xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Vidensafdækningen af indsatser til mennesker med kronisk sygdom, herunder social ulighed i sundhed

VIDEN OG INSPIRATION 24 NOV 2022

Vidensafdækningen har til formål at indsamle viden og forslag til fokusområder forud for task forcens videre arbejde med udvælgelse og igangsættelse af projekter, partnerskaber eller mindre prøvehandlinger. Formålet har været at identificere og afdække viden, indsatser og relevante projekter og initiativer på området samt at identificere udfordringer og potentialer inden for kronisk sygdom og social ulighed. På baggrund af denne vidensafdækning skal de fremadrettede perspektiver for udvikling af området vurderes.

Afdækningen rummer ikke en udtømmende liste over alle indsatser som foregår i sundhedsvæsenet. Dens formål er at bidrage med nedslag i en række eksisterende indsatser målrettet patienter med kronisk sygdom, herunder med fokus på brug af teknologi, datadeling samt fokus på social ulighed i indsatsen. Vidensafdækningen skal bidrage med input til, hvordan der kan arbejdes videre med denne udvikling både fagligt, organisatorisk og i forhold til teknologi og datadeling. Dens formål er at pege på områder, hvor der er potentiale og efterspørgsel på yderligere udvikling, som kan bygge oven på det eksisterende fundament. I nogle tilfælde er der allerede initiativer i gang, som bidrager til dette.

Baggrunden for vidensafdækningen er at regeringen indgik i 2021 en aftale med et flertal af folketingets partier om at nedsætte en task force for indsatser målrettet kronisk sygdom og ulighed i sundhed. Som en del af task forcens indledende fase har Rambøll Management Consulting gennemført en vidensafdækning af indsatser til mennesker med kronisk sygdom, herunder social ulighed i sundhed.

Vidensafdækning

Casekatalog over udvalgte cases

Indhold i vidensafdækningen

  1. Introduktion
  2. Resumé af vidensafdækningens hovedpointer
  3. Nuværende organisering og omfang af sundhedsindsatser
  4. Teknologisk understøttelse og datadeling i den nuværende indsats
  5. Præsentation af udvalgte cases
  6. Perspektivering

 

Versioner

Version 3: Følgende er blevet justeret i 2. version af Vidensafdækningen af indsatser til mennesker med kronisk sygdom, herunder social ulighed i sundhed ift. HjerteKomMidt.

Baggrund (s. 19 i casekataloget)
Sætningen ”HjerteKomMidt er en tværkommunal kvalitetsdatabase, der er etableret i 2017 i forlængelse af, at man fra nationalt hold besluttede at flytte hjerterehabiliteringen fra hospitalsregi ud i kommunerne”, er blevet ændret til: ”HjerteKomMidt er en tværkommunal kvalitetsdatabase, der er etableret i 2017 i forlængelse af, at man i forbindelse med revidering af "Forløbsprogram for hjertesygdom" i Midtjylland, besluttede at flytte hjerterehabiliteringen fra hospitalsregi ud i kommunerne.”

Kontekst (s. 22 i casekataloget)
Der stod før, at Region Sjælland kobler sig på HjerteKomMidt databasen. Dette er blevet ændret til, at Region Sjælland har tre kommuner koblet på, benævnt HjerteKomSjælland. 

Diagnose (s. 48 i rapport og s. 5 & 19 i casekataloget)
Det er blevet tilføjet, at borgere med hjertesvigt og hjerteklapopererede borgere også indtastes i databasen. 

Kvalitetsindikatorer (s. 58 i rapporten og s. 20 i casekataloget)
Der har før stået, at kvalitetsindikatorerne er blevet justeret. Denne nuance er blevet slettet, da kvalitetsindikatorerne blot løbende er blevet drøftet, men ikke justeret. 

Pris (s. 21 i casekataloget)
De årlige driftsomkostninger pr. kommune er blevet ændret til 19.700 kr. ekskl. Moms. Før stod, at hver kommune betaler ca. 35.000 kr. årligt. 

Teknologisk understøttelse (s. 20 i casekataloget)
Sætningen ”Der var mange tekniske og juridiske udfordringer i forhold til at få overført data fra den kommunale database til den nationale database, hvorfor det først blev muligt fra 2019”, er blevet ændret til: ”Der var udfordringer i forhold til at få overført data fra den kommunale database til den nationale Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD), idet DHRD først fik tilladelse til at modtage kommunale data i 2019.”  

Version 2: Følgende er blevet justeret i 2. version af Vidensafdækningen af indsatser til mennesker med kronisk sygdom, herunder social ulighed i sundhed ift. præcisering omkring FSIII

s. 44
”Det påpeges dog i flere rapporter, at sundhedsprofessionelle i både almen praksis og i akutmodtagelsen vurderer, at standarden for Fælles Sprog III ikke er fyldestgørende i forhold til deres behov for at kunne tilgå kommunale sundhedsoplysninger. Konkret mangler de sundhedsprofessionelle fx information om intensitet og hyppighed af en given indsats, hvilket for nuværende ikke er obligatorisk at dokumentere[1]. I den sammenhæng er det relevant at nævne, at Fælles Sprog III alene er en delmængde af den samlede kommunale dokumentation på sundheds- og ældreområdet. Fælles Sprog III som standard vurderes derimod som brugbar i forhold til ledelsesinformation og styring af det kommunale område.” 

s.58
”Breddeafdækningen viste her, at Fælles Sprog III som kommunal standard er mere overordnet, hvorfor den ikke på samme måde vil kunne lægges til grund for en lokal faglig udvikling af indsatserne til de pågældende sygdomsgrupper. Fælles Sprog III giver dog et indblik i de kommunale indsatser og tilbud på sundheds- og ældreområdet, som der ikke tidligere har været mulighed for. Kommunerne ser i første omgang behov for at kvalitetsudvikle og effektmåle på egne tilbud og indsatser, evt. kvalificeret med data fra andre aktører. ”