xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
Omsorg og nærvær
Mødet mellem borger og personale

Hørsholm Kommune

Nye veje til at styrke det nærværende møde med borgere og pårørende i praksis

Opdateret 10 FEB 2023

Beskrivelse

Hørsholm Kommune har i dette paraplyprojekt arbejdet med, at skabe bedre relationer og forudsætninger for at borgere og pårørende bliver mødt ligeværdigt og med øget grad af medbestemmelse i omsorgsarbejdet. Projektet har været et samarbejde mellem syv nordsjællandske kommuner, som tilsammen udgør 14 lokale projekter. Projektet har været inspireret af forbedringsmodellens måde at arbejde med udvikling og forbedringer, fordi hensigten har været at udvikle gode løsninger i praksis med løbende afprøvninger og justeringer. Projekterne har været præget af et stort lokalt frirum til, at medarbejderne, ud fra interviews med borgere og pårørende, har kunne finde frem til de rette indsatser.

Det har givet et stort ejerskab, at man lokalt har været meget inddraget i processen såvel som effekten af at fokusere på det nærværende møde i forskellige sammenhænge. I stedet for at opfinde nye løsrevne indsatser er der blevet videreudviklet og bygget ovenpå eksisterende praksis. Et væsentligt greb i arbejdet lokalt har ligeledes været ansættelsen af en læringsagent i de enkelte kommuner, der hele tiden bevægede sig ude i praksis med observationer, refleksioner og afprøvninger. Kommunerne har sideløbende haft opmærksomhed rettet mod indhold og anvendelse af dokumentation samt optimering af tidsforbrug. Projektet har været forankret i en solid tværgående organisering, hvor den lokale praksisnære udvikling i den enkelte kommune deles og spredes på tværs af projektets øvrige kommuner.

Læs mere om de syv kommuner og deres projekter her

Halsnæs kommune

Halsnæs kommune arbejder på tværs af plejehjem og plejeboliger med at kunne tilbyde aktiviteter, som den enkelte beboer har lyst til. Målet er, at man dermed ikke er låst af, hvad der sker på det enkelte plejehjem, men har mulighed for at samarbejde med andre plejehjem om aktiviteter på tværs.

Helsingør kommune

Helsingør Kommune arbejder med at strukturere og systematisere rammerne for, at borgere og pårørende under deres ophold på de midlertidige pladser kan give feedback og informere om, hvad der betyder noget for dem. Der fokuseres på plansamtalen og kontaktpersonsordningen som eksisterende strukturer. Desuden arbejder kommunen med at strukturere sparring mellem medarbejdere i de eksisterende mødeforaer, så det skabes et rum for at medarbejdere kan sparre, reflektere, lære og handle på særligt de relationelle samspil med beboere og pårørende.

Allerød og Hørsholm kommune

I Allerød og Hørsholm kommune har man sat sig ned og lyttet til pårørende til beboere på kommunernes plejecentre, for at høre hvad fylder for hos dem. Der har været en åben dagsorden eller meget få på forhånd definerede spørgsmål i dialogen.

Det har betydet, at de i Allerød arbejder med indflytning på plejecenter. Der er fokus på en forbedret og mere systematisk indflytningsprocedure, hvor de pårørende også skal føle sig set, hørt og involveret, når deres kære flytter på plejecenter.

I Hørsholm er de nået frem til, at de pårørende har fokus på oplevelsen af manglende inddragelse. De arbejder derfor på, at skabe tryghed og tillid hos pårørende til beboere på plejehjem, ved at inddrage de pårørende i hverdagen. Det gør de ved at lytte til deres ønsker, være åben, nysgerrig og afstemme forventninger mellem pårørende og plejecentret.

Fredensborg kommune

I Fredensborg kommune har de gang i 4 mindre projekter, som både foregår i hjemmeplejen, på plejecentre og i borgerens eget hjem. I projekt Dysfagi støttes pårørende til personer med dysfagi(synkebesvær) i at få fx en ægtefælle hjem efter et rehabiliteringsforløb. Det sker gennem undervisning af de pårørende i handlemuligheder, når borgeren får noget galt i halsen.

To af projekterne foregår på plejecentre, hvor de på Benedictehjemmet arbejder med demenspleje med udgangspunkt i nye metoder til dialog med beboere og pårørende. På plejecenter Lystholm arbejder de med indflytning af nye beboere med fokus på kommunikationen med pårørende og beboere. I hjemmeplejen har de et projekt, som hedder Set og hørt i hjemmeplejen. Her skal de arbejde hen imod en ligeværdig dialog mellem personale og borger/pårørende.

Hillerød kommune

Hillerød kommune er i gang med kompetenceudvikling blandt medarbejdere, hvor de arbejder med Marte Meo metoden, som bruges til at styrke medarbejdernes relationer til beboere på plejehjem. Det skal styrke omsorgen og nærværet, samt sikre at beboernes ønsker og behov ses, høres og inddrages i dagligdagen.

Gribskov kommune

Gribskov kommune er gået sammen med en privat leverandør på et af deres projekter, for at lave tidlige indsatser på demensområdet. På den måde vil de skabe viden om, hvordan en privat leverandør kan bidrage til arbejdet, og hvordan denne form for samarbejde fungerer. Selve projektet skal hjælpe borgere med let demens til at styrke og vedligeholde deres kognitive funktioner gennem aktiviteter og ved hjælp af tværfaglige vurderinger, tilpasninger og justeringer.

Det andet projekt i Gribskov skal sikre overgangen fra midlertidige ophold, som fx indlæggelse på sygehus til ophold i egen bolig. Det skal medføre, at borgeren oplever en højere grad af sammenhæng og medinddragelse i processen.

Erfaringer

  • Der er afholdt tre læringsseminarer med ca. 100 deltagere hver gang på tværs af kommuner og projekter, som har tilført en øget energi. Medarbejderne er stolte over deres bidrag til forandringen og trives med at få lov til at være eksperterne, hvilket har øget arbejdsglæden.
  • De forskellige lokale projekter er ikke 1:1 overførbare fra kommune til kommune, men der er metoder og tilgange, som inspirerer på tværs af kommuner.
  • Arbejdet med forbedringsmodellen har været forskelligt tilrettelagt ud fra de lokale forudsætninger, pga. en løsere ramme,har alle kommuner arbejdet med de elementer, der gav mening for dem. Faste modeller kan være en barriere for at få godt gang i en indsats.
  • I stedet for at opfinde nye løsrevne indsatser er der i stedet blevet videreudviklet og bygget ovenpå eksisterende praksis, ud fra hvad medarbejderne har fundet relevant at justere på. På den måde får det potentielt en mere blivende værdi, fordi implementeringen ikke kalder på syvmile skridt, men mere en tilpasning og et andet fokus.

 

Materialer fra projektet

Læs projektbeskrivelsen her

Læs Vejen til forbedringsarbejde – At stille nysgerrige spørgsmål her

 

Gode råd

gode råd

  1. Betydningen af at få lov til at tage en dag ud af kalenderen med tid til fordybelse i sit fag kan ikke undervurderes – det motiverer, engagerer og forstyrrer positivt, men det kan være svært at finde plads til i driften.
  2. Skiftet i fokus og samtalerne der opstår i det daglige, når læringsagenterne er ude i praksis og medarbejdere får lov til at tage ejerskab for udformning, afprøvninger og tilpasninger med udgangspunkt i meningsskabelse i praksis giver nogle ringe i vandet, som rækker ud over projektperioden.

Styrket omsorg og nærvær i ældreplejen

Gå tilbage til forsiden