xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Er computerspil blandt børn og unge et problem?

Sundhedsstyrelsen afdækker løbende, hvilken betydning børn og unges digitale mediebrug har for deres sundhed og trivsel. I en ny kortlægning kigger vi på diagnosen Internet Gaming Disorder (IGD) samt anden problematisk brug af computerspil (problematisk gaming).

15 SEP 2022

IGD diagnosen er inkluderet som en psykiatrisk diagnose i den engelske version af WHO’s diagnostiske klassifikationssystem ICD-11 , som udkom i 2018 (termerne præsenteres i boksen nederst) Kortlægningen er en litteraturgennemgang af forekomst, karakteristika og udvikling over tid.

Samlet set viser kortlægningen, at der er store forskelle på tværs af studier i, hvordan man definerer og vurderer IGD og problematisk brug af computerspil.
Blandt forskere har der således ikke tidligere været enighed, om et problematisk højt forbrug af computerspil skulle defineres som en egentlig psykiatrisk diagnose. Viden om IGD og problematisk brug af computerspil blandt børn og unge er derfor begrænset. 

Studierne i litteraturgennemgangen har sjældent undersøgt de samme psykosociale faktorer og den slår fast, at man skal være forsigtig med at drage håndfaste konklusioner. Man kan derfor ikke sige, at det at bruge meget tid på computerspil i sig selv øger risikoen for IGD. Der er formentlig i højere grad tale om et samspil af faktorer, hvor et højt forbrug af computerspil, kombineret med psykosociale problemer, dårlig trivsel og funktionshæmning, øger risikoen for at udvikle IGD. 

"Almindelig og engageret brug af computerspil sammen med andre ser ud til at kunne have en positiv indflydelse på både børn og unges psykosociale udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi skelner mellem IGD og problematisk brug af computerspil, der er forbundet med forpinthed og nedsat funktionsniveau, og så den almindelige brug af computerspil sammen med vennerne, der ikke i sig selv er problematisk”, siger Maja Bæksgaard Jørgensen, sektionsleder i Sundhedsstyrelsen.  

Kortlægningen viser blandt andet, at drenge tilsyneladende er langt mere tilbøjelige til at udvikle IGD og et problematisk brug af computerspil end piger. Og mere generelt, at børn og unge, som er ensomme, og har problemer med jævnaldrende, lavt selvværd eller ADHD symptomer, kan være i større risiko for at udvikle IGD. Børn og unge som har et højt selvværd, sociale kompetencer, og som trives i skolen, har omvendt en mindre risiko for at udvikle IGD eller en problematisk brug af computerspil. Det er usikkert, hvor mange børn og unge, der har et problematisk forhold til computerspil.   

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke meget om konsekvenserne af IGD blandt børn og unge. Kortlægningen har ikke fundet studier, som har undersøgt langtidseffekter, som for eksempel afbrudte ungdomsuddannelser blandt personer med IGD. Der er derfor behov for flere studier, der følger børn og unge med IGD og problematisk brug af computerspil over tid. 

Læs litteraturgennemgangen

 
 

Forklaring af termer

Internet gaming disorder (IGD)

Det amerikanske diagnostiske klassifikationssystem DSM-5, der anvendes til psykiatrisk forskning og til klinisk brug i en række lande, udkom i 2013 med en definition af tilstanden ’Internet gaming disorder’, som beskrives som en længerevarende tilstand (minimum 12 måneder) med et vedvarende forbrug af internetspil, der resulterer i forpinthed (eng. distress) og/eller væsentlig reduceret funktionsniveau (eng. impairment) i dagligdagen. IGD blev ikke godkendt som en psykiatrisk diagnose i DSM-5 i 2013, men man anbefalede at anvende disse specifikke forskningskriterier for at opnå mere viden på området.

Det diagnostiske klassifikationssystem ICD-10 (World Health Organization, 2004) bruges på de psykiatriske afdelinger i Danmark og i mange europæiske lande og har endnu ikke en tilsvarende IGD diagnosekategori. I 2018 udkom WHO dog med en engelsksproget revision af ICD, hvor IGD er inkluderet som en ny psykiatrisk diagnose (ICD-11). ICD-11 er endnu ikke taget i brug i Danmark, men vil i de kommende år blive udrullet i det danske sundhedsvæsen. Indtil da anvendes IGD diagnosen ikke i Danmark.

Problematisk brug af computerspil


Problematisk brug af computerspil (gaming) er ikke en anerkendt terminologi, men anvendes i flere af studierne, når der er tale om tilstande med den samme type symptomer og problemer som ved IGD, men med mindre sværhedsgrad og funktionshæmning. Man kan forstå det som en tilstand placeret på et spektrum mellem IGD og almindelig og engageret gaming.