opfølgning efter kræftsygdommen. Til de resterende pakkeforløb hører der separate opfølgningsprogrammer, som ligeledes beskriver rammerne for individuel opfølgning, når behandlingen af kræftsygdommen er afsluttet. Oversigt over pakkeforløb 

Der er materiale om kræftpakkeforløbene til fagfolk, dvs. sundhedsprofessionelle og administratorer i både sygehus, kommune, almen praksis, speciallægepraksis, samt materiale til patienter og pårørende. Du kan finde materialerne på siderne herunder:

Oversigt over kræftpakkeforløb

Materiale til patienter og pårørende

Materiale til fagfolk

Revision af kræftpakkeforløb

Forløbstider og monitorering

Historisk overblik

Opdateret 13 DEC 2022