Vi lægger vægt på åbenhed og gennemsigtighed
Vi har opdateret habilitetspolitikken i Sundhedsstyrelsen, så det bl.a. er blevet tydeligere, hvordan man skal forholde sig, hvis man har aktier i virksomheder på sundheds- og ældreområdet.
En af Sundhedsstyrelsens grundværdier er, at vi vil være samarbejdende og skabe kloge løsninger sammen med andre på tværs af sektorer, fagligheder og interesser. Samtidig lægger vi meget stor vægt på, at vi er åbne og gennemskuelige i det, vi gør. Det gælder både vores metoder, hvem der rådgiver os, og hvad vi selv har med i bagagen.
Det kræver en både klar og anvendelig politik om, hvordan vi selv, såvel som vores eksterne konsulenter og rådgivere, skal handle for at være habile. Vi offentliggør habilitetspolitikken og habilitetserklæringer på vores hjemmeside for at skabe gennemsigtighed og dermed tillid til vores arbejde i Sundhedsstyrelsen.
”I Sundhedsstyrelsen har vi valgt at have en meget proaktiv habilitetspolitik, fordi vi gerne vil vise omverdenen, hvilke principper vi bruger, når vi skal vurdere om ledere, medarbejdere og rådgivere har forhold, der begrænser, hvad de kan sagsbehandle eller rådgive om. Det handler ikke kun om aktiebesiddelser og samarbejde med lægemiddelvirksomheder, men kan f.eks. også være, at man kommer fra en ledende stilling på et sygehus, som man derfor ikke skal beskæftige sig med den første tid, man er i Sundhedsstyrelsen,” siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og fortsætter:
”Jeg har selv haft samarbejde med lægemiddelindustrien, dengang jeg var kliniker og forsker, bl.a. om klinisk afprøvning af lægemidler til de nedre urinveje. Det var et spændende arbejde, som var til gavn for patienterne, og som på sin vis også har bidraget til at jeg bedre kan varetage det job, jeg har i dag. Men selvfølgelig skal omverdenen vide det, så man på egen hånd kan vurdere, om det er noget, man synes kan påvirke mit virke,” siger Søren Brostrøm og tilføjer, at det ikke fremgår af hans habilitetserklæring nu, fordi det er mere end 5 år siden.
Hvornår er man inhabil?
Kernen i reglerne om habilitet er, at en offentligt ansat, som har en økonomisk eller anden usaglig interesse i udfaldet af en konkret sag, ikke må deltage i behandlingen af denne sag. Det kan fx være besiddelse af aktier, medlemskab af en bestyrelse eller en ægtefælles, sambos eller families aktuelle ansættelse.
I habilitetspolitikken er der opstillet en række eksempler, som gør det nemmere at forstå, hvad der skal skrives på en habilitetserklæring. Et af eksemplerne er en overlæge, Ane, på anæstesiafdelingen på Herlev Hospital, som netop er blevet medlem af Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for smertebehandling. Hendes mand er vicedirektør for Lundbeck Pharma A/S, og selvom han ikke arbejder med smerteområdet i firmaet, skal Ane alligevel skrive det på sin habilitetserklæring.
Som et andet eksempel nævnes speciallægen Lars, der netop er blevet ansat i Sundhedsstyrelsens enhed for forebyggelse. Han deltog for fire år siden på en kongresrejse betalt af Novo Nordisk. Det skal skrives på hans habilitetserklæring, men han kan slette det 5 år efter hjemrejsedato.
Det gennemgående regel er altså, at hvis der er risiko for, at den pågældende person ikke er uvildig ved vurderingen af en sag, og at afgørelsen i sagen kan blive påvirket af personens særinteresser, vil det betyde, at vedkommende er inhabil. Reglerne sikrer, at personer ikke blot er habile, men også fremstår habile. Det er den pågældendes egen opgave at gøre opmærksom på mulig inhabilitet.