xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

NKA: Behandling med melatonin ved søvnforstyrrelser hos børn og unge

Anbefalingerne omfatter børn og unge med længerevarende søvnforstyrrelser hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt. Der er anbefalinger for både børn og unge, hvor der ikke er en kendt årsag til søvnforstyrrelserne og for børn og unge, hvor søvnforstyrrelsen ses i sammenhæng med anden sygdom.

ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 02 NOV 2022

Søvnforstyrrelser blandt børn og unge er meget almindelige, og op imod hver fjerde ung mellem 15 og 25 år har ugentlige problemer med at sove. Søvn har stor betydning for børn og unges sundhed, udvikling og trivsel. Utilstrækkelig søvn kan blandt andet give irritabilitet, påvirke humør og koncentrationsevne, give adfærdsproblemer, og føre til dårligere præstationer i skolen og under uddannelse. Søvnforstyrrelser er især hyppige blandt børn og unge med psykiske udfordringer, men også blandt andre børn og unge er søvnforstyrrelser almindelige.

I det seneste årti er brugen af melatonin blandt børn og unge steget markant, både blandt børn og unge, der har en sygdom, der kan medføre søvnforstyrrelser, og blandt børn og unge, der ikke har en sygdom, der kan forklare søvnforstyrrelser. Derfor har Sundhedsstyrelsen set på, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge melatonin.

De nye anbefalinger gælder både for børn og unge i alderen 5-20 år, hvor der ikke er en kendt årsag til søvnforstyrrelserne, og for børn og unge i alderen 2-20 år, hvor søvnforstyrrelsen ses i sammenhæng med anden sygdom. Anbefalingerne omfatter børn og unge med længerevarende søvnforstyrrelser hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt.
Børn og unge med ADHD og autisme er ikke omfattet af de nye anbefalinger, da Sundhedsstyrelsen tidligere har udarbejdet selvstændige anbefalinger for de to grupper. 

Søvnhygiejniske tiltag som fx faste senge- og stå op-tider er altid førstevalget for behandling af søvnforstyrrelser hos børn og unge. De omfatter en samlet indsats med rådgivning om adfærd, rutiner og forhold, der kan fremme, at barnet/den unge sover bedre. 

Man kan overveje behandling med melatonin i de situationer, hvor søvnforstyrrelserne påvirker barnet/den unge i en sådan grad, at det går ud over dagligdagen og der ikke er tilstrækkelig effekt af de søvnhygiejniske tiltag. 

Retningslinjen

National klinisk retningslinje for behandling med melatonin ved søvnforstyrrelser hos børn og unge - PDF

National klinisk retningslinje for behandling med melatonin ved søvnforstyrrelser hos børn og unge - MAGICapp 

 

Quick guide

Quick guide

Quick guide (english version)

 

Kommissorium

Kommissorium

 

Høring

Høringsnotat

Samlede høringssvar inkl. peer review

Høringsportalen

 

Habilitetserklæringer

 

Baggrundsmateriale

Fokuserede spørgsmål

Fokuseret spørgsmål

Focused clinical question

 

GRADE evidensprofiler 

Evidensprofiler indgår samlet i retningslinjen

 

Metaanalyser og risk of bias-vurderinger

PDF

 

RevMan5

 

Oversigt over uønskede hændelser i de inkluderede studier

 

Søgeprotokoller

 

Flowcharts