NKR: Behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) - ikke gældende

Anbefalingerne er ikke længere gældende

ANBEFALINGER/RETNINGSLINJER 12 FEB 2016

Den nationale kliniske retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) giver anbefalinger om medicinsk og psykoterapeutisk behandling.

Anbefalingerne er bl.a., at manualiseret familibaseret kognitiv adfærdsterapi kan overvejes til behandling af børn og unge med OCD, samt at kognitiv adfærdsterapi i gruppe kan overvejes til voksne med OCD, mens det er god praksis at være tilbageholdende med at tilbyde gruppebehandling til børn og unge med OCD.

Retningslinjen anbefaler ikke, at selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) anvendes som tillæg til behandling med kognitiv adfærdsterapi som førstevalgsbehandling til børn og unge med moderat til svær OCD. Til voksne bør SSRI som tillæg til behandling med kognitiv adfærdsterapi kun anvendes som førstevalg efter nøje overvejelse.

Retningslinjen forholder sig yderligere til kognitiv adfærdsterapi til behandling af mild OCD, tredjebølge kognitiv terapi, tillægsbehandling med atypisk antipsykotikum, seponering af antidepressiv og varighed af kognitiv adfærdsterapibehandling.

Retningslinjen skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet.

Retningslinjen er vurderet forældet i 2023

Litteratursøgningerne er forældede, og der kan derfor være kommet ny evidens på området, som kan have indflydelse på anbefalingerne. Anbefalingerne er derfor ikke længere gældende.

Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger som ikke gældende, når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel, eller der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år.

Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres af Sundhedsstyrelsen som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for, at beslutningen er passende og den korrekte sundhedsfaglig ydelse.

Det kan ikke udelukkes, at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer er et udtryk for den bedste kliniske praksis i dag, men det er op til den enkelte kliniker eller aftager af anbefalingerne fx et faglige selskab at foretage denne faglige vurdering. Ligeledes er det op til den enkelte driftsherre af sundhedsvæsenet at vurdere om, anbefalingen fortsat bør følges i deres organisation. Det er vigtigt, at den faglige rådgivning Sundhedsstyrelsen anbefaler fagpersoner, borgere, regioner og kommuner mv. at følge er retvisende, og det kan Sundhedsstyrelsen ikke stå inde for, når retningslinjerne og anbefalingerne er af ældre dato.